"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i meddelelsen
news:481a9f4b$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> (Startet i dk.familie.barm, hvor jeg blev rådet at spørge her.)
>
> Tjae, overskriften siger vel det meste
>
> Der er fælles forældremyndighed.
>
> Far siger ja til flytning.
> Forældre kan ikke blive enige.
> Hvad er næste trin?
>
> Statsforvaltningen?
Hej Leif
Dette er min erfaring, men en datter der havde samme ønske allerede fra hun
var 8.. Da hun blev 12, snakkede vi en del om det og besluttede at vi ville
snakke med mor om det..
Der blev en masse ballade, idet hun påvirkede pigen til at ændre mening. Da
vores datter dog skiftede tilbage igen og stadigt ville flytte ud til mig,
så tog vi kontakt til StatsAmtet (Hed det dengang for 4 år siden). Her blev
der aftalt en tid med en børnesagkyndig der havde et møde med vores datter
alene og sidenhen med moderen og mig...
Ingen enighed kunne opnås om permanent flytning, men den sagkyndige foreslog
en prøveflytning i 3 mdr. Som sagt så gjort og vi skulle så mødes 3 mdr.
senere for en vurdering af perioden. Her udviste moderen store tvivl om
hvorvidt det gik godt for pigen i min varetægt. Jeg havde dog en udtalelse
med fra både læge og skole, som begge var positive. Hun var bl.a. steget
flere karakterer i skolen på den korte tid. Forud for dette møde havde det
været endnu et møde imellem den børnesagkyndige og vores datter. Moderen
havde dog fået den opfattelse at pigen ville flytte hjem, hvilket vores
datter også havde sagt på mødet med den børnesagkyndige. Da dette dog
skyldtes en stærk påvirkning af pigen og ikke pigens eget ønske, faldt dette
til jorden. Min datter havde nemlig på dagen til selve mødet skrevet et brev
til den børnesagkyndige, der skulle læses op ved mødet, hvori hun skrev at
hun fortsat ønskede at bo hos sin far og ikke ville tilbage til mor, samt at
hendes udtalelser om at ville flytte tilbage til sin mor skyldtes pres fra
moderen af og ikke afspejlede hendes eget ønske.
Det andet møde endte med at mor forlod mødet, for dog 2 dage senere at
skrive en sms til mig, hvori hun meddelte at hun nu havde erkendt at det var
pigens ønske og at hun stemte i flytningen var permanent...
Som jeg dog fik forklaret dengang, så SKAL der enighed til imellem
forældrene. Eneste anden udvej er at søge om den fulde forældremyndighed og
dermed også bestemmelsesret over barnets bopæl. Dette er senere blevet
bekræftet i forbindelse med min datters lillesøster, som moderen har med en
anden mand......
Om dette har ændret sig i forbindelse med de nye regler her for nyligt ved
jeg ikke, men sådan var det og jeg er overbevist om at det stadigt forholder
sig sådan... der er ikke sket nogen forandring i lillesøsterens sag i hvert
fald...
Men jeg håber du finder en god løsning... Men jeg er bange for, at du ikke
kommer udenom en forældremyndighedssag, med mindre moderen giver sig og
lader pigen flytte.
Mvh
Finn, der nu på 4. år bor sammen med sin dejlige datter...
++++