Igen har hun jo ret, søde Pia:
"Pia Kjærsgaards Ugebrev
- mandag den 5. maj 2008
Tørklæder, dagsordener, plat og populisme
Socialdemokratiet erobrede for en sjælden gangs skyld dagsordenen lørdag
formiddag. Partiets integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, bedyrede,
at partiet ønskede et forbud mod at offentligt ansatte bar slør og andre
tydelige religiøse symboler som eksempelvis turban eller kalot. Det tog lige
knap et halvt døgn, så måtte integrationsordføreren trække i land.
Folketingsgruppen var ikke enig - og nu skulle et tørklædeforbud kun omfatte
offentligt ansatte, der udøvede myndighed over borgerne - måske!
Det var en god dag for Socialdemokratiet. Et par timer forinden havde
partiets erhvervsordfører måttet trække et tilsagn om at fjerne afdragsfrie
lån tilbage. Den prøveballon var også skudt af samme morgen men overlevede
kun et par timer, før den måtte lade livet.
Så fik tørklædeforbuddet trods alt lov til at overleve et par timer længere,
men det var jo også ment som et forsøg på at erobre dagsordnen fra Dansk
Folkeparti, som Henrik Dam Kristensen udtrykte det.
Og det er jo netop her kæden falder af. For vil man erobre en dagsorden, må
man i det mindste være enige om med hvilket budskab, man vil erobre den - og
her havde Socialdemokratiet vist ikke lige fået afsluttet den årti-lange
interne debat i partiet om dets udlændinge- og integrationspolitik.
Medens Socialdemokratiet forsøgte at erobre dagsordnen ved at udstille egen
uenighed, så beskyldte Tom Behnke DF for at slå plat på en vigtig sag. (Som
om vi ikke har hørt det før!) Tilsyneladende er det sådan, at hver gang
Dansk Folkeparti rejser en sag, så bedriver vi plat eller er populistiske.
Det er én ting, der ikke har ændret sig siden partiets start i 1995. Og
naturligvis er det da også den mest enkle måde at skyde modstanderens
argumenter ned på: De bedriver jo bare plat - så er der ligesom ikke nogen
grund til at debattere den sag mere, vel?
Efterhånden kan man blive alvorligt i tvivl om, hvorvidt Domstolsstyrelsens
beslutning om at tillade muslimske kvinder at bære hovedtørklæde i danske
retssale nogensinde bliver omgjort. Til trods for at statsministeren og
Socialdemokraternes formand i hvert fald har tilkendegivet, at de mener, det
bør ske. Men nu er sagen som bekendt blevet henvist til et udvalg, der skal
indhente erfaringer fra andre lande - og så har vi jo nok alle sammen en
fornemmelse af, hvor det ender. Der kommer ikke til at ske noget som helst -
og Dansk Folkeparti står dermed som sædvanlig tilbage som det eneste parti,
der ikke alene vil tale, men også vil lade handling følge ordene.
Jeg forstår simpelthen ikke et pluk af, hvorfor det skal være så svært.
Domstolsstyrelsens beslutning er uhyrlig og bør ændres. Der er ikke behov
for at se på, hvordan andre lande har løst problem. For det første ved vi
det godt, Tyskland og Frankrig har eksempelvis forbud mod tørklæder i deres
retssale og for det andet, hvorfor i alverden skal vi bekymre os om det?
Hvis vi i Danmark mener, at tørklæderne skal forbydes i vore retssale,
hvorfor gør vi det så bare ikke?
Spørgsmålet er om vi er ude i endnu et forsøg fra statsministerens side på
at træffe eller undgå at træffe beslutninger alt efter, hvad der nu er
optimalt set i forhold til hans internationale ambitioner. Man kan i hvert
fald ikke undgå at få tanken.
Tørklæder hører bare ikke hjemme i Danmark. Hverken i Folketingssalen, i
retssalene, på politibetjentene, sygeplejerskerne, skolelærerne - eller
eleverne for den sags skyld - på socialrådgiveren eller kontorassistenten i
kommunens servicecenter. Sådan er det. En person, der repræsenterer en
offentlig institution, skal fremstå neutralt. En offentlig ansat skal ikke
bruge sin stilling til at missionere for islam.
Forestillingen om at et forbud mod det muslimske hovedtørklæde bare vil
afholde muslimske kvinder fra at søge stillinger i det offentlige er i mine
øjne absurd. Hvad skal det være - tørklæde eller et job? Stillet over for
det valg, bør ethvert retmæssigt tænkende individ naturligvis træffe den
beslutning, at vedkommende selvfølgelig vælger jobbet, og hvis vedkommende
ikke selv kan finde ud af det, så må det kommunale jobcenter hjælpe hende
med at træffe beslutningen. Ligesom en arbejdstager ikke kan stå og stampe i
jorden og nægte at tage et job, hvis en arbejdsgiver beder en om at fjerne
en piercing og det vel at mærke fremgår af virksomhedens
beklædningsregulativ, at man ikke tillader den slags, så skal en muslimsk
kvinde naturligvis heller ikke kunne nægte at bestille noget med henvisning
til, at hun ikke kan trække vejret uden sit tørklæde, som jeg hørte en
jordemoder på Hvidovre Hospital udtale på tv.
Det er ufatteligt, at vi stadig væk i så stor udstrækning viger tilbage fra
at stille krav til udlændinge i det her land. Det er nogle gange som om
visse politikere faktisk tror, at hvis vi eksempelvis kræver af jordemoderen
på Hvidovre Hospital, at hun skal tage sit tørklæde af, så vil hun rent
faktisk falde død om på stedet. Jeg kan betro jer en hemmelighed: Det gør
hun ikke.
Vi skal ikke være bange for at stille krav - heller ikke krav, der går på
tværs af islams krav, for hvad er egentlig lov i det her land? Det vi
vedtager på Christiansborg, eller nogle forestillinger som blev tillagt en
landevejsrøver for 1400 år siden i den arabiske ørken.
Jeg håber de færreste er i tvivl, men efterhånden har jeg min tvivl, om det
er tilfældet.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard"
|