| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Omkostninger ved en rentegaranti Fra : Lasse | 
  Dato :  16-01-08 03:00 |  
  |   
            Hej alle I guruer,
 
 I min pensionskasse skal vi have et omvalg, således at man kan fravælge en 
 garantirente - mod at pensionskassen lover et højere afkast, på grund af 
 mere investeringsfrihed.
 
 Dem, der IKKE fravælger de høje renter, skal så bære omkostningen ved 
 afdækning af garantirenten. Nu troede jeg så i min naivitet, at dem med 
 garantirenten skulle betale for omkostningerne ved de rentederivater 
 (renteswaps og swaptioner), som er købt ind. Jeg mente at dette var 
 omkostningerne. Men sådan er det tilsyneladende ikke. Ved en 
 optionsprismodel kan man åbenbart udregne omkostningerne ved en afdækning.
 
 Se denne dialog med direktøren af pensionskassen i dens debatforum.
 
 "2. Hvad menes konkret med omkostninger ved renteafdækning – er det kun 
 omkostningerne ved rentederiva-terne, og ikke noget med kurstab/gevinster på 
 obligationerne eller andet, ændringer af hensættelser mv.?
 
 Svar: Det, der tænkes på, er omkostningerne for pensionskassen ved høje 
 grundlagsrenter (4,25%). Disse omkostninger giver sig udslag i bindinger på 
 egenkapitalen, i investeringspolitikken og dermed på investeringsafkastet, 
 som bliver lavere end det ellers behøvede.
 
 Også her er resten af svaret nødt til at blive lidt teknisk. Omkostningerne 
 beregnes teoretisk ud fra en såkaldt optionsprismodel, idet man analytisk 
 kan betragte en grundlagsrente som en option. Der er skrevet adskillige 
 teoretiske artikler herom, og interesserede kan henvises til tidsskriftet 
 Finans/Invest. I pensionskassen anvender vi en såkaldt Black-model, 
 navngivet efter dens ophavsmand, og det er samme grundlag, som andre 
 pensionskasser i tilsvarende omvalgsprojekter har valgt. Der vil 
 selvfølgelig blive redegjort herfor ved selve omvalget.
 
 Hvordan pensionskassen så vælger rent praktisk at gennemføre afdækningen 
 gennem finansielle instrumen-ter eller obligationer er en 
 investeringsbeslutning, som ud fra en helt principiel betragtning er den sag 
 uved-kommende."
 
 Er der nogen der med intuitivt forståelige termer kan forkalre denne 
 omkostningsberegning, eller har et link til, hvor jeg kan se teorien bag 
 beregningen. Jeg har nemlig meget svært ved at se, at man med en teoretisk 
 model kan udregne hvad "disse omkostninger giver sig udslag i bindinger på 
 egenkapitalen, i investeringspolitikken og dermed på investeringsafkastet, 
 som bliver lavere end det ellers behøvede."
 
 Lasse
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Jesper Lund (16-01-2008) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jesper Lund | 
  Dato :  16-01-08 21:52 |  
  |   
            Lasse wrote:
 
 > I min pensionskasse skal vi have et omvalg, således at man kan fravælge
 > en garantirente - mod at pensionskassen lover et højere afkast, på grund
 > af mere investeringsfrihed.
 
 Jeg kender selvsagt ikke din konkrete sag, men *typisk* er 
 problemstillingen følgende:
 
 Pensionsselskabet har afgivet nogle ydelsesgarantier til dig (månedlig 
 pension på XX kr fra 65 år til du dør, eller noget i den stil), og disse 
 garantier er beregnet med udgangspunkt i en bestemt rente, der er fastsat 
 da pensionsordningen blev påbegyndt (for det enkelte medlem/kunde). For 
 tilpas gamle ordninger er denne såkaldte grundlagsrente 4.5% efter skat, 
 og med det nuværende lave renteniveau (i historisk perspektiv) kan der 
 være problemer med at opfylde denne garanti. Hvis selskabet skal være 
 "sikker" på at kunne opfylde garantien (og det er jo en "garanti"), er 
 man generelt nødt til at investere en stor andel af porteføljen i lange 
 obligationer eller finansielle instrumenter der minder om lange 
 obligationer (receiver swaps eller eventuelt visse former for optioner 
 som receiver swaps eller CMS floors).
 
 Denne fastlåste investeringsstrategi kan være uhensigtsmæssig for den 
 enkelte pensionsopsparer, da der ofte ikke er det store råderum til at 
 købe aktier, og mange har den opfattelse at aktier giver et højere afkast 
 end obligationer på "lang sigt". Det har aktier i hvert fald gjort i de 
 sidste 100 år, men om de næste 100 år bliver på samme måde kan kun 
 fremtiden vise. Hvis inflationen stiger i Danmark risikerer du også at 
 købekraften af dine pensioner udvandes (det er nominelle garantier). 
 Aktier giver alt andet lige en bedre beskyttelse mod stigninger i 
 inflationen end nominelle obligationer.
 
 Af disse grunde (blandt andet) har flere pensionsselskaber fået 
 medlemmerne/kunderne til at opgive deres høje rentegaranti. Formålet er 
 at give mere frihed i investeringsprocessen, og ikke mindst øge andelen 
 af aktier.
 
 Får kunden/medlemmet en højere pension ved at skifte? Tjaaah, det kan kun 
 fremtiden vise. Meget forenklet kan dette sammenlignes med aktier vs 
 obligationer (sat på spidsen). Lange obligationer giver sikkerhed for det 
 nominelle afkast over hele horisonten. Aktier giver mulighed for at 
 større afkast, men med risiko for at afkastet bliver lavere.
 
 Beslutningen skal naturligvis træffes ex ante. Teoretisk set kan man lave 
 optimeringsmodeller for dette, men dels er det meget kompliceret at 
 stille op, dels kommer resultatet til at afhænge af abstrakte parametre 
 som din risikoaversion, der nok vanskeligt lader sig måle. Bottom line: 
 den almindelige danske må træffe sit valg uden disse værktøjer.
 
 Som sagt: dette er generelle betragtninger, og om de passer på dit 
 pensionsselskab skal jeg ikke kunne sige.
 
 -- 
 Jesper Lund
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Lasse (17-01-2008) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lasse | 
  Dato :  17-01-08 18:09 |  
  |   
            Hej Jesper,
 
 Jeg formulerede mig nok ikke særlig klart. Men det, som jeg var ude efter, 
 var, hvordan man beregner omkostningerne for en rentegaranti helt konkret. 
 Min pensionskasse fortæller mig, at de bruger en optionsteori og så Blacks 
 formel (formentlig Black Scholes formel) til beregning af okostningerne.
 
 Hvor kan jeg finde noget om denne optionsteori for omkostningerne ved en 
 rentegaranti. Problemet er nemlig, at alene dem som ikke vælger om, men 
 beholder deres garanti, skal bære disse omkostninger.
 
 Mvh Lasse
 
 "Jesper Lund" <usenet@jesperlund.com> skrev i en meddelelse 
 news:478e6e72$0$2106$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
 > Lasse wrote:
 >
 >> I min pensionskasse skal vi have et omvalg, således at man kan fravælge
 >> en garantirente - mod at pensionskassen lover et højere afkast, på grund
 >> af mere investeringsfrihed.
 >
 > Jeg kender selvsagt ikke din konkrete sag, men *typisk* er
 > problemstillingen følgende:
 >
 > Pensionsselskabet har afgivet nogle ydelsesgarantier til dig (månedlig
 > pension på XX kr fra 65 år til du dør, eller noget i den stil), og disse
 > garantier er beregnet med udgangspunkt i en bestemt rente, der er fastsat
 > da pensionsordningen blev påbegyndt (for det enkelte medlem/kunde). For
 > tilpas gamle ordninger er denne såkaldte grundlagsrente 4.5% efter skat,
 > og med det nuværende lave renteniveau (i historisk perspektiv) kan der
 > være problemer med at opfylde denne garanti. Hvis selskabet skal være
 > "sikker" på at kunne opfylde garantien (og det er jo en "garanti"), er
 > man generelt nødt til at investere en stor andel af porteføljen i lange
 > obligationer eller finansielle instrumenter der minder om lange
 > obligationer (receiver swaps eller eventuelt visse former for optioner
 > som receiver swaps eller CMS floors).
 >
 > Denne fastlåste investeringsstrategi kan være uhensigtsmæssig for den
 > enkelte pensionsopsparer, da der ofte ikke er det store råderum til at
 > købe aktier, og mange har den opfattelse at aktier giver et højere afkast
 > end obligationer på "lang sigt". Det har aktier i hvert fald gjort i de
 > sidste 100 år, men om de næste 100 år bliver på samme måde kan kun
 > fremtiden vise. Hvis inflationen stiger i Danmark risikerer du også at
 > købekraften af dine pensioner udvandes (det er nominelle garantier).
 > Aktier giver alt andet lige en bedre beskyttelse mod stigninger i
 > inflationen end nominelle obligationer.
 >
 > Af disse grunde (blandt andet) har flere pensionsselskaber fået
 > medlemmerne/kunderne til at opgive deres høje rentegaranti. Formålet er
 > at give mere frihed i investeringsprocessen, og ikke mindst øge andelen
 > af aktier.
 >
 > Får kunden/medlemmet en højere pension ved at skifte? Tjaaah, det kan kun
 > fremtiden vise. Meget forenklet kan dette sammenlignes med aktier vs
 > obligationer (sat på spidsen). Lange obligationer giver sikkerhed for det
 > nominelle afkast over hele horisonten. Aktier giver mulighed for at
 > større afkast, men med risiko for at afkastet bliver lavere.
 >
 > Beslutningen skal naturligvis træffes ex ante. Teoretisk set kan man lave
 > optimeringsmodeller for dette, men dels er det meget kompliceret at
 > stille op, dels kommer resultatet til at afhænge af abstrakte parametre
 > som din risikoaversion, der nok vanskeligt lader sig måle. Bottom line:
 > den almindelige danske må træffe sit valg uden disse værktøjer.
 >
 > Som sagt: dette er generelle betragtninger, og om de passer på dit
 > pensionsselskab skal jeg ikke kunne sige.
 >
 > -- 
 > Jesper Lund 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Jesper Lund (17-01-2008) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jesper Lund | 
  Dato :  17-01-08 19:26 |  
  |  
 
            Lasse wrote:
 > Jeg formulerede mig nok ikke særlig klart. Men det, som jeg var ude
 > efter, var, hvordan man beregner omkostningerne for en rentegaranti helt
 > konkret. 
 Jeg svarede bevidst ikke på den del af dit indlæg fordi dit referat 
 givetvis er taget ud af en større sammenhæng, så det vil være både 
 umuligt og urimeligt at kommentere på det. Beklager.
 Mit *generelle* svar var -- efter min mening -- dækkende for den 
 situation, som medlemmerne af JØP (herunder mig selv) stod over sidste 
 år, hvor de kunne vælge at opgive deres rentegaranti, eller rettere sænke 
 den til 0%. Om beskrivelsen af problemstillingen passer på din situation 
 kan jeg i sagens natur ikke vide.
 > Min pensionskasse fortæller mig, at de bruger en optionsteori
 > og så Blacks formel (formentlig Black Scholes formel) til beregning af
 > okostningerne. Hvor kan jeg finde noget om denne optionsteori for 
 > omkostningerne ved en rentegaranti. 
 Dette spørgsmål (omkostningerne ved en rentegaranti) er efter min mening 
 for komplekst til at det kan besvares med en simpel model som Black-
 Scholes formel. Men jeg kan af gode grunde ikke vide hvad du har fået 
 oplyst og om du har forstået svaret korrekt. Rentegarantier i 
 pensionsordninger er ikke jordens nemmeste emne.
 Hvis du vi vide mere om emnet kan jeg anbefale tidsskriftet Finans/
 Invest, hvor der er skrevet mange artikler om pensionsselskabernes 
 rentegarantier. Der er 131 artikler om pensionsselskaber, hvoraf en del 
 handler om rentegarantier
 http://www.finansinvest.dk/artikelbasen/Default.aspx?pgId=116
> Problemet er nemlig, at alene dem som ikke vælger om, men
 > beholder deres garanti, skal bære disse omkostninger.
 Hvem skulle ellers betale? Du kan ikke både blæse og have mel i munden. 
 Hvis du vil have muligheden for høje afkast og fede pensioner, må du også 
 bære risikoen for lave afkast og magre pensioner. Ellers skal der være en 
 venlig sjæl som forærer dig nogle penge..
 -- 
 Jesper Lund
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Jesper Lund (18-01-2008) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jesper Lund | 
  Dato :  18-01-08 02:21 |  
  |   
            Lasse wrote:
 
 > Min bemærkning om omkostninger bæres af dem, der bevarer
 > rentegarantierne går, på at jeg ikke ved, hvor meget jeg skal betale for
 > garantien, så jeg kan tage et valg på et kvalificeret grundlag. 
 
 Det er næppe muligt at sige hvad omkostningen vil være fremover.
 
 > Og det
 > der måske er mere interesseret i er, hvilke parametre omkostningerne
 > afhænger af, for så har jeg nok min vurdering om, hvordan de udvikler
 > sig. Men jeg har ikke chancen for at lave et fair valg, da jeg ikke kan
 > gennemskue omkostningerne.
 
 Jeg kender ikke den konkrete model som anvendes, men rentevolatilitet 
 (usikkerhed om den fremtidige rente) er givetvis en vigtig parameter.
 
 -- 
 Jesper Lund
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |