/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Tilbehør til hellefisk og havtaske
Fra : Heidi


Dato : 22-02-08 16:45

Vi er ikke de store fiskespisere... men efter at have set en udsendelse
hvor de lavede noget med havtaske, blev gemalen frisk på at prøve, da
det lød som om havtaske ikke indeholder ben (og dem er han meget gerne
fri for).
På jagt i fryseren hos Bilka snuppede jeg også lige et par hellefileter
med, da jeg tror vi muligvis har fået det engang, hvor jeg syntes det
smagte godt.

Så nu vil vi prøve med begge dele i morgen - men hvad så med tilbehøret?
Jeg købte lidt forskelligt som jeg regnede med vi måske kunne få brug
for - så hvis jeg nu smider nogle mulige ingredienser på bordet, hvem
kan så, i stil med de madprogrammer hvor en kok skal lave en ret ud af
5-6 forskellige ting, som en person har købt, komme med et forslag til
noget lækkert tilbehør?

Jeg har, udover fisken, købt følgende:

thailandske grønne asparges
små kartofler (dem vil jeg meget gerne have brugt, så tilbehør skal
altså hverken være pasta eller ris)
rødløg
citron og lime
fløde og creme fraiche

Desuden har vi:
broccoli
gulerødder
blomkål
alm. løg og hvidløg
diverse olier og eddiker
tørret dild (kunne ikke hverken finde frisk eller frosset i Bilka)
osv.

Der må gerne være ingredienser i jeres forslag som vi ikke har - og da
vi er til stærk mad må det hele gerne virkelig smage af noget.

Håber i har nogle spændende forslag!! Både til tilberedelse af fisken,
kartoflerne og grøntsager, og en sovs.

--
Heidi


 
 
Trine Kornum Christi~ (22-02-2008)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 22-02-08 17:38

"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> writes:

> Vi er ikke de store fiskespisere... men efter at have set en
> udsendelse hvor de lavede noget med havtaske, blev gemalen frisk på at
> prøve, da det lød som om havtaske ikke indeholder ben (og dem er han
> meget gerne fri for).

Jeg elsker rødløg og jeg kom i tanke om en opskift jeg havde læst
engang. Det lykkedes mig også at finde den. Havtaskehaler i baconsvøb
med kompot af rødløg, serveres med aspargeskartofler:
http://www.skagenfood.dk/recipe.html?recipeid=131
Jeg har ikke prøvet den, men det er nok til at få tænderne til at løbe
i vand. Heldigvis skal vi have oksesteg i porter med grøntsager,
æble-/sellerisalat og kartoffel-/sellerimos til aftensmad, så jeg tror
lige jeg klarer mig.

Vi fik pangasiusfileter marineret i soya, hvidløg og ingefær den anden
dag. De blev marinerede et par timer i køleskabet, smidt i ovnen i
marinaden på 180 grader ca. 20 minutter og serveret med nudler vendt i
en pande med peberfrugter, almindelige løg og rødløg smagt til med
hvidløg, soya og ingefær. Det smagte rigtig godt. Og det var lige så
godt koldt dagen efter.

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Heidi (25-02-2008)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 25-02-08 21:16

Trine Kornum Christiansen wrote:
>
> Jeg elsker rødløg og jeg kom i tanke om en opskift jeg havde læst
> engang. Det lykkedes mig også at finde den. Havtaskehaler i baconsvøb
> med kompot af rødløg, serveres med aspargeskartofler:
> http://www.skagenfood.dk/recipe.html?recipeid=131

Lidt forsinket, tak for dit forslag. Jeg endte med at bruge den til
havKATTEN, som det viste sig jeg havde fået købt, i stedet for havtaske!
Det smagte godt med bacon om fisken (men nu er bacon også det eneste
rigtige krydderi der duer her i hjemmet, ifølge gemalen), og
rødløgskompotten var også ok, men dog med for meget smør i, synes jeg -
så det vil jeg nok skære noget ned på, hvis den skal laves igen.

Hellefisken endte jeg med at marinere i olie, frisk chili og hvidløg,
dertil små kogte kartofler som blev varmet op igen på panden med smør,
havsalt og frisk dild, og så en creme fraiche dressing med dild og
limesaft. Asparges skulle vi også have haft til, men det glemte jeg
Så det blev heller ikke til det store sovseorgie, men det var altsammen
udmærket.

--
Heidi


Trine Kornum Christi~ (25-02-2008)
Kommentar
Fra : Trine Kornum Christi~


Dato : 25-02-08 21:38

"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> writes:

> Det smagte godt med bacon om fisken (men nu er bacon også det eneste
> rigtige krydderi der duer her i hjemmet, ifølge gemalen)

Bacon er også rigtig godt!


> rødløgskompotten var også ok, men dog med for meget smør i, synes
> jeg - så det vil jeg nok skære noget ned på, hvis den skal laves
> igen.

Ja for søren, jeg havde slet ikke set at der skulle så meget i. Jeg er
slet ikke sikker på at jeg havde kommet smør i.

Når jeg plejer at lave rødløgskompot bruger jeg normalt bare et par
rødløg, lidt olivenolie, frisk rosmarin og så en gang eddike og lidt
sukker. Det vil sige, indtil galdeblæren er blevet opereret ud, så
bruger jeg lidt rødvin i stedet for olien. Det er forbløffende så
meget man kan stege i rødvin i stedet for fedtstof. :)

Mvh Trine

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

Jens Bruun (27-02-2008)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 27-02-08 21:08

"Heidi" <xNOSPAMx@fjomp.com> skrev i en meddelelse
news:47c32211$0$90268$14726298@news.sunsite.dk

> Lidt forsinket, tak for dit forslag. Jeg endte med at bruge den til
> havKATTEN, som det viste sig jeg havde fået købt, i stedet for
> havtaske!

Havkat? Det er jo en helt anden fisk. Den skal tilberedes som engelsk bøf,
dvs. stegt på panden og serveret med bløde løg, nykogte kartofler og brun
sovs (lavet på panden med fløde).

Forøvrigt én af mine favoritfisk - også at fange.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Heidi (22-02-2008)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 22-02-08 18:13

Heidi wrote:

> Håber i har nogle spændende forslag!! Både til tilberedelse af fisken,
> kartoflerne og grøntsager, og en sovs.

Og skulle måske lige sige at jeg godt kan lide sovs (som i at der er nok
af den), så meget gerne noget hvor der bliver mere end 1 spiseskefuld


--
Heidi


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste