---

Hej!

En person skal have foretaget en kosmetisk operation, og vedkommende er
ansat under "funktionærlignende vilkår".

Kan operationsdagen regnes for 1) en sygedag eller 2) fridag for egen
regning?

--
Mvh, Kim Voss Schrader

---

On 9 Sep., 10:05, Kim Voss Schrader <usen...@mumbojumbo.dk> wrote:
> Hej!
>
> En person skal have foretaget en kosmetisk operation, og vedkommende er
> ansat under "funktionærlignende vilkår".
>
> Kan operationsdagen regnes for 1) en sygedag eller 2) fridag for egen
> regning?

Hvis operationen udelukkende er skønhedsmæssigt betinget (større
bryster osv.) = fridag for egen regning, da man er "selvforskyldt
syg".

Hvis operationen er helbredsmæssigt begrundet og ordineret af en læge
(operation for overvægt, tunge øjenlåg der giver gener etc.) =
sygedag.

/Codexx

---

Hej!

Codexx wrote:
....
> Hvis operationen udelukkende er skønhedsmæssigt betinget (større
> bryster osv.) = fridag for egen regning, da man er "selvforskyldt
> syg".
>
> Hvis operationen er helbredsmæssigt begrundet og ordineret af en læge
> (operation for overvægt, tunge øjenlåg der giver gener etc.) =
> sygedag.

Det anede mig, at det hang sådan sammen. Tak for info :)

--
Mvh, Kim Voss Schrader

---

Kim Voss Schrader <usenet1@mumbojumbo.dk> writes:

>> Hvis operationen udelukkende er skønhedsmæssigt betinget (større
>> bryster osv.) = fridag for egen regning, da man er "selvforskyldt
>> syg".

Hvad så med sygeperioden efter operationen. Man er formentlig for syg
til at kunne arbejde, men det er jo stadig selvforskyldt. Og
arbejdspladsen har ikke krav på at vide _hvorfor_ man er syg.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

> Hvad så med sygeperioden efter operationen. Man er formentlig for syg
> til at kunne arbejde, men det er jo stadig selvforskyldt. Og
> arbejdspladsen har ikke krav på at vide _hvorfor_ man er syg.

Det er stadig for egen regning, da det er selvforskyldt. Funktionærloven er
meget klar på det punkt.

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> writes:

>> Hvad så med sygeperioden efter operationen. Man er formentlig for syg
>> til at kunne arbejde, men det er jo stadig selvforskyldt. Og
>> arbejdspladsen har ikke krav på at vide _hvorfor_ man er syg.
>
> Det er stadig for egen regning, da det er selvforskyldt. Funktionærloven er
> meget klar på det punkt.

Men hvem bestemmer om det er selvforskyldt? Arbejdsgiveren har jo kun
ret til at få at vide hvor længe en ansat er syg og evt. hvad han kan.
Ikke årsagen til sygemeldingen.

Er det lægen der skal afgøre det?

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

>>> Hvad så med sygeperioden efter operationen. Man er formentlig for syg
>>> til at kunne arbejde, men det er jo stadig selvforskyldt. Og
>>> arbejdspladsen har ikke krav på at vide _hvorfor_ man er syg.
>>
>> Det er stadig for egen regning, da det er selvforskyldt. Funktionærloven
>> er
>> meget klar på det punkt.
>
> Men hvem bestemmer om det er selvforskyldt? Arbejdsgiveren har jo kun
> ret til at få at vide hvor længe en ansat er syg og evt. hvad han kan.
> Ikke årsagen til sygemeldingen.
>
> Er det lægen der skal afgøre det?

Det har du jo selv afgjort ved at få foretaget en operation, der ikke er
nødvendig. At man så kan snyde arbejdsgiveren ved ikke at være ærlig er en
anden sag, men det ændrer ikke at det ikke er lovlig forfald.

Mvh Maria

---

On 9 Sep., 17:19, Trine Kornum Christiansen <n...@trinekc.dk> wrote:
> Kim Voss Schrader <usen...@mumbojumbo.dk> writes:
>
> >> Hvis operationen udelukkende er skønhedsmæssigt betinget (større
> >> bryster osv.) = fridag for egen regning, da man er "selvforskyldt
> >> syg".
>
> Hvad så med sygeperioden efter operationen. Man er formentlig for syg
> til at kunne arbejde, men det er jo stadig selvforskyldt. Og
> arbejdspladsen har ikke krav på at vide _hvorfor_ man er syg.
>
> Mvh Trine
>
> --
> Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
> Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde
>
> http://www.triane.dk- I Biersted, nord for Aalborg


Hej


Jeg er ikke helt enig med dig - se funktionærlovens § 5 stk. 1:


"§ 5. Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at
udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse
som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under
tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller
grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigagtigt har
fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte
tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds
varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for
et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under
sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den
sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og
medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres
af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse
er sket.

Stk. 3. Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af
lønnen, er arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren
den fornødne pleje, så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus.

Stk. 4. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren
ret til - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger
om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller
en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne
pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er
arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel."


Hilsen

Ann

---

Ann <ecj@ofir.dk> writes:

> "§ 5. Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at
> udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse
> som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under
> tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller
> grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigagtigt har
> fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Men hvem afgør om det er med forsæt eller grov uagtsomhed?

Og noget helt andet: Betyder det, at man ved ansættelsen skal gøre
arbejdsgiver opmærksom på enhver sygdom, som senere vil kunne give
fravær? Jeg troede ikke at arbejdsgiver måtte spørge til den slags,
ligesom de ikke må spørge til om man er gravid eller har planer om at
få børn.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Trine Kornum Christiansen <news@trinekc.dk> wrote in
news:uk5dkbfu0.fsf@trinekc.dk:

> Og noget helt andet: Betyder det, at man ved ansættelsen skal gøre
> arbejdsgiver opmærksom på enhver sygdom, som senere vil kunne give
> fravær?

Nej. Det betyder at hvis du ved ansættelsen har en sygdom der kan formodes
at give fravær, så bør du oplyse om sygdommen.

> Jeg troede ikke at arbejdsgiver måtte spørge til den slags,

Arbejdsgiver har som udgangspunkt ingen ret/krav på at kende detaljer om de
ansattes sygomme og omfanget af tidligere fravær. Men i en
ansættelsessituation må arbejdsgiver gerne spørge til helbredet i det
omfang det er relevant for jobbets udførelse. Det kunne f.eks være ryggen
ved jobs med tunge løft.

> ligesom de ikke må spørge til om man er gravid eller har planer om at
> få børn.

Til gengæld er du faktisk forpligtet til at oplyse det hvis der er mindre
end 3 måneder til forventet fødsel.

--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.

---

"Kent Oldhøj" <oldhoj@gmail.com> writes:

> Trine Kornum Christiansen <news@trinekc.dk> wrote in
> news:uk5dkbfu0.fsf@trinekc.dk:
>
>> Og noget helt andet: Betyder det, at man ved ansættelsen skal gøre
>> arbejdsgiver opmærksom på enhver sygdom, som senere vil kunne give
>> fravær?
>
> Nej. Det betyder at hvis du ved ansættelsen har en sygdom der kan formodes
> at give fravær, så bør du oplyse om sygdommen.

Er der forskel på sygdom og handicap? Man må jo som bekendt ikke
diskriminere mht. handicap. Og hvem definerer grænsen mellem sygdom og
handicap?

>> Jeg troede ikke at arbejdsgiver måtte spørge til den slags,
>
> Arbejdsgiver har som udgangspunkt ingen ret/krav på at kende detaljer om de
> ansattes sygomme og omfanget af tidligere fravær. Men i en
> ansættelsessituation må arbejdsgiver gerne spørge til helbredet i det
> omfang det er relevant for jobbets udførelse. Det kunne f.eks være ryggen
> ved jobs med tunge løft.

Det giver mening. Men så vil alle sygdomme/handicaps, der kan give
mere fravær jo være relevante. F.eks. skal jeg have taget blodprøver
et par gange om året og det vil give lidt fravær. Så jeg bør oplyse om
det ved en evt. jobsamtale?

>> ligesom de ikke må spørge til om man er gravid eller har planer om at
>> få børn.
>
> Til gengæld er du faktisk forpligtet til at oplyse det hvis der er mindre
> end 3 måneder til forventet fødsel.

I det fleste tilfælde er det også lidt svært at skjule tre måneder før
fødslen. :)

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

Trine Kornum Christiansen <news@trinekc.dk> wrote in
news:ur67p7nsn.fsf@trinekc.dk:

>> Nej. Det betyder at hvis du ved ansættelsen har en sygdom der kan
>> formodes at give fravær, så bør du oplyse om sygdommen.
> Er der forskel på sygdom og handicap?

Det ved jeg faktisk ikke, men jeg tvivler, hvis det er relevant for
stillingen. Selvsagt kan en gangbesværet ikke forvente at blive ansat som
brandmand, mens det næppe er relevant som telefon supporter.

> Man må jo som bekendt ikke diskriminere mht. handicap.

Nej. Men man skal være kvalificeret til jobbet. Hvis ens handicap ikke er
forenligt med jobbet, er det ikke diskrimination.

> Og hvem definerer grænsen mellem sygdom og handicap?

I denne sammenhæng tror jeg ikke der er forskel.

>> Arbejdsgiver har som udgangspunkt ingen ret/krav på at kende detaljer
>> om de ansattes sygomme og omfanget af tidligere fravær. Men i en
>> ansættelsessituation må arbejdsgiver gerne spørge til helbredet i det
>> omfang det er relevant for jobbets udførelse. Det kunne f.eks være
>> ryggen ved jobs med tunge løft.
> Det giver mening. Men så vil alle sygdomme/handicaps, der kan give
> mere fravær jo være relevante. F.eks. skal jeg have taget blodprøver
> et par gange om året og det vil give lidt fravær. Så jeg bør oplyse om
> det ved en evt. jobsamtale?

I princippet ja. Jeg skal selv tjekkes med jævne mellemrum, men da jeg
ved det kan det som oftest planlægges så det ikke forstyrrer mit
arbejdsliv unødigt. Den slags er smart at oplyse samtidigt.

--
Linux is like a Teepee: No Gates, no Windows, Apache inside.

---

On 9 Sep., 19:51, "Maria Frederiksen" <m...@easyfrag.dk> wrote:
> > Hvad så med sygeperioden efter operationen. Man er formentlig for syg
> > til at kunne arbejde, men det er jo stadig selvforskyldt. Og
> > arbejdspladsen har ikke krav på at vide _hvorfor_ man er syg.
>
> Det er stadig for egen regning, da det er selvforskyldt. Funktionærloven er
> meget klar på det punkt.
>
> Mvh Maria

Hejsa

Reglerne om selvforskyldt er bl.a. beskrevet i
sygedagpengevejledningen:

"Vejledning om sygedagpenge:

7.1 Uarbejdsdygtighed generelt
Det fremgår af lovens § 7, stk. 1, at retten til sygedagpenge er
betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Det fremgår endvidere af lovens § 7, stk. 5, 1. punktum, at
sygedagpengene ophører helt eller delvist den dag, hvor lønmodtageren
eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvist
arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller
raskmelder sig.
Vurderingen af, om der foreligger uarbejdsdygtighed, er en samlet
vurdering af sygdommen og den betydning, den har for den sygemeldtes
arbejdsevne.
Begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand er ikke
defineret nærmere i loven. I bestemmelsen er det i overensstemmelse
med praksis præciseret, at der ved vurderingen af en persons
uarbejdsdygtighed skal ske en helhedsvurdering, der ikke kun inddrager
sygdommen, men også dens indvirkning på den syges arbejdsevne.
I Principafgørelse D-28-05 fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at
udtale kritik af kommunens lægekonsulents medvirken i sagen.
Ankestyrelsen bemærkede, at der ikke fandtes bindende regler om
lægekonsulenters opgaver. Efter loven var det kommunen, der havde
kompetence til at træffe afgørelse om uarbejdsdygtighed.
Sagsbehandleren i kommunen havde pligt til at søge nødvendig
rådgivning med henblik på, at kommunen kunne træffe en korrekt
afgørelse. Det var derfor et led i kommunens sagsbehandling at få de
lægelige forhold i en sag vurderet af en medarbejder med lægefaglig
sagkundskab.
Der henvises i øvrigt til Principafgørelserne D-2-02, D-2-04, D-6-04,
D-16-04 og D-5-06.
Særligt om sygdom på grund af uarbejdsdygtighed i følgende
situationer:

Sterilisation og kosmetiske operationer
Der kan være tale om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ved
sterilisation eller kosmetiske operationer. Om indgrebet er lægeligt
indiceret eller ikke - herunder om der er tale om frivillig
sterilisation eller kosmetiske operationer, som foretages udelukkende
af kosmetiske hensyn og ikke til afhjælpning af fysiske eller psykiske
lidelser - har kun betydning for, om der er en arbejdsgiverperiode
eller ej. Det fremgår nemlig af lovens § 23, nr. 1, at retten til
sygedagpenge bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen
ved forsæt eller grov uagtsomhed. Se pkt. 23.2.

Knuste briller og tandlægebehandling
Der kan være tale om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ved knuste
briller, eller tandlægebehandling (f.eks. behandling mod paradentose).
Fraværet kan give ret til sygedagpenge på betingelse af, at den
pågældende vurderes ikke at kunne udføre sit arbejde.

Organdonation
Der er tale om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ved organdonation.
Fravær af denne grund giver imidlertid kun ret til sygedagpenge fra
kommunen, jf. lovens § 23, nr. 1. Se pkt. 23.2.
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen anses for uarbejdsdygtighed i
sygedagpengelovens forstand. Se Principafgørelse D-20-97.

Abort
Der er ikke tale om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ved abort. Se
om ret til barseldagpenge i barselloven.
Fravær ved behandling for barnløshed
Der kan være tale om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ved
behandling for barnløshed, hvis der er tale om sygelige forhold. Der
er dog kun ret til sygedagpenge ved fravær på grund af behandlingen af
den af parterne, hos hvem de sygelige forhold findes.
Der vil eventuelt kunne godkendes en aftale i henhold til lovens § 56,
se pkt. 56.2.


Alkohol- og stofmisbrug, samt ludomani
Misbrug er ikke i sig selv sygdomme, der medfører ret til
sygedagpenge. Misbruget kan imidlertid være grund til en fysisk eller
psykisk tilstand, der må betragtes som sygdom, og således kan give
grundlag for at udbetale sygedagpenge.
Det fremgår af Principafgørelse D-3-95, at alkoholisme efter
omstændighederne kan betragtes som sygdom, der kan give ret til
sygedagpenge, hvis sygedagpengelovens øvrige betingelser er opfyldt.
Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt vægt på, at det ved lægeerklæring
var attesteret, at pågældende var fuldt uarbejdsdygtig og var under
behandling.
I Principafgørelse D-16-00 sygemeldte en 33-årig mand, som i flere år
havde haft problemer på grund af spillelidenskab (ludomani) sig i en
periode, hvor han var under behandling for spillelidenskab på et
behandlingshjem. Han havde ikke ret til sygedagpenge under opholdet på
behandlingshjemmet. Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at han
efter de foreliggende oplysninger ikke var uarbejdsdygtig på grund af
sygdom i den omhandlede periode. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hans
læge ikke påviste sygdom, der kan medføre uarbejdsdygtighed. Den
omstændighed, at han havde været under behandling for patologisk
spillelidenskab kunne ikke i sig selv medføre, at han kunne anses for
at være fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom under behandlingen.
En misbruger kan være berettiget til sygedagpenge, uanset om der er
tale om døgnbehandling eller behandling kun i dagtimerne. Det, der må
lægges vægt på ved vurderingen af, om der er en ret til sygedagpenge,
er, om misbruget medfører uarbejdsdygtighed, og om den pågældende er
under behandling.


23.1 Situationer med bortfald af sygedagpenge alene fra arbejdsgiveren
Lovens § 23 handler om de situationer, hvor det kun er lønmodtagerens
ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, der falder bort. Det drejer
sig om følgende situationer, hvor lønmodtageren:
1) har pådraget sig sygdommen med forsæt eller grov uagtsomhed,
2) har fortiet væsentlige helbredsoplysninger,
3) er omfattet af en arbejdskonflikt eller
4) har pådraget sig sygdommen under aftjening af værnepligt eller
under tjeneste i hjemmeværn, civilforsvar mv.
I disse situationer vil den sygemeldte i stedet have ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.

23.2 Situationer, hvor sygdommen er pådraget ved forsæt eller grov
uagtsomhed
Efter lovens § 23, nr. 1, falder retten til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren bort, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved
forsæt eller grov uagtsomhed. I så fald vil lønmodtageren i stedet
kunne få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, hvis betingelserne herfor
i øvrigt er opfyldt.
Det er en forudsætning for bortfaldet af arbejdsgiverens pligt til at
udbetale sygedagpenge, at der er en forbindelse, herunder en
tidsmæssig forbindelse, mellem lønmodtagerens forsætlige eller groft
uagtsomme handling og det efterfølgende sygefravær.
Hvis lønmodtageren sygemeldes på grund af en gammel skade, vil der
normalt være ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren ved senere fravær
på grund af samme skade, selvom skaden oprindelig er pådraget
forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
I det følgende omtales eksempler på tilfælde, hvor en sygdom kan være
pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed:
Sport
Hvis sygefraværet skyldes en skade, der er sket under udøvelse af
sport eller lignende aktiviteter, som må anses for at være led i en
normal livsudfoldelse, vil arbejdsgiveren normalt være forpligtet til
at udbetale sygedagpenge.
Det er ikke tilstrækkeligt til at fritage arbejdsgiveren, at der er
tale om udøvelse af en sport, der kan karakteriseres som særlig
risikobetonet, f.eks. faldskærmsudspring, karate eller boksning. Der
skal ved vurderingen lægges vægt på, om den sportsudøvende i det
væsentlige har fulgt givne regler og anvisninger, herunder sædvanlige
sikkerhedsforanstaltninger, om han/hun er gået ret meget videre end
træningstilstanden gjorde det muligt, og om sportsudøvelsen i øvrigt
er sket inden for organiserede rammer.
Er der tale om en sportsgren, hvor en vis uddannelse er nødvendig, vil
det være en forudsætning for arbejdsgiverens pligt til at udbetale
sygedagpenge, at de uddannelsesmæssige krav er opfyldt og tilgodeset
af lønmodtageren.
Slagsmål
Når en person har pådraget sig en skade under et slagsmål, må den
pågældende selv dokumentere, at han ikke har udvist grov uagtsomhed.
Dette kan f.eks. ske ved dokumentation for, at han selv blev
overfaldet eller ved, at han måtte gribe ind for at hjælpe eller
beskytte en anden person, der blev overfaldet.
Beruselse
Der er tale om grov uagtsomhed, hvis der foreligger en klar
årsagssammenhæng mellem beruselse og en skade. Årsagssammenhængen
afhænger af omstændighederne. Hvis skaden er opstået under normal
livsudfoldelse, kan beruselse som udgangspunkt ikke angives som årsag
til skaden.
Alkoholisme betragtes ikke som en selvforskyldt sygdom, jf.
Principafgørelse D-3-95, hvor Ankestyrelsen udtalte, at en
arbejdsgiver var forpligtet til at udbetale sygedagpenge i
arbejdsgiverperioden til en medarbejder, der var fuldt uarbejdsdygtig
og under behandling for alkoholisme. Sygdommen kunne ikke anses for at
være selvforskyldt. Ankestyrelsen udtalte, at alkoholisme efter
omstændighederne kan betragtes som en sygdom, der kan give ret til
sygedagpenge, hvis sygedagpengelovens betingelser i øvrigt er opfyldt.
Se herom under pkt. 7.1.
Overtrædelser af færdselsloven
Sygefravær som følge af egen alvorlig overtrædelse af færdselsloven
anses som pådraget ved grov uagtsomhed. Som eksempler på grov
uagtsomhed kan nævnes:
1) Skade pådraget ved at køre bil i spirituspåvirket tilstand, uden at
have kørekort eller efter at have fået frakendt kørekortet.
2) Skade pådraget ved at køre med en spirituspåvirket fører eller
fører uden kørekort, hvor passageren havde kendskab til disse forhold.
3) Skade pådraget i forbindelse med tilsidesættelse af den ubetingede
vigepligt.
4) Skade pådraget ved kørsel med ulovligt eller defekt køretøj eller
ved kørsel uden anvendelse af påbudt sikkerhedsudstyr.
Hvis lønmodtageren kommer til skade ved en færdselsulykke, hvor
modparten bærer hele skylden for ulykken, vil arbejdsgiveren ikke være
fritaget for pligten til at udbetale sygedagpenge. Arbejdsgiveren kan
dog i så fald efter erstatningsansvarsloven eventuelt rejse regreskrav
mod skadevolderen.
Bibeskæftigelse
Hvis en lønmodtager med flere arbejdsforhold pådrager sig en skade
under udøvelsen af sin bibeskæftigelse, har lønmodtageren normalt ret
til sygedagpenge fra såvel hovedarbejdsgiveren som arbejdsgiveren i
bibeskæftigelsen. Dette gælder dog ikke, hvis den sygemeldte har
udvist grov uagtsomhed i det konkrete tilfælde. Det anses ikke for
ikke grov uagtsomhed, blot fordi bibeskæftigelsen er særlig
risikobetonet.
Overtrædelser af sikkerhedsforskrifter
Sygdom, der opstår som følge af overtrædelse af sikkerhedsforskrifter
påbudt af Arbejdstilsynet eller af virksomhedens sikkerhedsudvalg,
anses som pådraget ved grov uagtsomhed. Det er dog en forudsætning, at
lønmodtageren er blevet orienteret om sikkerhedsforskriften.
Kosmetiske operationer
En lønmodtagers sygefravær på grund af en kosmetisk operation eller
eftervirkningerne heraf anses for pådraget ved forsæt, hvis
operationen udelukkende er foretaget af kosmetiske hensyn.
Arbejdsgiveren er derfor i sådanne tilfælde fritaget for pligten til
at udbetale sygedagpenge.
Frivillig sterilisation
Hvis en lønmodtager har sygefravær på grund af frivillig
sterilisation, dvs. sterilisation som ikke er lægeligt indiceret,
betragtes det som sygdom pådraget ved forsæt. Arbejdsgiveren er derfor
i sådanne tilfælde fritaget for pligten til at udbetale sygedagpenge.
Organdonation
Er der tale om sygefravær som følge af organdonation, eksempelvis
fordi en lønmodtager afgiver sin ene nyre til en anden person, er
arbejdsgiveren fritaget for at udbetale sygedagpenge. Lønmodtageren
har i denne situation pådraget sig uarbejdsdygtigheden ved forsæt.
Selvmordsforsøg
Sygefravær som følge af selvmordsforsøg anses som udgangspunkt ikke
for pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed."

hilsen
Ann