---

Vi skal gøres skyldige hvis muslimer overreagerer på sund ytringsfrihed

Og Iran og Libyen truer at blasfemi skal straffes hårdt. og med direkte
forbud mod ytringsfrihed.
Nul censur er vigtigste menneskeret efter beskytelse mod vold, tyveri,bedrag
----------------
Politiken 30. august 2008

Ny Muhammedbog: Hvad mener Abdul Wahid?

Af Katrine Winkel Holm og Lars Hedegaard , Næstformand Og Formand I
Trykkefrihedsselskabet
Kære Abdul Wahid Pedersen . Tak for dit åbne brev til Trykkefrihedsselskabet
.. Vi er behørigt smigrede over, at du uopfordret giver os gode råd. Du vil
have os til at lade være at udgive den amerikanske forfatter Sherry Jones'
bog 'Juvelen fra Medina' om Muhammeds niårige kone. Men hvorfor du krydrer
dine gode råd med advarsler, forstår vi ikke. Advarsler om »fornyet vrede«
mod os og Danmark, advarsler om en ny »tegningkrise«.

Skal det virkelig forstås sådan, at danskerne kan se frem til bål, brand,
boykot, had og hysteri, blot fordi et forlag udgiver en bog, som du og dine
imamkolleger ikke bryder jer om? Det spørgsmål vender vi tilbage til.
Allerførst må vi korrigere lidt af det, der er kommet dig »for øre«, og som
du forbløffende ukritisk tager for gode varer.

Det er for det første ikke rigtigt, at det er Trykkefrihedsselskabet , der
udgiver Jones' bog. Bogen bliver udgivet af Trykkefrihedsselskabets
Bibliotek, som er en selvstændig virksomhed med egen ledelse og redaktion.
Dermed ikke sagt, at Trykkefrihedsselskabet ikke bakker udgivelsen op.
Selvfølgelig skal frygt for trusler ikke holde udgivelsen af en bog tilbage.

For det andet er det rent opspind, når du hævder (hvor har du det mon fra?),
at vi har at gøre med »racistisk«, »nynazistisk propaganda« og »xenofobisk
litteratur«. Det er en mærkelig samling skældsord, du har samlet op om en
bog, du ikke kender, men som efter alt at dømme er lige så harmløs som et
eventyr af H.C. Andersen, som den tyske forfatter Henryk Broder har
formuleret det.

Godt nok tyder det på, at bogen romantiserer Muhammeds praksis med
mangekoneri, ligesom den heller ikke ser ud til at være indigneret over
ægteskabet mellem en midaldrende mand og en niårig. Begge dele noget, vi
personligt tager stærkt afstand fra, men som selvfølgelig ikke skal
forhindre bogen i at komme på gaden.

Men hvorfor en forherligelse af mangekoneri kan støde dig, der gentagne
gange har erklæret din støtte til lige præcis polygami, undrer os til
gengæld.

Og så tilbage til advarslerne: Vi forstår simpelthen ikke, hvorfor du vil
have os til at være »ængstelige« for en »fornyet vrede«. Hvem skulle da
finde på at plante så meget vrede blandt muslimer i Danmark og resten af
verden, at vi skulle se en reprise på Muhammedkrisens uhyggelige voldsorgie?

Skal vi forstå det sådan, at det er dig, Abdul, der på grund af
en »berettiget« indignation vil bidrage til at sætte gang i vreden verden
over? Eller nogle af dine imamkolleger? Og hvis ikke, hvem er det så?

Til sidst: Hvad kan vi se frem til, hvis vi ikke pænt gør, som du beder os
om? For vi kan godt afsløre, at den redaktionelle linje i
Trykkefrihedsselskabets Bibliotek aldrig nogensinde vil blive dikteret af en
imam på Nørrebro. Bogen bliver selvfølgelig trykt, hvis ellers aftalen med
forfatteren går i orden.

Men nu, hvor vi har fået en advarsel fra dig og alligevel ikke retter ind,
er vi så selv ude om den »vrede« og de trusler, der eventuelt måtte komme?
Er det det, du prøver at sige, Abdul?

Kære Abdul, det er et meget mærkeligt brev, du har sendt os. Sådan et har vi
aldrig modtaget før. Man kunne næsten tro, at du prøver at skræmme os.