"Kert Rats" <stendod@gravklar.dk> skrev i en meddelelse
news:g66v5s$i47$1@newsbin.cybercity.dk...
> Jeg har hørt, at man skulle være i stand til at bestemme, hvor stor en del
> af luftens indhold af CO2, der stammer fra afbrænding af fossilt brændstof
> ved at foretage en kulstof 14-test af luftens CO2.
>
> Jeg har ikke kunnet få en forklaring på, hvordan en sådan bestemmelse af
> CO2 hidrørende fra afbrænding af fossilt brændstof kan foregå, så derfor
> spørger jeg her i gruppen.
>
> Jeg er bekendt med kulstof 14-datering via
>
http://da.wikipedia.org/wiki/Kulstof_14-datering
>
> Glæder mig meget til at høre jer bud.
>
>
> Venligst
>
> Kert Rats
>
Fossilt brændstof stammer fra planter og dyr, som er blevet dækket og
komprimeret gennem mange tusinde år. Nulevende planter har et bestemt,
måleligt indhold af C14. Dette niveau bestemmes af baggrundsstrålingen (som
skaber C14), og halveringstiden. Dette giver en balance, som hvis man har
målinger af dette gennem en årrække, kan vise en udvikling i indholdet af
C14. Hvis det relative indhold af C14 falder, så må der tilføres C12 og C13
fra fossile brændstoffer.
Hvis det f.eks. over en årrække halveres, jamen så må der have været en
tilførsel af CO2 fra fossile kilder, svarende til en fordobling af luftens
indhold af CO2. De fossile kilders indhold af C14 må i sagens natur være
meget meget lille, da olie og kul, som er måske en million år gamle, vil
have gennemgået 300+ halveringstider. 10 halveringstider giver ca. 1
promille restende aktivt stof, så for hver 57.000 (ca) år vil indholdet af
C14 være 1/1000 af hvad det var oprindeligt. I praksis kan man sætte
indholdet af C14 i fossile brændstoffer til at være nul.
Allan F