Igen lidt nyt fra søde Pia:
Pia Kjærsgaards Ugebrev
- mandag den 9. juni 2008
Tørklædet underminerer demokratiet
Det er ikke kun i Danmark, man strides om de muslimske tørklæder i disse
måneder - også i Tyrkiet er der ballade, efter at Forfatningsdomstolen
torsdag skred ind og underkendte en lov, der tillod studerende på landets
universiteter at bære tørklæde med henvisning til, at den er i strid med
landets sekulære principper, som er indskrevet i forfatningen.
Nu spekuleres der i, at Partiet for Retfærdighed og Udvikling, der er
landets regeringsparti kan ende med at blive forbudt til september, hvor
forfatningsdomstolen skal tage stilling til et krav om at forbyde partiet
for at have forbrudt sig mod forfatningens princip om sekularismen - altså
adskillelsen mellem stat og tro. En passus, der har medført, at to partier,
der var forløbere for Partiet for Retfærdighed og Udvikling, og som mange af
dette partis medlemmer tidligere har været tilknyttet, tidligere er blevet
forbudt.
Et forbud mod landets største parti vil naturligvis kaste Tyrkiet ud i en
ganske uoverskuelig situation, og det viser det muslimske tørklædes helt
ekstraordinære evne til at sætte sindene i kog. I Tyrkiet ved man nemlig
godt, at der ikke bare er tale om "30 gram stof". Der er tale om et
kvindeundertrykkende symbol, som politisk islam samtidig anvender som sit
emblem. Et muslimsk hovedtørklæde er dermed tegn på tilslutning til den
islamiske sharialovgivning med alt hvad dertil hører af kvindefornedrelse,
dødsstraf, stening, håndsafhuggelse og andre bestialske straffeformer.
Herhjemme i Danmark kan vi end ikke finde ud af at blive enige om, at man
ikke må bære hovedtørklædet i en retssal, uanset om man er juridisk dommer
eller lægdommer. Spørgsmålet blev endnu mere aktuelt, da det i den forgangne
uge kom frem, at to lægdommere for nylig i to forskellige sager bar muslimsk
hovedtørklæde.
Det er en underlig akademisk sondring regeringen har lagt til grund, når man
siger, at juridiske dommere ikke må bære hovedtørklæde, mens lægdommerne
gerne må. Hr. og Fru Jensen tænker næppe nærmere over, hvorvidt en dommer nu
er juridisk dommer eller lægmandsdommer, når han eller hun træder ind i
retssalen. Hr. eller Fru Jensen opfatter naturligvis dommerkollegiet som et
hele.
Og det er da også fuldstændig absurd, at misforstået tolerance fra
Justitsministeriets side nu skal betyde, at en dansk retssal skal gøres til
et cirkus fyldt med religiøse og politiske symboler. En lægdommer kan iføre
sig hovedtørklæde, en anden kan komme anstigende iført en trøje, der
opfordrer til at stemme på Enhedslisten og en tredje kan dukke op med
beskeden om, at man skal rydde ungdomshuset. Jeg har kun tre ord: Sikke
noget rod.
Tidligere blev man som lægdommer bedt om at fjerne enhver politisk
tilkendegivelse - bar man en partinål blev man bedt om at fjerne den.
Selvfølgelig da, for et retslokale skal netop ikke være et sted, hvor man
kan paradere omkring med politiske og religiøse symboler. Et retslokale skal
være et sted, hvor den anklagede skal have tillid til, at han eller hun får
en fair retssag, og det billede skal ikke forstyrres af alle mulige
uvedkommende politiske eller religiøse tilkendegivelser fra hverken dommer
eller domsmænds side.
Ud over Europa har man forbudt muslimske lærere, offentligt ansatte og
naturligvis også dommere at bære hovedtørklæde, simpelthen fordi det er
indlysende for enhver - eller burde være det -, at et muslimsk hovedtørklæde
sender nogle signaler, som man ikke skal blande ind i sit erhverv som lærer,
socialrådgiver eller dommer. Det er helt misforstået, når politikere i
Danmark hævder at tilladelsen til at bære tørklæde har noget med tolerance
at gøre. For det første repræsenterer tørklædet alt andet end tolerance, og
for det andet har tørklædernes indtog i retssalen betydet, at vi nu skal
acceptere alle mulige tilkendegivelser om sym- og antipatier for det ene
eller det andet i en retssal, hvor det før var alfa og omega at alle dommere
og domsmænd fremstod neutralt. Vi bøjer altså vores egne regler om neutral
fremtræden for at kunne rumme de tørklædeklædte domsmænd, og gør dermed
retssalen til en cirkusforestilling.
Langt de fleste lægdommere er formodentlig ganske almindelige dannede
mennesker, som jeg ikke mistænker for at ville benytte muligheden til at
komme med politiske manifestationer i retssalen; men hvorfor kan
tørklædeklædte muslimske kvinder så ikke udvise den samme almindelige
dannelse og lade hovedtørklædet blive hjemme i lejligheden i stedet for
absolut at skulle påtvinge os andre denne religiøse og politiske
manifestation i en retssal?
I Tyrkiet har man for længst fundet ud af, at det er nødvendigt at afskære
politiske islamister fra at benytte det offentlige rum til at fremme deres
synspunkter. Problemet er imidlertid, at en betydelig del af befolkningen -
Partiet for Retfærdighed og Udvikling fik næsten 50 procent af stemmerne ved
sidste valg - ønsker, at islam skal spille en betydelig rolle i fremtidens
Tyrkiet. Her er netop problemet med den muslimske verden. Det synes umuligt
at etablere et egentligt demokrati i vestlig forstand, for det første, der
sker ved et frit valg, er, at vælgerne stemmer på islamistiske partier,
hvorefter demokratiet afskaffes igen - tag blot Algeriet som et eksempel.
Det er paradoksalt, at EU ved den finske udvidelseskommissær Olli Rehn nu
klandrer forfatningsdomstolen for at have løftet sin opgave i henhold til
den tyrkiske forfatning nemlig at forsvare demokratiet og den sekulære stat
ved at acceptere at behandle sagen mod Partiet for Retfærdighed og
Udvikling. EU synes mere optaget af at forsvare et islamistisk partis
mulighed for at forvandle Tyrkiet til en stat baseret på Sharia-lovgivning
end at forsvare Tyrkiets demokratiske forfatning, som altså hjemler mulighed
for at forbyde partier, der vil bryde med landets sekularisme.
Det er i sin essens den samme forestilling, som gør sig gældende, når danske
politikere hævder, at det er et udtryk for tolerance at tillade det
muslimske hovedtørklæde: Vi skal tolerere et symbol, der i sin essens er
symbol på alt andet end tolerance, og vi skal endda tolerere det i vore
retssale, fordi et forbud vil være udemokratisk. Det er en besynderlig
cirkelslutning som i længden risikerer at føre til, at vi opgiver at
forsvare demokratiet, fordi det vil være udemokratisk ikke at tillade dem,
der vil diktaturet at komme til orde.
Tilladelsen til at bære tørklæde for domsmænd risikerer således blot at være
først skridt på en lang og tornefuld færd, hvor islamiske love og regler
gradvis vinder indpas i dansk lovgivning.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard "
|