Scripsit Søren P.:
> Jeg var på Folkeregisteret i Kolding forleden dag, for at indhente
> oplysninger om min biologiske far. Jeg havde kun hans cpr-nr., men
> intet navn. Kontordamen fortalte, at han var død d. 22. maj 1982,
> men måtte derudover kun oplyse hans navn. Er det rigtigt?
Nej - du har i det mindste også krav på sidst kendte adresse.
> Ifølge
http://borger.dk/forside/kultur-og-fritid/slaegtsforskning/
> står, at man på Folkeregisteret kan få oplyst en borgers:
> . Navn
> . Fødselsdato og -sted
> . Til- og fraflytningsdatoer og adresser
> . Ægteskabelig status og vielsessted
> . Dødssato og stedet, hvor den man søger er blevet registreret som død
Det er ikke helt korrekt, man har blandet flere regler sammen i så
fald:
Reglerne fremgår af Bekendtgørelse af lov om Det Centrale
Personregister nr 140 af 3. marts 2004 § 42, hvor stk. 1, 2 og 6 er de
væsentligste for slægtsforskere.
§ 42. Enhver har ret til ved henvendelse til en kommunalbestyrelse at
få oplysninger i CPR om en bestemt person, som den pågældende forud
har identificeret, jf. stk. 6.
Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er
1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,
2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og
datoen for flytningen hertil,
3) eventuel stilling,
4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser,
der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 3,
5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse,
medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,
6) eventuel forsvinden og datoen herfor,
7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet,
medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,
8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og
værgens navn og adresse.
Stk. 6. Identifikationen af den pågældende person efter stk. 1-4 skal
ske ved
1) navn (nuværende eller tidligere) og fødselsdato,
2) navn (nuværende eller tidligere) og adresse (nuværende eller
tidligere) eller
3) navn (nuværende eller tidligere) og personnummer.
Man kan ifølge §49 i samme lov godt få flere oplysninger af den type
du efterlyser, men det er kun i de gamle papirregistre fra før CPR, og
det er på (dyr) timebetaling, så det tror jeg ikke mange bruger i
praksis.
--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld