---

I de senere år er det blevet sværere at kende forskel på højre og venstre i
forhold til den førte politik. Det er tydeligt for enhver, at det såkaldt
liberale parti, Venstre, har overtaget mange at socialdemokratiets
holdninger. Mange af de værdikampe, vi så i 90'erne, er dermed gledet i
baggrunden.

Men under tiden dukker der stadig forskelle op, som fortæller lidt om,
hvorfor der er tale om forskellige partier. En af disse forskelle angår
partiernes måde at tackle markedet på. Det trankevækkende ved netop denne
dimension er, at begge fløje har fået en hjerneblødning. Den ene ligger i
den venstre hjernehalvdel, som er den, der kontrollerer følelserne. Den
anden ligger i den højre, som er den logiske og rationelle. Men selvom det
er her, man ser en af de mere markante forskelle, så er der desværre også
nogle lighedspunkter.

Hvis vi starter med venstrefløjen i Danmark, så rummer den en tydelig,
ideologisk modstand imod at indtænke markedskræfterne i sin politik. Man ser
gang på gang forslag, som simpelthen tager afsæt i den indlysende forkerte
tankegang, at markedskræfterne ikke betyder noget. Vi skal til udlandet for
at finde de rigtig grelle eksempler, men danske venstrefløjspolitikere skal
ikke vaske hænder for tidligt, for de kan også.

Vi kan starte i Zimbabwe, hvor den meget økonomisk bevidste (fnis!)
præsident Mugabe i 2007 tvang de handlende til at sætte deres priser ned på
samtlige varer. Baggrunden var, at befolkningen på grund af den skyhøje
inflation efterhånden havde svært ved at få råd til de mest bassale
fornødenheder. Konsekvensen blev for eksempel, at en vare, der koster
£15.000 på det sorte - men frie - marked, nu skulle sælges til £30. Der blev
samtidig oprettet hotlines, hvor man kunne anmelde "overpricing" - altså
det, vi i Danmark kalder åger. Flere tusinde butiksindehavere blev anholdt
og straffet. Ikke overraskende blev resultatet, at tusindvis af
zimbabweanske butikker lukkede. Det førte så overraskende nok til, at det
blev endnu sværere at skaffe brød på bordet for den i forvejen
fattigdomsramte befolkning. Og priserne på det sorte marked steg og steg.
Inflationen i Zimbabwe er i dag på flere hundrede tusinde procent, og landet
har netop udstedt en £100 mio.-seddel, som man skal bruge tre af for at
kunne købe en skive brød.

En lidt mildere udgave af samme hjerneblødning finder man hos de franske
socialister. I denne uge afskaffede man 35-timers arbejdsugen, som i sin tid
blev indført for at bekæmpe arbejdsløsheden. Den franske venstrefløj har i
sin regeringstid indført andre tiltag til bekæmpelse af arbejdsløsheden. Man
bør fremhæve de geniale standardansættelseskontrakter (CDe'er), hvoraf den
ene - CCD - anvendes ved 75% af alle nyansættelser. CCD indebærer, at hvis
arbejdsgiveren ønsker at afskedige en medarbejder inden for kontraktens
købetid, koster det restlønnen fra afskedigelsestidspunktet og frem til
kontraktudløbet + 10% af lønnen fra ansættelsestidspunktet og til
afskedigelsestidspunktet. Ikke overraskende er de franske arbejdsgivere
meget lidt risikovillige, når det gælder nyansættelser. Det skal i øvrigt
nævnes, at efterfølgende franske regeringers forsøg på at ændre på disse
kontrakter, er blevet mødt med højlydte protester og derefter trukket
tilbage. Med sådanne glorværdige initiativer på banen kan det dog undre, at
den franske ledighed siden 1970'erne har været blande de højeste i Europa,
og at den selv under den igangværende højkonjunktur ligger på niveau med
Danmarks i de værste krisetider. I perioden 2003 til 2008 - en periode med
global højkonjunktur - har den franske ledighed ligget mellem 8% og 10,1%.
Til sammenligning havde Danmark under den seneste lavkonjunktur (1989 til
1995) en ledighed på mellem 9,5% og 12,4%. Forskellen er jo til at overse...

I Danmark kan vi også. Se bare på huslejereguleringen, som man fik indført
efter anden verdenskrig, og som siden har været umulig at slippe af med, på
trods af at den med al tydelig ønskelighed har vist sig at reducere udbudet
af lejeboliger. Så i stedet for at sikre billige boliger til alle har loven
faktisk haft den konsekvens, at der til de heldige er få - men sikkert
billige - lejeboliger, og at de mindre heldige har måttet klare sig på
ejerboligmarkedet efter bedste evne.

Venstrefløjen lider af den vrangforestilling, at man ikke behøver at
interessere sig for forhold som økonomiske incitamentstrukturer og
konkurrenceevne. Det er næsten som om den er helt gal med venstrefløjens
fundamentale forståelse af den andel del i ordet demokrati, altså kratos -
styret. Man forestiller sig, at man kan vedtage hvad som helst, og så sker
det bare af sig selv. Men som de fleste kløgtige æseldrivere vil vide, så
går æsler ikke op ad bakke uden en gulerod. Statsmagtens beslutningskraft er
ikke den eneste væsentlige naturkraft i verden.

Vi kan springe videre til højrefløjen, for også her findes der
forestillinger om markedet, som kan være svære at forstå for de mere
forstandige.

Venstre har for nylig vedtaget et erhvervspolitisk oplæg, hvori der blandt
andet står, at staten skal frasælge alt, hvad den ikke behøver at være
involveret i - f.eks. ejerandele af klasselotteriet og den slags. Det er jo
en smuk tanke, og sikkert også rigtig langt hen ad vejen, for selvfølgelig
skal staten ikke blande sig i markedet, hvis den ikke behøver det. Men man
har alligevel grund til at være bekymret, for det springende punkt bliver,
hvad man forstår ved "nødvendigt". Og som de fleste vil have bemærket,
ligger det dybt i mange venstrefolk, at det i udgangspunktet er bedre at
overlade tingene til markedskræfterne end at lade staten styre dem.

Den holdning har jeg personligt svært ved at knytte normative argumenter
til. Hvorfor er det _bare_ bedre, at staten blander sig udenom? Jeg siger
ikke, at det ikke er det i nogle tilfælde, men jeg forstår ikke, hvorfor man
kan mene, at det *altid* er bedre. Hvorfor er det en værdi i sig selv, at
staten ikke blander sig? Man forholder sig til staten, som om den er den
eneste magtfaktor, der kan påføre borgerne dårligdomme. Det minder jo til
forveksling om det, Venstrefløjen siger - bare med modsat fortegn. Et eller
andet sted virker det næsten som om, at man også på højrefløjen har svært
ved at begribe markedskræfternes kompleksitet.

Ud fra forestillingen om, at det frie marked vil skabe lykke og glæde for
alle, glemmer mange højrefløjsere en anden af den økonomiske teoris
grundsætninger: Et ureguleret marked er ikke nødvendigvis et frit marked.
Således har man i årevis støttet indførelsen af privatlignende
styringsformer i den offentlige sektor - spændende vidt fra skolebestyrelser
over frit valg, udliciteringer og til egentlige privatiseringer. Hvis man
gennemfører en økonomisk analyse på hvert af disse tiltag, vil man opdage,
at rigtig mange af dem ikke har givet nogen form for besparelser eller
forbedringer i øvrigt. Og årsagen er som oftest, at man lige glemte
markedskræfterne. For et marked, hvor der kun er én leverandør, er ikke et
frit marked. Forældrene i Byllerup Bov i Sønderjylland får ikke noget ud af
at have frit skolevalg, for der ligger kun én skole i byen.

---

>"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i meddelelsen
>news:48883516$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...

> Ud fra forestillingen om, at det frie marked vil skabe lykke og glæde for
> alle, glemmer mange højrefløjsere en anden af den økonomiske teoris
> grundsætninger: Et ureguleret marked er ikke nødvendigvis et frit marked.
> Således har man i årevis støttet indførelsen af privatlignende
> styringsformer i den offentlige sektor - spændende vidt fra
> skolebestyrelser over frit valg, udliciteringer og til egentlige
> privatiseringer. Hvis man gennemfører en økonomisk analyse på hvert af
> disse tiltag, vil man opdage, at rigtig mange af dem ikke har givet nogen
> form for besparelser eller forbedringer i øvrigt. Og årsagen er som
> oftest, at man lige glemte markedskræfterne. For et marked, hvor der kun
> er én leverandør, er ikke et frit marked. Forældrene i Byllerup Bov i
> Sønderjylland får ikke noget ud af at have frit skolevalg, for der ligger
> kun én skole i byen.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Går du ind på amerikanske nyhedsgrupper så kan du få det meste af det du
skriver bekræftiget. Ultraprivatisering giver mange gange ikke valgfrihed.
Firmaerne har det med at fordele distrikterne imellem sig på bedste
mafiavis.

"Hvis I udbyder TV i dette område, så udbyder vi TV i det andet område! Så
kan vi hver især regere over kunderne i vores område!"

Vi må tilbage og genopfinde årsagerne til at vi har et fælles samfund. Folk
har glemt hvorfor, synes jeg. Hver mand konge i ønskehuset på 750 m2 på
toppen af bakken, synes at være det nye ønskemål?!-Se USA hvor det tegner
sig sådan.
Samtidig er der ved at vokse et ønske frem i den amerikanske befolkning om
socialt fællesskab! Sådan et har vi. Her er vi foran amerikanerne.

Hvis vi nu siger:"Samfundsopgaver skal varetages af samfundet i fællesskab.
Ingen samfundsopgave må overgives til et privat selskab. private selskaber
kan deltage, men under samfundets ledelse!"
I samfundsopgaver skal staten have ledelsen.

Så skal vi starte med en nøje definition af hvad der er samfundsopgaver.

Ville det så ikke kunne hænge sammen?

Hilsen
Jens







>

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:48883516$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...

> Den holdning har jeg personligt svært ved at knytte normative argumenter
> til. Hvorfor er det _bare_ bedre, at staten blander sig udenom?

Det kommer an på hvad man mener med "blander sig udenom".

Det øjeblik en aktivitet udføres af det offentlige vil jeg mene den
uværgeligt vil
blive udført mindre effektivt af to årsager:

1. Der er intet incetement for virksomheden til at være effektiv, idet dens
ovelevelse
er uafhængig af hvor god den er til at udføre sit arbejde - "kunderne" er
tvungne til
at betale for virksomhedesn aktiviter - og tvunget til at betale det som
virksomhedens ejer
forlanger. Der er heller ikke noget individuelt incetement til at være
effektiv, idet den individuele
løndannelse reelt ikke eksisterer - det hele er reguleret af overenskomster
samt hvad tillidsmændene
synes man skal have i tillæg, idet den individulle ansatte normalt ikke har
ret til selv at forhandle sin løn.
Virksomheder i konkurrence vil ikke kunne tillade sig den slags, idet de så
mister deres markedsandel
til dem som er mere effektive.

2. Den politiske ledelse pålægger virksomheden unødige byrder for at
dokumentere at alt går rigtigt til,
pålægger virksomheden at prioritere sine aktiviteter uhensigstsmæssigt og
tildeler virksomheden ressourcer uden fornuftig sammenhæng med hvad
virksomheden forventes at levere.

Det har jo helt klart vist sig at bare truslen om at offentlige
institutioner har kunnet risiker at miste opgaver
til private virksomheder har fået masser af dem til pludseligt at kunne
levere deres ydelser til en væsentlig
lavere pris.

Endvidere kan det være lidt barskt hvis man som privat virksomhed skal
konkurere med en offentlig
virksomhed financieret af ubegrænsede tvangsudskrevne midler.

Derfor er det en god ide at lade private virksomheder tage sig af de opgaver
de er bedst til og så lade
det offentlige koncentrere sig om deres kerneforretninger - der er jo også
det private virksomheder gør
når de outsourcer (i hver tilfælde de kompentente).

> Ud fra forestillingen om, at det frie marked vil skabe lykke og glæde for
> alle, glemmer mange højrefløjsere en anden af den økonomiske teoris
> grundsætninger: Et ureguleret marked er ikke nødvendigvis et frit marked.

Nejda - der skal selvfølgeligt være love der hindrer karteldannelser,
kontraktbrud,
uredelig markedsføring, bedrageri osv. - det tro jeg næppe ret mange
anfægter.

> Således har man i årevis støttet indførelsen af privatlignende
> styringsformer i den offentlige sektor - spændende vidt fra
> skolebestyrelser
Narreværk - det er stadig kommunalbestyrelsen der bestemmer !

> over frit valg, udliciteringer og til egentlige privatiseringer. Hvis man
> gennemfører en økonomisk analyse på hvert af disse tiltag, vil man opdage,
> at rigtig mange af dem ikke har givet nogen form for besparelser eller
> forbedringer i øvrigt. Og årsagen er som oftest, at man lige glemte
> markedskræfterne. For et marked, hvor der kun er én leverandør, er ikke et
> frit marked. Forældrene i Byllerup Bov i Sønderjylland får ikke noget ud
> af at have frit skolevalg, for der ligger kun én skole i byen.

Det er jo frit om man ønsker at gå ind på markedet og oprette en skole mere.
Man kan jo også vælge en skole i en andne by.

Markedet bliver altså ikke mindre frit af at mangel på udbydere, så længe
disse andre udbydere
er fri til at komme til hvis de ønsker det - man kan jo ikke pålægge nogen
en udbudsPLIGT i
et frit marked. I et frit markeed var der måske slet ikke nogen skole i byen
overhovedet ?

Endvidere har det jo vist sig at kommunerne typisk krydssubsiderer ydelser
der går i udbud - eksempelvis
"glemmer" man lige at regne omkostninger til lønadministration osv. med i
prisen ud over den rå lønudbetraling til hjemmehjælpere.

De nye tiltag med statslige indkøbsaftaler er vist heller ikke redt godt i
trit med fri markedsdannelse.
I et frit marked ville enhver offentlig institution være beretiget til at
undersøge markedet og foretage det for
institutionen mest fordelagtige indkøb uden at være bundet af den slags
pjat. Jeg er overbevist om at en kompetent indkøber vil kunne skaffe en
bedre handel end den af staten centralt aftalte.

Lovligheden af konkurrence- og kundeklausuler, samt aftaler om at afvise
jobansøgninger fra andre virksomheders ansatte er heller ikke i trit med et
frit marked.

Endeligt hindrer et frit marked jo ikke idiotisk adfærd fra eksempelvis
inkompetente
kommunalbestyrelser - men på den anden side fremmer den den jo heller ikke.
Det er jo ret tydeligt at der forekommer megen inkompetent ledelse uden
involvering af udlicitering.

Carl Alex Friis Nielsen
Elsk mig ! Tag mig som jeg tror jeg er.

---

"Carl Alex Friis Nielsen" <cafn*mail.dk> wrote in message
news:4888741c$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:48883516$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Den holdning har jeg personligt svært ved at knytte normative argumenter
>> til. Hvorfor er det _bare_ bedre, at staten blander sig udenom?
>
> Det kommer an på hvad man mener med "blander sig udenom".
>
> Det øjeblik en aktivitet udføres af det offentlige vil jeg mene den
> uværgeligt vil
> blive udført mindre effektivt af to årsager:
>
> 1. Der er intet incetement for virksomheden til at være effektiv, idet
> dens ovelevelse
> er uafhængig af hvor god den er til at udføre sit arbejde - "kunderne" er
> tvungne til
> at betale for virksomhedesn aktiviter - og tvunget til at betale det som
> virksomhedens ejer
> forlanger.

Det vil også gælde en privatejet monopolist. Så påstanden om, at
ejerforholdet spiller en rolle, er der simpelthen ikke belæg for.

> Der er heller ikke noget individuelt incetement til at være effektiv, idet
> den individuele
> løndannelse reelt ikke eksisterer - det hele er reguleret af
> overenskomster samt hvad tillidsmændene
> synes man skal have i tillæg, idet den individulle ansatte normalt ikke
> har ret til selv at forhandle sin løn.

Det samme gør sig gældende i mange private virksomheder med mange
overenskomstansatte.

> Virksomheder i konkurrence vil ikke kunne tillade sig den slags, idet de
> så mister deres markedsandel
> til dem som er mere effektive.

Virksomheder i konkurrence, ja. Men det er jo besides the point her. For når
vi taler om udlicitering og privatisering i Danmark, så er det jo et
ubestrideligt faktum, at der i de fleste tilfælde end ikke på papiret er
skabt en konkurrencelignende situation.

Bevares - måske kommer der efter et par år et skindudbud, men i de aller
fleste tilfælde vinder den gamle leverandør, eller også ender opgaven hos en
konkurrent, der så efterfølgende har monopol. På enkelte områder er det
lykkes at øge antallet af leverandører fra en til to, men den eneste
målelige effekt er reducerede stordriftsfordele.

Venstres gamle mantra var, at ændrede ejerforhold alene medfører
effektivitet, og det er der ganske simpelt ikke skyggen af belæg for.
Hverken i teori eller empiri.

> 2. Den politiske ledelse pålægger virksomheden unødige byrder for at
> dokumentere at alt går rigtigt til,
> pålægger virksomheden at prioritere sine aktiviteter uhensigstsmæssigt og
> tildeler virksomheden ressourcer uden fornuftig sammenhæng med hvad
> virksomheden forventes at levere.

Din argumentation indebærer, at demokratiske kontrolopgaver, der udføres i
en politisk ledet organisation, er værdiløse for samfundet. Effektivitet er
forholdet mellem input og output, og du argumenterer så med, at
opgaveløsningen bliver mere effektiv, når man skærer de demokratiske
kontrolopgaver væk, fordi man dermed kan reducere inputsiden uden at
reducere outputtet.

Og det er så der, jeg er uenig. For i mit universe er det en grundpræmisse
for, at en opgave overhovedet er et offentligt anliggende, er, at den er
vigtig for samfundet. Og hvis den er det, bør den af logiske grunde
underlægges demokratisk kontrol.

Demokratisk kontrol er i høj grad en del af det output, den offentlige
sektor leverer. Demokratisk kontrol i politiet er lige så meget en
kerneopgave som at fange kriminelle.

Derfor er jeg uenig i, at man kan opnå effektivitet ved at skære de opgaver
væk. For mig at se reducerer du både input og output, og alt andet lige vil
effektiviteten så være den samme før som efter.

> Det har jo helt klart vist sig at bare truslen om at offentlige
> institutioner har kunnet risiker at miste opgaver
> til private virksomheder har fået masser af dem til pludseligt at kunne
> levere deres ydelser til en væsentlig
> lavere pris.

Det er sikkert sket i nogle tilfælde, men man er bare nødt til at se i
øjnene, at det i rigtig mange tilfælde ikke er gået sådan. Og det er der
meget indlysende årsager til.

Lad os tage sygeplejersker som eksempel. De har en ledighed på 0. For den
enkelte sygeplejerske er det 110% sikkert, at hun ikke mister sit job, hvis
opgaven flyttes til privat regi, for hun har ingen konkurrenter, der kan
udkonkurrere hende. De er alle i arbejde i forvejen.

Et andet eksempel er KMD, der i to runder er blevet gradvist mere privat.
KMD har reelt monopol på mange af sine opgaver, og selvom konkurrenterne i
teorien har været der, har jeg svært ved at tro, at KMD har været specielt
bange for konkurrencen. Accenture viste sig jo i hvert fald at være en død
fugl.

> Endvidere kan det være lidt barskt hvis man som privat virksomhed skal
> konkurere med en offentlig
> virksomhed financieret af ubegrænsede tvangsudskrevne midler.

Hvilke eksempler er der på det? Der er jo en grund til, at man afholder
udbud, når man ønsker at skabe konkurrence.

> Derfor er det en god ide at lade private virksomheder tage sig af de
> opgaver de er bedst til og så lade
> det offentlige koncentrere sig om deres kerneforretninger - der er jo også
> det private virksomheder gør
> når de outsourcer (i hver tilfælde de kompentente).

Det kan ingen jo være uenig i, men jeg synes ikke, dine argumenterovenfor
hænger sammen med denne konklusion.

>> Ud fra forestillingen om, at det frie marked vil skabe lykke og glæde for
>> alle, glemmer mange højrefløjsere en anden af den økonomiske teoris
>> grundsætninger: Et ureguleret marked er ikke nødvendigvis et frit marked.
>
> Nejda - der skal selvfølgeligt være love der hindrer karteldannelser,
> kontraktbrud,
> uredelig markedsføring, bedrageri osv. - det tro jeg næppe ret mange
> anfægter.

Nej, men der er mange, der glemmer det. For hvorfor skulle vi ellers opleve
udliciteringer på områder, hvor der ikke er skyggen af chance for at skabe
en konkurrencesituation?

>> Således har man i årevis støttet indførelsen af privatlignende
>> styringsformer i den offentlige sektor - spændende vidt fra
>> skolebestyrelser
> Narreværk - det er stadig kommunalbestyrelsen der bestemmer !

Ikke alt.

>> over frit valg, udliciteringer og til egentlige privatiseringer. Hvis man
>> gennemfører en økonomisk analyse på hvert af disse tiltag, vil man
>> opdage, at rigtig mange af dem ikke har givet nogen form for besparelser
>> eller forbedringer i øvrigt. Og årsagen er som oftest, at man lige glemte
>> markedskræfterne. For et marked, hvor der kun er én leverandør, er ikke
>> et
>> frit marked. Forældrene i Byllerup Bov i Sønderjylland får ikke noget ud
>> af at have frit skolevalg, for der ligger kun én skole i byen.
>
> Det er jo frit om man ønsker at gå ind på markedet og oprette en skole
> mere.

Det kan lade sig gøre i København, hvor der er et stort elevgrundlag, men i
mange mindre byer er der simpelthen ikke økonomi i det. Det kræver alligevel
et vist elevgrundlag at få det til at løbe rundt, og det er nu engang dyrere
at have 10 elever pr. klasse end at have 28. Så igen er der en grund til, at
der kun er én skole i mange byer: Det er et naturligt monopol.

> Man kan jo også vælge en skole i en andne by.

Du kan også vælge en gammel, rusten bil med tre punkterede hjul i stedet for
en ny BMW med enkelte skavanker. Not much of an option.

(...)

> De nye tiltag med statslige indkøbsaftaler er vist heller ikke redt godt i
> trit med fri markedsdannelse.
> I et frit marked ville enhver offentlig institution være beretiget til at
> undersøge markedet og foretage det for
> institutionen mest fordelagtige indkøb uden at være bundet af den slags
> pjat. Jeg er overbevist om at en kompetent indkøber vil kunne skaffe en
> bedre handel end den af staten centralt aftalte.

Udbudsreglerne er der for at tvinge staten til at afholde udbud, fordi man
på den måde håber, at kunne opnå bedre priser. Man kan diskutere, om det er
den bedste måde, men den model, du beskriver, var jo i alt væsentligt den,
man havde før EU's udbudsregler kom til.