|
| Hvor længe inden jeg må sælge/smide ting v~ Fra : Kai |
Dato : 12-07-08 23:38 |
|
Hej!
Jeg har tidligere spurgt i dk.videnskab, men blev så dirigeret herover :)
Hvis en bekendt nu låner min garage til at opbevare nogen ting i,
og så ellers glemmer alt om det igen.
Fx hvis han/hun flytter andetsteds hen og jeg ikke længere
har kontakt med vedkommende, hvor længe skal jeg så gemme tingene
inden jeg på lovlig vis må kyle tingene ud ? eller sælge det på fx
loppemarked.
Jeg kan og vil ikke gemme på tingene i al evighed og vente på vedkommende
en dag om 10 år kommer i tanke om det, og vil have det retur.
Mvh Kai.
| |
/Peter (13-07-2008)
| Kommentar Fra : /Peter |
Dato : 13-07-08 07:25 |
|
"Kai" <@> skrev i en meddelelse
news:4879323e$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej!
>
> Jeg har tidligere spurgt i dk.videnskab, men blev så dirigeret herover
> :)
>
> Hvis en bekendt nu låner min garage til at opbevare nogen ting i,
> og så ellers glemmer alt om det igen.
> Fx hvis han/hun flytter andetsteds hen og jeg ikke længere
> har kontakt med vedkommende, hvor længe skal jeg så gemme tingene
> inden jeg på lovlig vis må kyle tingene ud ? eller sælge det på fx
> loppemarked.
>
> Jeg kan og vil ikke gemme på tingene i al evighed og vente på
> vedkommende
> en dag om 10 år kommer i tanke om det, og vil have det retur.
Ikke jura:
1 .Du kan indlevere det som hittegods.
2. Har du noget ansvar overhovedet, hvis ikke i har en afte mundtlig
eller skriftlig,
ellers kan du vel godt kyle det ud.
| |
Bertel Lund Hansen (13-07-2008)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 13-07-08 08:40 |
|
/Peter skrev:
> Ikke jura:
Nej, bestemt ikke.
> 1 .Du kan indlevere det som hittegods.
Nej, for det er det ikke. Straffeloven har en bestemmelse om
hittegods hvoraf man kan udelede en definition:
§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens
varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på
lignende tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt.
Tingen(e) skal altså enten ikke være i nogens varetægt, eller
også skal de være kommet i personens varetægt ved en
tilfældighed.
Bekendten har lånt garagen til opbevaring, og derfor er tingene i
garageejerens varetægt, og det er de ikke kommet ved en
tilfældighed.
At han senere evt. har glemt dem, ændrer ikke på det forhold.
> 2. Har du noget ansvar overhovedet, hvis ikke i har en afte mundtlig
> eller skriftlig, ellers kan du vel godt kyle det ud.
Nej, det kan han ikke. Udgangspunktet er at man ikke bare kan
destruere eller sælge andres ejendom.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
/Peter (13-07-2008)
| Kommentar Fra : /Peter |
Dato : 13-07-08 09:27 |
|
"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:s0cj74trll8gseqbo937cuivmdm4u2n5n4@news.stofanet.dk...
> /Peter skrev:
>
>> Ikke jura:
>
> Nej, bestemt ikke.
>
>> 1 .Du kan indlevere det som hittegods.
>
> Nej, for det er det ikke. Straffeloven har en bestemmelse om
> hittegods hvoraf man kan udelede en definition:
>
> § 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for
> derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
> tilegner sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens
> varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på
> lignende tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt.
>
> Tingen(e) skal altså enten ikke være i nogens varetægt, eller
> også skal de være kommet i personens varetægt ved en
> tilfældighed.
>
> Bekendten har lånt garagen til opbevaring, og derfor er tingene i
> garageejerens varetægt, og det er de ikke kommet ved en
> tilfældighed.
>
> At han senere evt. har glemt dem, ændrer ikke på det forhold.
>
>> 2. Har du noget ansvar overhovedet, hvis ikke i har en afte mundtlig
>> eller skriftlig, ellers kan du vel godt kyle det ud.
>
> Nej, det kan han ikke. Udgangspunktet er at man ikke bare kan
> destruere eller sælge andres ejendom.
Hvad kan han så?
Kommer det ikke helt an på den aftale de indbyrdes har, ellers hvis
ingen hvad så?
| |
Bertel Lund Hansen (13-07-2008)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 13-07-08 09:52 |
|
/Peter skrev:
> Hvad kan han så?
Jeg så hellere at en mere vidende person svarede på det, men som
jeg husker det, er det noget med at han skal forsøge at kontakte
personen og bede ham fjerne sine ting. Hvis han kan finde ham,
kan han sætte en tidsfrist og angive hvad der sker når den
overskrides.
Hvis han ikke kan kontakte personen, må han oplagre tingene
indtil det har kostet ham lige så meget som han formoder han kan
få ind ved at sælge dem. Det kan han så gøre.
Han kan oplagre dem i sin garage og beregne en rimelig månedspris
for opbevaringen, eller han kan køre dem til professionel
opbevaring hvis han skal bruge garagen.
> Kommer det ikke helt an på den aftale de indbyrdes har, ellers hvis
> ingen hvad så?
Spørgeren har et problem. Hvis der blev lavet en aftale, er den
formodentlig blevet brudt. Men retningslinjerne er som ovenfor.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jesper Brock (13-07-2008)
| Kommentar Fra : Jesper Brock |
Dato : 13-07-08 14:12 |
|
Bertel Lund Hansen skrev:
> Hvis han ikke kan kontakte personen, må han oplagre tingene
> indtil det har kostet ham lige så meget som han formoder han kan
> få ind ved at sælge dem. Det kan han så gøre.
Det er den ene mulighed - lad os kalde den "metode 1"
Den anden mulighed er simpelthen at vente til den oprindelige ejers krav
på tilbagelevering er forældet - dvs. tre år (tidligere fem år, men husk
der er kommet en ny forældelseslov), hvis aftalen om opbevaring er
indgået i løbet af 2008, ellers den 1. januar 2011.
Det er selvfølgelig irriterende at skulle vente så lang tid, men så er
man i hvert fald på den sikre side. Bruger man metode 1 vil der altid
være tale om et skøn "hvornår pengene er brugt op", og det kan give en
masse bøvl med en tur rundt om civilretten osv., hvis den oprindelige
ejer beslutter sig for at forfølge sagen inden forældelsesfristen udløber.
Det er i hvert fald en risiko man skal være bevidst om, hvis man vælger
metode 1.
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk
| |
Kai (14-07-2008)
| Kommentar Fra : Kai |
Dato : 14-07-08 19:48 |
|
"Jesper Brock" skrev
> Bertel Lund Hansen skrev:
>> Hvis han ikke kan kontakte personen, må han oplagre tingene
>> indtil det har kostet ham lige så meget som han formoder han kan
>> få ind ved at sælge dem. Det kan han så gøre.
>
> Det er den ene mulighed - lad os kalde den "metode 1"
>
> Den anden mulighed er simpelthen at vente til den oprindelige ejers krav
> på tilbagelevering er forældet - dvs. tre år (tidligere fem år, men husk
> der er kommet en ny forældelseslov), hvis aftalen om opbevaring er indgået
> i løbet af 2008, ellers den 1. januar 2011.
De 5 år er forlængst gået, så dit svar er lige det jeg manglede :)
Mange tak.
| |
Arne H. Wilstrup (13-07-2008)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 13-07-08 09:50 |
|
"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i
meddelelsen
news:s0cj74trll8gseqbo937cuivmdm4u2n5n4@news.stofanet.dk...
> Nej, det kan han ikke. Udgangspunktet er at man ikke bare
kan
> destruere eller sælge andres ejendom.
Hvis man ikke kan bevise ejendomsforholdet, så er det næppe
"andres ejendom". Hvis man derimod har givet en kvittering for
ejerforholdet, så er det straks en anden sag.
Jeg har noget til opbevaring i vores garage - jeg vil gerne af
med det, men flere situationer har gjort at det endnu ikke er
sket. Jeg kunne godt smide det ud, da vedkommende ikke vil
kunne bevise at jeg har de pågældende ting, men nu er jeg et
hæderligt menneske (sic!) så det gør jeg naturligvis ikke
- men kom det dertil at jeg ikke gad at have det mere,
ville jeg naturligvis blot smide det ud, og ingen kunne komme
efter mig af den grund, da der ikke var vidner til
opbevaringen.
| |
/Peter (13-07-2008)
| Kommentar Fra : /Peter |
Dato : 13-07-08 10:34 |
|
"Arne H. Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:4879c1cf$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
> news:s0cj74trll8gseqbo937cuivmdm4u2n5n4@news.stofanet.dk...
> > Nej, det kan han ikke. Udgangspunktet er at man ikke bare
> kan
>> destruere eller sælge andres ejendom.
>
> Hvis man ikke kan bevise ejendomsforholdet, så er det næppe "andres
> ejendom". Hvis man derimod har givet en kvittering for ejerforholdet,
> så er det straks en anden sag.
>
> Jeg har noget til opbevaring i vores garage - jeg vil gerne af med
> det, men flere situationer har gjort at det endnu ikke er sket. Jeg
> kunne godt smide det ud, da vedkommende ikke vil kunne bevise at jeg
> har de pågældende ting, men nu er jeg et hæderligt menneske (sic!) så
> det gør jeg naturligvis ikke - men kom det dertil at jeg ikke gad
> at have det mere, ville jeg naturligvis blot smide det ud, og ingen
> kunne komme efter mig af den grund, da der ikke var vidner til
> opbevaringen.
Det lyder sandsynligt at det skal kunne dokumenteres på en eller anden
måde at man får opbevaret noget et sted, ellers er det vel bare en
påstand alle kan komme med.
| |
Bertel Lund Hansen (13-07-2008)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 13-07-08 12:51 |
|
/Peter skrev:
> Det lyder sandsynligt at det skal kunne dokumenteres på en eller anden
> måde at man får opbevaret noget et sted, ellers er det vel bare en
> påstand alle kan komme med.
Det er noget vrøvl (også det du svarer på). Man ophører ikke med
at eje en ting selv om man ikke kan dokumentere forholdet.
Garageejeren er ikke det mindste i tvivl om hvem tingene
tilhører.
At folk kan lyve, rdigere en lydoptagelse, forfalske en
underskrift osv., betyder ikke at ejendomsretten ikke findes
eller ikke skal respekteres.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Kai (13-07-2008)
| Kommentar Fra : Kai |
Dato : 13-07-08 13:30 |
|
"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:uqqj74dh0ov91eou4po8s5qv034opcqh1l@news.stofanet.dk...
> /Peter skrev:
>
>> Det lyder sandsynligt at det skal kunne dokumenteres på en eller anden
>> måde at man får opbevaret noget et sted, ellers er det vel bare en
>> påstand alle kan komme med.
>
> Det er noget vrøvl (også det du svarer på). Man ophører ikke med
> at eje en ting selv om man ikke kan dokumentere forholdet.
>
> Garageejeren er ikke det mindste i tvivl om hvem tingene
> tilhører.
>
Jeg ved udmærket hvem tingene tilhører, problemet er at jeg ikke aner
hvor vedkommende befinder sig.
| |
Uffe Kousgaard (13-07-2008)
| Kommentar Fra : Uffe Kousgaard |
Dato : 13-07-08 14:01 |
|
"Kai" <@> wrote in message
news:4879f532$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Jeg ved udmærket hvem tingene tilhører, problemet er at jeg ikke aner
> hvor vedkommende befinder sig.
Har du prøvet at opspore vedkommende?
| |
Andreas Plesner Jaco~ (13-07-2008)
| Kommentar Fra : Andreas Plesner Jaco~ |
Dato : 13-07-08 11:16 |
|
On 2008-07-13, Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> Nej, det kan han ikke. Udgangspunktet er at man ikke bare kan
>> destruere eller sælge andres ejendom.
>
> Hvis man ikke kan bevise ejendomsforholdet, så er det næppe
> "andres ejendom".
Uanset hvor meget man kan snyde sig til, så bliver det ikke ret. At
trække en parallel mellem de to ting er ikke noget der hører sig til i
denne gruppe.
Juridisk vil det være andres ejendom uanset hvor meget eller hvor lidt
du kan bevise det. Det eneste man kan konkludere ud fra det er at en
person, der handler ud fra at folk ikke kan bevise noget, han handler i
ond tro.
--
Andreas
| |
/Peter (13-07-2008)
| Kommentar Fra : /Peter |
Dato : 13-07-08 11:37 |
|
"Andreas Plesner Jacobsen" <apj@daarligstil.dk> skrev i en meddelelse
news:slrng7jlea.krr.apj@irq.hestdesign.com...
> On 2008-07-13, Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>>
>>> Nej, det kan han ikke. Udgangspunktet er at man ikke bare kan
>>> destruere eller sælge andres ejendom.
>>
>> Hvis man ikke kan bevise ejendomsforholdet, så er det næppe
>> "andres ejendom".
>
> Uanset hvor meget man kan snyde sig til, så bliver det ikke ret. At
> trække en parallel mellem de to ting er ikke noget der hører sig til i
> denne gruppe.
>
> Juridisk vil det være andres ejendom uanset hvor meget eller hvor lidt
> du kan bevise det. Det eneste man kan konkludere ud fra det er at en
> person, der handler ud fra at folk ikke kan bevise noget, han handler
> i
> ond tro.
Og omvendt kan en påstand om ejedomsret, uden bevis,
jo også sagtens være i ond tro.
| |
Ivar (13-07-2008)
| Kommentar Fra : Ivar |
Dato : 13-07-08 13:20 |
|
/Peter skrev:
> Og omvendt kan en påstand om ejedomsret, uden bevis,
> jo også sagtens være i ond tro.
Det er en diskussion, der reelt ikke har noget med spørgsmålet
at gøre. Det kan højest bringe forvirring. I spørgsmålet var
der ikke tvivl om ejendomsforholdet.
Ivar Magnusson
--
Træt af Outlook Express?
Prøv MesNews: http://LexInfo.dk/MesNews/
| |
Holst (13-07-2008)
| Kommentar Fra : Holst |
Dato : 13-07-08 07:28 |
|
Kai wrote:
> Jeg har tidligere spurgt i dk.videnskab, men blev så dirigeret herover :)
>
> Hvis en bekendt nu låner min garage til at opbevare nogen ting i,
> og så ellers glemmer alt om det igen.
> Fx hvis han/hun flytter andetsteds hen og jeg ikke længere
> har kontakt med vedkommende, hvor længe skal jeg så gemme tingene
> inden jeg på lovlig vis må kyle tingene ud ? eller sælge det på fx
> loppemarked.
>
> Jeg kan og vil ikke gemme på tingene i al evighed og vente på vedkommende
> en dag om 10 år kommer i tanke om det, og vil have det retur.
Du starter naturligvis med at genoptage kontakten til vedkommende og
beder ham om at afhente sine ejendele inden for 14 dage eller så.
Samtidig skriver du til ham, at såfremt ejendelene ikke er afhentet, vil
de blive bortskaffet og/eller solgt for hans regning.
| |
alexbo (13-07-2008)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 13-07-08 19:09 |
|
"Kai" <@> skrev
> Fx hvis han/hun flytter andetsteds hen og jeg ikke længere
> har kontakt med vedkommende, hvor længe skal jeg så gemme tingene
> inden jeg på lovlig vis må kyle tingene ud ? eller sælge det på fx
> loppemarked.
Vi kan jo starte med nogen paragraffer, hvis du uden videre smider tingene
væk er det hærværk.
§ 291. Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører
en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Hvis du uden videre sælger tingene er det underslæb.
§ 278. For underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller
andre uberettiget vinding
1) tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at
forholdet falder ind under § 277, ( §277 er tyveri)
Du har en aftale med ejeren om at opbevare tingene, den aftale gælder til en
af jer siger den op, den forældes ikke af sig selv, hverken på 3-5 eller 20
år.
Du kan f.eks. ikke vinde hævd på noget du har til opbevaring, tingene bliver
ikke dine af sig selv.
Gør hvad du kan for at finde ejeren, evt. en efterlysning i statstidende,
derefter sælg de ting der kan sælges resten smides bare ud, behold et beløb
til omkostninger, resten er ejerens.
Der har været flere sager af den slags, skomagere og cykelsmede der ikke
gider blive ved med at opbevare, hvornår det er lovligt at bortskaffe
afhænger af værdien af tingene og den forløbne tid.
Forskellen er selvfølgelig at en skomager har lov at forvente at man henter
skoene i løbet af kort tid, mens en garageopbevaring kan have et indbygget.
langtidsperspektiv.
mvh
Alex Christensen
| |
Jesper Brock (15-07-2008)
| Kommentar Fra : Jesper Brock |
Dato : 15-07-08 19:32 |
|
alexbo skrev:
> Du har en aftale med ejeren om at opbevare tingene, den aftale gælder til en
> af jer siger den op, den forældes ikke af sig selv, hverken på 3-5 eller 20
> år.
Vi er i princippet ikke uenige - men i dette tilfædle er det ikke muligt
for spørger at opsige aftalen, da modpartens opholdssted er ukendt.
Situationen må sidestilles med fordringshavermora (altså at det er
umuligt for "skyldner" at levere sin ydelse pga "kreditors" forhold).
> Gør hvad du kan for at finde ejeren, evt. en efterlysning i statstidende,
> derefter sælg de ting der kan sælges resten smides bare ud, behold et beløb
> til omkostninger, resten er ejerens.
Enig - men ejerens krav på restbeløbet må bortfalde før eller siden.
>.... mens en garageopbevaring kan have et indbygget.
> langtidsperspektiv.
Enig - men igen: Der er stadig tale om en aftale, der kan opsiges.
I dette tilfælde er det bare ikke muligt at opsige aftalen, idet ejer
("kreditor") ikke har angivet en lokation, hvor garageejeren
("skyldner") kan henvende sig og aflevere hverken opsigelse eller
restbeløb.
Derfor mener jeg vi er ude i en situation der må sidestilles med
fordringshavermora (derfor paranteserne). Af den grund anser jeg
forholdet for omfattet af den normale forældelsesfrist.
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk
| |
alexbo (15-07-2008)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 15-07-08 20:43 |
|
"Jesper Brock" skrev
>Af den grund anser jeg forholdet for omfattet af den normale
>forældelsesfrist.
Hvorfor mener du så fristen løber fra indgåelsen af aftalen, og ikke f.eks.
fra første gang garageejeren forgæves forsøger at opsige aftalen.
mvh
Alex Christensen
| |
Jesper Brock (15-07-2008)
| Kommentar Fra : Jesper Brock |
Dato : 15-07-08 21:01 |
|
alexbo skrev:
> Hvorfor mener du så fristen løber fra indgåelsen af aftalen, og ikke f.eks.
> fra første gang garageejeren forgæves forsøger at opsige aftalen.
Det gør jeg skam heller ikke - den må naturligvis løbe fra det
tidspunkt, hvor man forsøger at *ophæve* aftalen, eller rettere fra det
tidspunkt hvor man konstaterer at det ikke kan lade sig gøre at
kontakte tingenes retmæssige ejer.
Du skal ikke læse hvad jeg skriver, men hvad jeg mener
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk
| |
alexbo (15-07-2008)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 15-07-08 21:31 |
|
"Jesper Brock" skrev
> Du skal ikke læse hvad jeg skriver, men hvad jeg mener
Det gør det da også noget nemmere at blive enige må jeg indrømme, men skal
du også mene hvad jeg nu vælger du mener.
Vi mener at garageejeren bør forsøge seriøst at kontakte låneren, og at han
efter 3 år uden held med dette, kan disponere over det opbevarede, hvis ikke
det har en større værdi.
Dog hvis det første forsøg ligger langt tilbage kan han vælge at regne med 5
år fra dette.
Det er lidt svævende, hvad er seriøst og hvad er større værdi, men vi kommer
det nok ikke nærmere.
mvh
Alex Christensen
| |
Jesper Brock (15-07-2008)
| Kommentar Fra : Jesper Brock |
Dato : 15-07-08 23:06 |
|
alexbo skrev:
> Vi mener at garageejeren bør forsøge seriøst at kontakte låneren, og at han
> efter 3 år uden held med dette, kan disponere over det opbevarede,
Tidligere hvis-såfremt-ifald det opbevaredes værdi ikke er større end de
rimelige opbevaringsomkostninger, som garageejer måtte have på et
tidligere tidspunkt.
Nu melder historien ikke noget om, hvorvidt genstandenes oprindelige
ejer betaler leje for garagen, men hvis skyldige lejeudgifter efter fx
to år er større end eller lig med værdien af det opbevarede, må
garageejeren på dette tidspunkt kunne realisere det opbevarede... ellers
påfører garageejeren jo sig selv et formuetab.
Men ja, vi er ude i nogle "gummibetragtninger" - det er svært at komme
det ret meget nærmere, medmindre man vælger den sikre vej og altså
venter tre år efter det opgivne forsøg på at kontakte ejeren.
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk
| |
|
|