> angående dit første spørgsmål, så tog jeg udgang i min yndlings rioja
> Faustino I (men som du jo selv kan se på
http://www.bodegasfaustino.com
> var der jo en kæmpe fejl da den topper efter 15 og ikke 16). Men jeg synes
> bestemt det er en værdig repræsentant for Rioja!
>
> Angående din anden kommentar kan jeg ikke se mere "fantastisk råd og
> indsigt" i din lotteri sammenligning, men bevares......
For det første, synes jeg ikke at man kan sige at "det siges at Rioja topper
efter 16 år", som om det er standard-viden i vinverdenen, blot fordi én
enkelt vin fra en enkelt Bodega skulle toppe der. For mig virker det som et
forsøg på at pynte sig med lånte vin-viden-fjer, der ikke er hold i. For det
andet læser du kurven på Faustinos website forkert. Vinen topper efter ca. 8
år, holder sig på toppen indtil ca. 14 år, hvorefter kvaliteten begynder at
falde.
Derudover erkender jeg, at min sarkasme måske var en anelse overdoseret, men
jeg skal da gerne uddybe mit svar til både dig og Aage Jæger.
Hvis en vin er 40 år gammel, er det umuligt at vurdere, om den er drikkelig
uden at åbne den, medmindre man ved at vinen har været optimalt opbevaret i
samfulde 40 år. Og selv da er man ude i gætteri. Hvis vinen stadig står højt
i halsen, er det et godt tegn, hvis den er svundet meget, er det et dårligt
tegn. Man kan selvfølgelig forsøge at vurdere farven i flasken og mængden af
depot, men man kan stadig ikke konkludere noget. Jeg har drukket gamle
brunlige vine, der var glimrende, sauternes fra 1924 der var fremragende og
fået rubinrøde bordeauxer, der var stendøde i en alder af 15 år.
Rioja fra tresserne er fra en tid hvor de fleste vinbønder smadrede deres
vine ved at lagre dem alt for længe på amerikansk eg, hvilket dræber al
frugt i vinen, så 40 år senere er det nok ikke meget at komme efter. Men
hvis man har flere flasker, og de blot skal stå til pynt i vinkælderen, kan
man da ligeså godt åbne en og smage. Den tomme flaske pynter jo også.
Alternativt kan man forsøge at finde andre menneskers smagsnoter på et af de
mange vin-sites, der findes. Jeg fandt følgende, om den omtalte vin:
"Next up is the 1968 La Rioja Alta, "904" Gran Reserva, Rioja, which also
seems qite faded at age 36. The chocolatey "904" style is certainly there
and there is some pleasant, plummy fruit touched off with accents of cedar
and clay. But this one hasn't the play in it."
Rioja Alta, som huset iøvrigt hedder, ikke Alto, laver fine vine, så det kan
da ikke udelukkes, der er liv i fætteren. Derfor mit gode råd om at prøve ad
Anders
www.vinkritik.dk
http://spisdrik.blogspot.com