---

2 ægtefæller dør i trafikuheld. Hvis de begge dør i selve sammenstødet, er
der nok ingen køer på isen. Men hvad sker der hvis den ene overlever længere
end den anden og alligevel dør af uheldet, eller dør af noget andet kort tid
efter - arvemæssigt?


--
Per
CV sælges: ´91 Wilk 500, 7 meter lang, totalvægt 1200 kg, fortelt, gasvarme,
toilet, 2 siddegrupper som kan omdannes til soveplads, god plads til 5
personer, tv-antenne, 42.000 kr. inkl. nysynet og indreg. i dit navn

---

>2 ægtefæller dør i trafikuheld. Hvis de begge dør i selve sammenstødet, er
>der nok ingen køer på isen. Men hvad sker der hvis den ene overlever
>længere end den anden og alligevel dør af uheldet, eller dør af noget andet
>kort tid efter - arvemæssigt?

Den længstlevende arver den først afdøde og dernæst kommer så arvingerne
ind. Man dør ikke samtidig, man dør med nogle minutter/timer i mellem og det
kan give en hulens masse bøvl. Vi fik skrevet ind i testamentet at en ulykke
skulle opfattes som samtidig rent arvemæssigt, hvis vi begge dør som direkte
følge af den.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen skrev den 13-01-2008:
>>2 ægtefæller dør i trafikuheld. Hvis de begge dør i selve sammenstødet, er
>> der nok ingen køer på isen. Men hvad sker der hvis den ene overlever
>> længere end den anden og alligevel dør af uheldet, eller dør af noget andet
>> kort tid efter - arvemæssigt?
>
> Den længstlevende arver den først afdøde og dernæst kommer så arvingerne ind.
> Man dør ikke samtidig, man dør med nogle minutter/timer i mellem og det kan
> give en hulens masse bøvl. Vi fik skrevet ind i testamentet at en ulykke
> skulle opfattes som samtidig rent arvemæssigt, hvis vi begge dør som direkte
> følge af den.
>
> Mvh Maria

Nu kan man vel teoretisk set godt forestille sig samtidig død.... Hvis
man (i det vel i praksis ret forekommende tilfælde) ikke kan finde ud
af, hvem der er død først? (f.eks. et fly- eller biluheld (eller
lignende), gælder følgende regel:

AL § 94....
Stk. 2. Er to, som havde arveret efter hinanden, døde, uden at det
vides, hvem der er død først, anses den ene ikke for at have overlevet
den anden.


De arver altså i så tilfælde ikke hinanden... Kan det dog godtgøres at
den ene er død blot 1 sec. før den anden, ja så er retstilstanden som
du skriver.

--
Mvh. stud.jur. Christian Madsen

---

"Maria Frederiksen" skrev

> Den længstlevende arver den først afdøde og dernæst kommer så arvingerne
> ind. Man dør ikke samtidig, man dør med nogle minutter/timer i mellem og
> det kan give en hulens masse bøvl. Vi fik skrevet ind i testamentet at en
> ulykke skulle opfattes som samtidig rent arvemæssigt, hvis vi begge dør
> som direkte følge af den.

Hvad menes der med "direkte følge" ?
Inden for få minutter, timer, eller efter 2 år i koma?

mvh
Alex Christensen

---

> Hvad menes der med "direkte følge" ?
> Inden for få minutter, timer, eller efter 2 år i koma?

Vi talte om timer, men principielt kan der vel gå længere. Problemet er
heldigvis arvingernes og ikke mit - vi har bare forsøgt at gøre det så der
opstår så få stridigheder som muligt.

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" skrev

> Vi talte om timer, men principielt kan der vel gå længere. Problemet er
> heldigvis arvingernes og ikke mit - vi har bare forsøgt at gøre det så der
> opstår så få stridigheder som muligt.

Jeg vil gøre dig opmærksom på at den arvelov der trådte i kraft til nytår
har en ny mulighed.
Et udvidet samlevertestamente

Hvis du googler efter "udvidet samlevertestamente" kan du læse mere om det.

