---

Hej

Jeg forsøger at finde evt. regler i en situation, hvor en
afdelingsbestyrelse i et boligselskab ønsker at indgå en
leverandøraftale, der går på tværs af selskabets præference.

Hypotetisk: Selskabet har indgået et strategisk samarbejde med nogle
andre selskaber, der blandt andet omfatter indkøb fra pågældende
leverandør.

Arrangmentet er favorabel for selskabet, men dyr for afdelingen i det
konkrete tilfælde. Hvad er juraen.

Selskabet har naturligvis det økonomiske ansvar og kompetencen.

Kan en aftale, der som konsekvens kan få, at enkeltdispositioner
bliver meget dyrere være lovstridig?

Torben

---

"Torben Ringsø Jensen (slet AXB39)" <torben@AXB39ringsoe.dk> skrev i en
meddelelse news:11996480200.259491485713454@dtext.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg forsøger at finde evt. regler i en situation, hvor en
> afdelingsbestyrelse i et boligselskab ønsker at indgå en
> leverandøraftale, der går på tværs af selskabets præference.
>
> Hypotetisk: Selskabet har indgået et strategisk samarbejde med nogle
> andre selskaber, der blandt andet omfatter indkøb fra pågældende
> leverandør.
>
> Arrangmentet er favorabel for selskabet, men dyr for afdelingen i det
> konkrete tilfælde. Hvad er juraen.
>
> Selskabet har naturligvis det økonomiske ansvar og kompetencen.
>
> Kan en aftale, der som konsekvens kan få, at enkeltdispositioner
> bliver meget dyrere være lovstridig?

- tjae ... altså de enkelte boligselskaber er vel (gætter jeg på) drevet
efter en selvejende model. I foreningens vedtægter for hver enkelt
boligselskab må der stå hvilke kompetencer, boligselskabet kan afgive. Hvis
en række boligselskaber har dannet et indkøbsfællesskab eller er medlem af
en organisation (Boligselskabernes Landsorganisation eller hvad det nu måtte
hedde), må de enkelte boligselskabers vedtægter jo ikke være i strid med
dette. Indkøbsaftaler vil nok skulle være frivillige for de enkelte
boligselskaber (men det afhænger altså af, hvad der står i vedtægterne). Som
jeg forstå dit indlæg er der i boligselskabet en række afdelinger men disse
er næppe juridisk selvstændige enheder hvorfor de skal rette sig efter
boligselskabet.

ras

---

rasmus carlsen <nospam@nospam.dk> skrev:
>- tjae ... altså de enkelte
>boligselskaber er vel (gætter jeg på) drevet
>efter en selvejende model. I
>foreningens vedtægter for hver enkelt
>boligselskab må der stå hvilke
>kompetencer, boligselskabet kan
>afgive. Hvis
>en række boligselskaber har dannet et
>indkøbsfællesskab eller er medlem af
>en organisation (Boligselskabernes
>Landsorganisation eller hvad det nu måtte
>hedde), må de enkelte boligselskabers
>vedtægter jo ikke være i strid med
>dette. Indkøbsaftaler vil nok skulle
>være frivillige for de enkelte
>boligselskaber (men det afhænger altså
>af, hvad der står i vedtægterne). Som
>jeg forstå dit indlæg er der i
>boligselskabet en række afdelinger men disse
>er næppe juridisk selvstændige enheder
>hvorfor de skal rette sig efter
>boligselskabet.

Kompetencefordelingen mellem selskabets bestyrelse og afdelingens
bestyrelse er ikke reguleret gennem vedtægterne for selskabet. Den
lægger fuldkommen fast gennem bestemmelserne i 'Lov om drift af almene

boliger'. Organisationsbestyrelsen (selskabet) har både kompetencen og

det økonomiske ansvar. Afdelingsbestyrelsen skal høres under visse
omstændigheder. De fleste selskaber gør som det også er klogest, de
hører afdelingerne i et videre omfang end forudsat. Det er ikke der,
juraen er tvetydig.

Problemet opstår evt. i relation til konkurrenceloven og i forhold til

reglerne for indhentning underhåndstilbud. Ingen af de to regelsæt er

jeg sikker i. Siden jeg stillede spørgsmålet er jeg kommet tættere i
retning af at der kan være tale om et brud på forbuddet mod
konkurrencebegrænsende aftaler. Eller hvordan?

Torben

---

"Torben Ringsø Jensen (slet 5FX3W)" <torben@5FX3Wringsoe.dk> skrev i en
meddelelse news:11997052560.798178416456334@dtext.news.tele.dk...

> Kompetencefordelingen mellem selskabets bestyrelse og afdelingens
> bestyrelse er ikke reguleret gennem vedtægterne for selskabet. Den
> lægger fuldkommen fast gennem bestemmelserne i 'Lov om drift af almene
>
> boliger'. Organisationsbestyrelsen (selskabet) har både kompetencen og
>
> det økonomiske ansvar. Afdelingsbestyrelsen skal høres under visse
> omstændigheder. De fleste selskaber gør som det også er klogest, de
> hører afdelingerne i et videre omfang end forudsat. Det er ikke der,
> juraen er tvetydig.
>
> Problemet opstår evt. i relation til konkurrenceloven og i forhold til
>
> reglerne for indhentning underhåndstilbud. Ingen af de to regelsæt er
>
> jeg sikker i. Siden jeg stillede spørgsmålet er jeg kommet tættere i
> retning af at der kan være tale om et brud på forbuddet mod
> konkurrencebegrænsende aftaler. Eller hvordan?

- jeg var ikke klar over at der var lovgivning om kompetencen dertil. Nuvel,
hvis det er tilfældet som du siger hvorfor er de forskellige kommunale
indkøbsordninger (for børnehaver, skoler, plejehjem mv) så ikke
konkurrencebegrænsende aftaler? (ja det er jo mit spørgsmål og ikke dit)

ras

---

rasmus carlsen <nospam@nospam.dk> skrev:
>- jeg var ikke klar over at der var
>lovgivning om kompetencen dertil. Nuvel,
>hvis det er tilfældet som du siger
>hvorfor er de forskellige kommunale
>indkøbsordninger (for børnehaver,
>skoler, plejehjem mv) så ikke
>konkurrencebegrænsende aftaler? (ja
>det er jo mit spørgsmål og ikke dit)

Det er det ikke fordi konkurrenceloven indeholder en
undtagelsesbestemmelse for netop leverendøraftaler indgået af en
offentlig myndighed! Det fremgår også af Konkurrencerådets kendelser
omkring spørgsmålet.

Nuvel, det får mig til at tænke på at dt måske er naturligt at
rådføre sig med styrelsen. Boligselskaber befinder sig på flere
områder i en gråzone imellem offentlig og privat jura. Om det gælder
indkøb er en af de forhold jeg er usikker på.

Ofte anvender man analogislutninger til bestemmelser styrelsesloven
for at afgøre retsforholdet i et alment boligselskab.

Torben