/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Vælge billigt sted at få lavet sit skøde?
Fra : Morten


Dato : 05-03-08 23:46

Hej!

Jeg har lige købt hus, og skal i den forbindelse af udarbejdet et skøde.

Jeg ved ingen gang selv med sikkerhed hvad et skøde dækker over, men
ejendomsmægleren tilbød at de sagtens kunne lave det - hvilket min
bankrådgiver frarådte, da han sagde at det svarede til at se selv skulle
godkende den handel de havde lavet.

Udover om den der laver skødet er objektiv eller ej - er der så stor forskel
på kvaliteten?

Her kan du f.eks. få det til 2.950,- www.asphoenix.dk
mens det her www.skoedekontoret.dk koster 7.500,- altså over dobbelt så
meget ...

Kan jeg trygt vælge det billigeste sted?



 
 
Jesper Lund (06-03-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 06-03-08 00:06

Morten wrote:

> Jeg ved ingen gang selv med sikkerhed hvad et skøde dækker over, men
> ejendomsmægleren tilbød at de sagtens kunne lave det - hvilket min
> bankrådgiver frarådte, da han sagde at det svarede til at se selv skulle
> godkende den handel de havde lavet.

Ejendomsmægleren er sælgers repræsentant. Han kan ikke rådgive dig om
detaljerne i bolighandelen, men han må godt udføre arbejdet med at lave
skødet og refusionsopgørelsen. På visse punkter vil du have modstridende
interesser med sælger, og hvis en sådan konflikt opstår, kan
ejendomsmægleren ikke hjælpe dig. Han er betalt for at hjælpe sælger og
*kun* sælger (hvordan en ejendomsmægler med god samvittighed kan tilbyde
køber at udarbejde skødet er mig ubegribeligt, men sådan er verden anno
2008).

En ejendomshandel er for køber (dig) meget meget mere end udarbejdelse af
skøde og refusionsopgørelse. Du har behov for juridisk rådgivning. Der
kan være små og store faldgruber i købsaftalen, og der er sikkert også
elementer i købsaftalen som du ikke forstår, men gerne vil have
forklaret. Kort sagt.. juridisk rådgivning.

Du bør faktisk ikke skrive under på en købsaftale medmindre der er et
advokatforbehold (krav om at advokaten skal godkende købsaftalen).

> Udover om den der laver skødet er objektiv eller ej - er der så stor
> forskel på kvaliteten?
>
> Her kan du f.eks. få det til 2.950,- www.asphoenix.dk mens det her
> www.skoedekontoret.dk koster 7.500,- altså over dobbelt så meget ...

Du sammenligner æbler og bananer. Skødekontoret er advokater - det er de
andre ikke. Det billige firma kan ikke forventes at lave ret meget andet
end at udarbejde skødet og refusionsopgørelsen. Juridisk rådgivning kan
de næppe yde, og hvis de prøver, er der ingen garanti for kvaliteten.

> Kan jeg trygt vælge det billigeste sted?

Nej, vælg en advokat. 7500 lyder som en fair pris efter min mening.

--
Jesper Lund

Morten (06-03-2008)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 06-03-08 01:17

"Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
news:47cf274c$0$2089$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Du bør faktisk ikke skrive under på en købsaftale medmindre der er et
> advokatforbehold (krav om at advokaten skal godkende købsaftalen).
>
> Nej, vælg en advokat. 7500 lyder som en fair pris efter min mening.

Men nu har jeg jo ikke destomindre skrevet under - er det så ikke et
udemærket valg at vælge det billigeste sted - da eventuel rådgivning jo
alligevel ikke kan ændre på beslutningen?



Carsten (06-03-2008)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 06-03-08 08:17

"Morten" <FJERN_post@simonsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:47cf3803$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse
> news:47cf274c$0$2089$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
> Men nu har jeg jo ikke destomindre skrevet under - er det så ikke et
> udemærket valg at vælge det billigeste sted - da eventuel rådgivning jo
> alligevel ikke kan ændre på beslutningen?

Advokaten kan - ligesom bank/kreditforening - omgøre din underskrift. Det
står med småt der hvor du skriver under. Så få du fluks fat i en advokat.
7,5 er vist i den øvre ende af skalaen for et hus/lejl. køb. 5-6 tkr. er
vist mere passende (nuvel, det er nogle år siden at jeg handlede sidst).

Carsten



Morten (06-03-2008)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 06-03-08 11:14


"Carsten" <carsten@noexists.dk> skrev i en meddelelse
news:47cf9a55$0$2093$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Advokaten kan - ligesom bank/kreditforening - omgøre din underskrift. Det
> står med småt der hvor du skriver under. Så få du fluks fat i en advokat.
> 7,5 er vist i den øvre ende af skalaen for et hus/lejl. køb. 5-6 tkr. er
> vist mere passende (nuvel, det er nogle år siden at jeg handlede sidst).

Det mener jeg bestemt ikke de kan når bank- og advokatforbehold er udløbet.



Carsten (06-03-2008)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 06-03-08 12:18

"Morten" <FJERN_post@simonsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:47cfc3db$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Carsten" <carsten@noexists.dk> skrev i en meddelelse
> news:47cf9a55$0$2093$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> Advokaten kan - ligesom bank/kreditforening - omgøre din underskrift. Det
>> står med småt der hvor du skriver under. Så få du fluks fat i en advokat.
>> 7,5 er vist i den øvre ende af skalaen for et hus/lejl. køb. 5-6 tkr. er
>> vist mere passende (nuvel, det er nogle år siden at jeg handlede sidst).
>
> Det mener jeg bestemt ikke de kan når bank- og advokatforbehold er
> udløbet.

Korrekt, men du har ikke hidtil (i tråden) nævnt noget om at købsaftalens
frister allerede er overskredet. En advokat kan udbede sig
udvidelse/udsættelse af fristen, men selvsagt ikke hvis han først bliver
kontaktet *efter* fristens udløb.

Carsten



Morten (06-03-2008)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 06-03-08 19:34

"Carsten" <carsten@noexists.dk> skrev i en meddelelse
news:47cfd2d9$0$2096$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Korrekt, men du har ikke hidtil (i tråden) nævnt noget om at købsaftalens
> frister allerede er overskredet. En advokat kan udbede sig
> udvidelse/udsættelse af fristen, men selvsagt ikke hvis han først bliver
> kontaktet *efter* fristens udløb.

Det er rigtigt, det fik jeg ikke med...

Men for at opsumere - min situation er at aftalen er underskrevet, og
forbeholdene er udløbet - en eventuel rådgivning vil altså derfor ikke kunne
ændre på at købet gennemføres med den givne købsaftale.

I min situation: Får jeg noget ud af at vælge et dyrt sted til at lave
skødet - frem for et billigt?



Carsten (06-03-2008)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 06-03-08 19:49

"Morten" <FJERN_post@simonsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:47d0391e$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> Men for at opsumere - min situation er at aftalen er underskrevet, og
> forbeholdene er udløbet - en eventuel rådgivning vil altså derfor ikke
> kunne ændre på at købet gennemføres med den givne købsaftale.
>
> I min situation: Får jeg noget ud af at vælge et dyrt sted til at lave
> skødet - frem for et billigt?

Nej, det som det dyre sted kan tilbyde (oven i selve skødeskrivningen) kan
du ikke gøre brug af alligevel - og dog... selvom underskriften er sat er
refusionsopgørelsen jo ikke endelig endnu. Hvis der er ubetalt ejendomsskat
eller lign. så vil en advokat kunne sørge for at den udgift kommer på her
(det kan du også selv, men så skal du vide hvor du skal lede efter ubetalte
regninger).