Hvis I vælger at ændre testamentet vil jeg foreslå at afsnittet om
samtidighed får en tidshorisont.
Men det er svært, brutalt sagt vil der komme økonomi i hvornår respiratoren
slukkes.

mvh
Alex Christensen

---

> Jeg vil gøre dig opmærksom på at den arvelov der trådte i kraft til nytår
> har en ny mulighed.
> Et udvidet samlevertestamente

Vi er skam gift. Vi har bare hver et særbarn og ingen fællesbørn, så derfor
testamentet.

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" skrev

> Vi er skam gift. Vi har bare hver et særbarn og ingen fællesbørn, så
> derfor testamentet.

Det er en svær situation, med et gensidigt testamente vil det ene barn vil
arve 1/8 og det andet 7/8 af det samlede bo, hvis ikke I dør samtidig.
Uden testamente vil det ene barn arve 1/4 og det andet 3/4.
Dør i samtidig er det ligegyldigt med testamente, så arver børnene 1/2 hver.
Her forudsat at ægteparret har en ligelig andel af det samlede bo.

Det er en vanskelig afvejning af at sikre sin ægtefælle uden at glemme sit
barn.
Hvis man tillægger det betydning hvilken arv man efterlader sit barn, skal
der tænkes en del over hvordan man skruer et testamente sammen.

Det sikreste er at adoptere hinandens børn, så er alle problemer løst.
Eller hvis børnene er store, lade dem skrive en erklæring om tilladelse til
uskiftet bo, og droppe testamentet.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in
news:478b7c60$0$99015$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

> "Maria Frederiksen" skrev
>
>> Vi er skam gift. Vi har bare hver et særbarn og ingen fællesbørn, så
>> derfor testamentet.
>
> Det er en svær situation, med et gensidigt testamente...

Hvordan slutter du ud fra de oplysninger vi har, at der er tale om et
gensidigt testamente?


--
Bates Motel
Vacancy

---

"Axel Hammerschmidt" skrev

> Hvordan slutter du ud fra de oplysninger vi har, at der er tale om et
> gensidigt testamente?

"Vi fik skrevet ind i testamentet".

Nu har Maria ikke bedt om hjælp eller gode råd til sine arveforhold, hun har
blot fortalt at hun i sit testamente har et afsnit om samtidighed.
Mit indlæg om fordelingen af arv skal ses mere generelt, på baggrund af
trådens emne, samtidig eller ikke samtidig død.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> wrote in
news:478c8d13$0$99016$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

> "Axel Hammerschmidt" skrev
>
>> Hvordan slutter du ud fra de oplysninger vi har, at der er tale om et
>> gensidigt testamente?
>
> "Vi fik skrevet ind i testamentet".

Ud fra det kan du slutte, at det er et fællestestamente.

Gensidige testamenter er testamenter, der er oprettet af flere personer i
forening, og i hvilke disse gensidigt indsætter hinanden til at arve.

I øvrigt et meget interessant emne.

Et fællestestamente behøver ikke at være gensidigt.


--
Bates Motel
Vacancy

---

Maria Frederiksen wrote:

> Den længstlevende arver den først afdøde og dernæst kommer så arvingerne
> ind. Man dør ikke samtidig, man dør med nogle minutter/timer i mellem og det
> kan give en hulens masse bøvl. Vi fik skrevet ind i testamentet at en ulykke
> skulle opfattes som samtidig rent arvemæssigt, hvis vi begge dør som direkte
> følge af den.

Ja, man kan jo skrive meget ind i testamentet. Jeg tror dog ikke, den
vil holde i retten.

---

> Ja, man kan jo skrive meget ind i testamentet. Jeg tror dog ikke, den vil
> holde i retten.

Det vil jeg da håbe. Det var advokatens forslag og det kan godt blive
aktuelt at det skal holde i retten.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:

>> Ja, man kan jo skrive meget ind i testamentet. Jeg tror dog ikke, den vil
>> holde i retten.
>
> Det vil jeg da håbe. Det var advokatens forslag og det kan godt blive
> aktuelt at det skal holde i retten.

Ja, det vil jo være rart for jer, når det er sådan, I gerne vil have det.

Men jeg skal ikke gøre mig til ekspert i arvelovgivning. Det vil jeg
lade andre om :)

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> wrote in
news:4789f3dc$0$2103$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

>>2 ægtefæller dør i trafikuheld. Hvis de begge dør i selve
>>sammenstødet, er der nok ingen køer på isen. Men hvad sker der hvis
>>den ene overlever længere end den anden og alligevel dør af uheldet,
>>eller dør af noget andet kort tid efter - arvemæssigt?
>
> Den længstlevende arver den først afdøde og dernæst kommer så
> arvingerne ind. Man dør ikke samtidig, man dør med nogle
> minutter/timer i mellem og det kan give en hulens masse bøvl. Vi fik
> skrevet ind i testamentet at en ulykke skulle opfattes som samtidig
> rent arvemæssigt, hvis vi begge dør som direkte følge af den.

Er det nu optimalt?

I testamenter fra den anglo-saksiske verden, skriver de ofte ind i
testamenterne, at den længstlevende ægtefælle skal overleve den
førsteafdøde med 20 dage, når der er flere arvinger, typisk børn.

Eksempelvis:

I give devise and bequeth all my real and personal property whatsoever
and wheresoever situate unto my trustees upon trust ...

<snip: lang smøre om hvad trustees ellers må>

.... by reason of my death and subject thereto to hold the same as
follows:

(a) If my wife/husband (det gældende skrives) shall survive me for a
periode of twenty days to hold (den brøk der arves) thereof for her/his
(det gældende skrives) own use absolutely.

(b) To hold the rest and residue thereof for ...

Under (b) kommer børnene. Den anden ægtefælle skriver så et tilsvarende
testamente.

Tanken bag er, at hvis de begge dør indenfor de angivne 20 dage, så
sparer børnene en omgang arveafgifter.

Ideen kan vel tilpasses danske forhold, med tvangsarv, ved at den del der
frit kan testeres går til børnene når den længstlevende ægtefælle ikke
overlever mere end en givne periode.

Er der noget der skulle kunne forhindre det i den danske arvelov?


--
Bates Motel
Vacancy

---

>> Den længstlevende arver den først afdøde og dernæst kommer så
>> arvingerne ind. Man dør ikke samtidig, man dør med nogle
>> minutter/timer i mellem og det kan give en hulens masse bøvl. Vi fik
>> skrevet ind i testamentet at en ulykke skulle opfattes som samtidig
>> rent arvemæssigt, hvis vi begge dør som direkte følge af den.
>
> Er det nu optimalt?

I vores tilfælde ja - i hvert fald i følge advokaten.

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> wrote in news:478b3b9e$0$2085
$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

>>> Den længstlevende arver den først afdøde og dernæst kommer så
>>> arvingerne ind. Man dør ikke samtidig, man dør med nogle
>>> minutter/timer i mellem og det kan give en hulens masse bøvl. Vi fik
>>> skrevet ind i testamentet at en ulykke skulle opfattes som samtidig
>>> rent arvemæssigt, hvis vi begge dør som direkte følge af den.
>>
>> Er det nu optimalt?
>
> I vores tilfælde ja - i hvert fald i følge advokaten.

Du skriver: hvis begge dør som direkte følge af ulykken. Hvor lang tid må
der så gå og hvordan er arvingerne stillet, når de skal føre bevis for at
dødsfald nr 2 er direkte følge af ulykken?

Det kan være svært. Skal de f.eks fremskaffe en medicinsk vurdering?

På en dødsattest står tidspunkt for dødsfaldene og der er ikke så meget
at raffle om der.


--
Bates Motel
Vacancy

---

Axel Hammerschmidt <hlexa@hotmail.com> wrote in
news:Xns9A25A13214B85hlexahotmailcom@62.243.74.163:

<snip>

> Det kan være svært. Skal de f.eks fremskaffe en medicinsk vurdering?

Og så hedder det en lægelig vurdering på dansk. Tsk!


--
Bates Motel
Vacancy

---

"Per Henneberg Kristensen" skrev

>2 ægtefæller dør i trafikuheld. Hvis de begge dør i selve sammenstødet, er
>der nok ingen køer på isen. Men hvad sker der hvis den ene overlever
>længere end den anden og alligevel dør af uheldet, eller dør af noget andet
>kort tid efter - arvemæssigt?

For en del år siden var der en arvesag på Lolland, hvor 2 mennesker blev
dræbt ved et overfald, jeg husker ikke om det var far og stedsøn, men sådan
noget lignende.
På grund af lidt indviklede arveforhold og en stro arvemasse, var det af
betydning hvem der var død først, det var ikke nemt at afgøre, de blev først
fundet efter nogen tid.
Det var klart at de ikke kunne være dræbt samtidig, men hvem der blev dræbt
først skulle retten på et tidspunkt afgøre.

Sagen var en del omtalt og bør kunne findes.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i meddelelsen
news:4789fab7$0$21928$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Per Henneberg Kristensen" skrev
>
>>2 ægtefæller dør i trafikuheld. Hvis de begge dør i selve sammenstødet, er
>>der nok ingen køer på isen. Men hvad sker der hvis den ene overlever
>>længere end den anden og alligevel dør af uheldet, eller dør af noget
>>andet kort tid efter - arvemæssigt?
>
> For en del år siden var der en arvesag på Lolland, hvor 2 mennesker blev
> dræbt ved et overfald, jeg husker ikke om det var far og stedsøn, men
> sådan noget lignende.
> På grund af lidt indviklede arveforhold og en stro arvemasse, var det af
> betydning hvem der var død først, det var ikke nemt at afgøre, de blev
> først fundet efter nogen tid.
> Det var klart at de ikke kunne være dræbt samtidig, men hvem der blev
> dræbt først skulle retten på et tidspunkt afgøre.
>
> Sagen var en del omtalt og bør kunne findes.
>
> mvh
> Alex Christensen
>
>
Jeg er ret sikker på, at den sag du omtaler retteligt var 2 ægtefæller, som
blev dræbt ved et færdselsuheld. Der var en sådan sag vist nok i slutningen
af 80.erne og den kørte i flere år, da de arvemæssige konsekvenser af hvem
der døde først, var ret så betydelige.
Der gik meget juristeri i denne sag, da der bl.a. var diskussion om,
hvorvidt redningsfolk og de politifolk, som kom frem til uheldet
kunne/skulle lade sig afhøre i en civil sag, idet denne del af uheldet var
bl.a. politiet uvedkommende.
Jeg kan ikke huske, hvad sagen endte med, (om de antages at være døde
samtidig eller efter hinanden).
Det her var på Østlolland, vist nok i området ved Døllefjelde/Herritslev.

Kurt

---

"Kurt B. Andersen" skrev i

> Jeg er ret sikker på, at den sag du omtaler retteligt var 2 ægtefæller,
> som blev dræbt ved et færdselsuheld. Der var en sådan sag vist nok i
> slutningen af 80.erne og den kørte i flere år, da de arvemæssige
> konsekvenser af hvem der døde først, var ret så betydelige.
> Der gik meget juristeri i denne sag, da der bl.a. var diskussion om,
> hvorvidt redningsfolk og de politifolk, som kom frem til uheldet
> kunne/skulle lade sig afhøre i en civil sag, idet denne del af uheldet var
> bl.a. politiet uvedkommende.
> Jeg kan ikke huske, hvad sagen endte med, (om de antages at være døde
> samtidig eller efter hinanden).
> Det her var på Østlolland, vist nok i området ved Døllefjelde/Herritslev.

Jeg husker "min" sag som drab på voksen/barn oven på en restaurant
tilhørende den voksne, men jeg kan godt havde blandet dette drab og et
mindre arveproblem i den forbindelse, sammen med "din" sag, så jeg har fået
een stor sag ud af det.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i meddelelsen
news:478a3a05$0$21932$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>

>
> Jeg husker "min" sag som drab på voksen/barn oven på en restaurant
> tilhørende den voksne, men jeg kan godt havde blandet dette drab og et
> mindre arveproblem i den forbindelse, sammen med "din" sag, så jeg har
> fået een stor sag ud af det.
>
> mvh
> Alex Christensen
>
>
Det var på bodegaen på Tårsvej i Nakskov, at det skete. Om der også var
arvemæssige problemer i den forbindelse kan jeg ikke huske. Bodegaen
eksisterer ikke mere.

Kurt