/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
FN's nyttige klimaidioter
Fra : kim.frederiksen@gmai~


Dato : 16-04-08 15:03

FN's nyttige klimaidioter
Af POUL ERIK ANDERSEN

Offentliggjort 01.02.08 kl. 03:00

DET ER åbenbart ikke gået op for hverken EU, regeringen eller klima-
og energiminister Connie Hedegaard (K), at der i stigende grad sættes
alvorlige spørgsmålstegn ved de konklusioner, FN's klimakonference
(IPCC) er nået frem til vedrørende CO -2 -udledningens indflydelse på
klimaet.

Således rettede 100 af verdens førende klimaforskere i december en
appel til FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, under overskriften ”FN's
klimakonference, der fører verden i en helt forkert retning”.

Forskerne præciserer bl.a., at den IPCC-rapport, som politiske
beslutningstagere bruger som drejebog i et blindt forsøg på at
begrænse naturlige klimaændringer, bygger på et ufuldstændigt
videnskabeligt grundlag.

Det fremføres bl.a., at FN-rapporten er udarbejdet af »en relativt
lille skrivegruppe og dens endelige arbejde godkendt linje for linje
af regeringsrepræsentanter. Den store majoritet af bidragydere og
reviewere for IPCC og de titusinder af andre videnskabsfolk, som er
kvalificerede til at kommentere disse spørgsmål, er ikke indblandet i
udarbejdelsen af disse dokumenter. Redegørelsen kan derfor ikke på
passende vis præsenteres som et konsensus-synspunkt blandt eksperter.«

Eksperterne, bl.a. professor Bjarne Andresen fra Niels Bohr
Instituttet ved Københavns Universitet, påpeger, at i modsætning til
det indtryk, som FN's klimakonference giver, er det ikke bevist, at
observationer som isens tilbagetrækning og vandstandsstigninger i
havene ligger uden for de kendte, normale udsving.





Naturlige udsving


Tværtimod fremhæves det, at den gennemsnitlige temperaturforøgelse på
mellem 0,1 og 0,2 grader pr. årti, som er registreret gennem anden
halvdel af det 20. århundrede, ligger inden for de naturlige udsving
af den opvarmning og nedkøling, der har fundet sted gennem de seneste
10.000 år.

Dertil kommer en sønderlemmende kritik af de computermodeller, som
IPCC bruger. Klimaeksperterne understreger, at førende videnskabsmænd
inklusive nogle senior-repræsentanter fra IPCC er enige om, »at
nutidens computermodeller ikke kan forudsige klimaet. I
overensstemmelse med det, og til trods for computermodellernes
forudsigelser af temperatursvingninger, har der globalt ikke været
nogen nettoopvarmning siden 1998. At den nuværende
temperaturstagnation følger efter en opvarmning i anden halvdel af det
20. århundrede, er i overensstemmelse med fortsættelsen i dag af en
naturlig cyklus, der løber over flere årtier eller årtusinder.«





Ubodelig skade


Oplysninger som disse har EU og den danske regering valgt at sidde
overhørig, og man agerer nu som FN's nyttige klimaidioter og er dermed
slået ind på en kurs, der kan vise sig at være til ubodelig skade både
økonomisk og socialt for fremtidens globale samfund.

I JP 30/1 konkluderer Bjørn Lomborg, at de 450 mia. kr. årligt, som
EU's såkaldte klimaindsats kommer til at koste borgerne, er spild af
penge.

Her ligger Bjørn Lomborg helt på linje med de 100 klimaeksperter: »Den
nuværende FN-fokus på at ”Bekæmpe klimaændringer”, som illustreret i
FN's Udviklingsprograms rapport fra 27/11, fjerner regeringers
opmærksomhed fra at tilpasse lande til truslerne om uundgåelige,
naturlige klimaændringer, i hvilken form de end måtte komme. Der er
brug for national og international planlægning med fokus på at hjælpe
de mest sårbare borgere med at tilpasse sig de betingelser, som venter
forude. Forsøg på at forhindre global opvarmning i at ske er i sidste
ende nyttesløse og udgør en tragisk fejlagtig anvendelse af
ressourcer, som bedre kunne anvendes på menneskehedens reelle og
presserende problemer.«

I en netdebat på Ingeniøren om netop global opvarmning skrev Bjarke
Mønnike 22/1 meget rammende:

»Jeg sammenligner CO2-hysteriet med kirkebyggeriet i 1100-tallet, da
90 pct. af alle nuværende kirker blev bygget, fordi nogle også dengang
troede på et eller andet, der stadig heller ikke kan bevises.«

kilde: http://jp.dk/meninger/breve/article1250819.ece

Lad os håbe bøtten snart vender. I hvert fald er et stigende antal
videnskabsmænd angriber det åbenlyst usaglige ved CO2-teorien.

mvh.
Kim Frederiksen

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408896
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste