"Jon Bendtsen" skrev i
> Mig bekendt kan en stifter ikke selv nyde godt af
> udbetalinger fra en fond, og stifter kan næppe selv
> sidde i bestyrelsen som skal være uafhængig af stifter.
Der findes en lov om erhvervsdrivende fonde, i den kan man læse:
§ 8. Bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt
familie eller visse familier fortrinsret til uddeling fra en fond, har ikke
retsvirkning efter deres indhold, i det omfang fortrinsretten rækker videre
end til personer, der lever på stiftelsestidspunktet, og til en i forhold
til disse ufødt generation.
------
Det vil sige en familiefond til gavn for stifter og børn, fødte som ufødte.
Stifteren og familie må ikke udgøre et flertal:
§ 17. Stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der er knyttet til de
nævnte personer ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende
linje eller sidelinjen så nært som søskende, kan ikke uden fondsmyndighedens
samtykke udgøre bestyrelsens flertal.
Men mon ikke man kan finde et par gode venner til at supplere bestyrelsen.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27291
Det er selvfølgelig ikke helt ligetil, men hvis kravet er at beholde
kontrollen med firmaet uanset personlig nedtur, er det i hvert fald en
mulighed, der er værd at undersøge.
Man kan forestille sig en mere eksotisk løsning med et udenlandsk
skuffeselskab, men det vil være at skjule et ejerskab ikke at undgå det.
mvh
Alex Christensen