Carsten



Kurt B. Andersen (06-03-2008)
Kommentar
Fra : Kurt B. Andersen


Dato : 06-03-08 23:50


"Carsten" <carsten@noexists.dk> skrev i meddelelsen
news:47d03ca4$0$2090$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Morten" <FJERN_post@simonsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:47d0391e$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>> Men for at opsumere - min situation er at aftalen er underskrevet, og
>> forbeholdene er udløbet - en eventuel rådgivning vil altså derfor ikke
>> kunne ændre på at købet gennemføres med den givne købsaftale.
>>
>> I min situation: Får jeg noget ud af at vælge et dyrt sted til at lave
>> skødet - frem for et billigt?
>
> Nej, det som det dyre sted kan tilbyde (oven i selve skødeskrivningen) kan
> du ikke gøre brug af alligevel - og dog... selvom underskriften er sat er
> refusionsopgørelsen jo ikke endelig endnu. Hvis der er ubetalt
> ejendomsskat eller lign. så vil en advokat kunne sørge for at den udgift
> kommer på her (det kan du også selv, men så skal du vide hvor du skal lede
> efter ubetalte regninger).
>
> Carsten
>
Hvad har refusionsopgørelsen at gøre med skødeskrivning? Det er jo noget,
som kører sideløbende med?
Som Morten forklarer det, kan han i mine øjne lige så godt skrive skødet
selv. I dag er det jo således, at et skøde max fylder 1½ side og der står
kun nogle standardsætninger, idet der iøvrigt henvises til den underskrevne
købsaftale. Det er det som står i købsaftalen, som er det vigtigste.
Hvis man kender nogen, som kender nogen der har et forholdsvist nyt skøde,
kan man stort set skrive det af på det særlige papir. Hvis man har godt
kontakt med ejendomsmægleren kan man måske "låne" en kopi af ham. Det har
jeg gjort de sidste par gange jeg har handlet hus.
Som Morten selv skriver - det er under aftaleforhandlingerne og inden der
underskrives på købsaftalen, at advokathjælp kan være nyttig. Det sværeste
ved skødeskrivning er faktisk den proces der går i gang med, hvem skal have
skødet under handlen. Er der nogle lån der skal aflyses osv. Her kan en god
bankforbindelse nogen gange hjælpe, idet de så tager denne del af slæbet.

Kurt


Carsten (07-03-2008)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 07-03-08 08:13


"Kurt B. Andersen" <kurtanospam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:47d0750f$0$15882$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hvad har refusionsopgørelsen at gøre med skødeskrivning? Det er jo noget,
> som kører sideløbende med?

Intet, men Mortens sidste spørgsmål gik på om han fik noget ud af at vælge
"det dyre sted" (=advokat), og modsat en decideret skødeskriver så vil
advokaten kunne hjælpe med at finde poster som liiiige skal med på
refusionsopgørelsen.

Carsten



charlotte (05-03-2008)
Kommentar
Fra : charlotte


Dato : 05-03-08 23:58

On 6 Mar., 02:22, Jesper Lund <use...@jesperlund.com> wrote:
> Morten wrote:
> > Men nu har jeg jo ikke destomindre skrevet under - er det så ikke et
> > udemærket valg at vælge det billigeste sted - da eventuel rådgivning jo
> > alligevel ikke kan ændre på beslutningen?
>
Hej
Jeg ville nu vælge en advokat!
Jeg har haft en ejendomsmægler til at udarbejde skødet, og
refusionsopgørelse.
Aldrig er jeg blev taget så grundigt i bagdelen, jeg havde ondt i en
måned bagefter

Spøg til side advokaten tjekker flere ting end du får de andre til.
For mit vedkommende drejede det sig om en regning på 2 år gamle
ubetalte vandafgifter i omegnen af 8000,- ( allerede her havde
advokaten tjent sig ind )
De havde dog gjort regning uden vært så jeg tvang ejendomsmægler, og
sælger til at betale ( i samarbejde med kommunen). Således at jeg ikke
kom til at hænge på noget
Så jeg tør ikke næste gang få andre end en advokat til at lave mit
skøde

Charlotte

Morten (06-03-2008)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 06-03-08 11:16

"charlotte" <charlotte_boegvad@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:ed938978-ced7-492a-8aca-75c1d5346263@n36g2000hse.googlegroups.com...
>
> Spøg til side advokaten tjekker flere ting end du får de andre til.
> For mit vedkommende drejede det sig om en regning på 2 år gamle
> ubetalte vandafgifter i omegnen af 8000,- ( allerede her havde
> advokaten tjent sig ind )

Okay - god pointe, dog vil jeg gerne bore lidt mere i det alligevel - for
selvom han finder den slags, kan han så gøre noget? .. jeg mener - købet er
jo underskrevet, og forbeholdet er udløbet, så selvom han finder den slags,
er han vel nød til at lave et skøde alligevel, og så tage problemerne
efterfølgende? ... eller tager jeg fejl?

/Morten



Jesper Lund (06-03-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 06-03-08 02:22

Morten wrote:

> Men nu har jeg jo ikke destomindre skrevet under - er det så ikke et
> udemærket valg at vælge det billigeste sted - da eventuel rådgivning jo
> alligevel ikke kan ændre på beslutningen?

Nej, det er måske billigt, men ikke godt. Dit behov for kvalificeret
juridisk rådgivning stopper ikke fordi du har skrevet under. Det kan
blive meget dyrt at spare 5000 kr her.

--
Jesper Lund

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste