Jeg fik Leopard her i efteråret, og i går ville jeg installere xfig på 
min G5. Jeg havde i sin tid bl.a. installeret den nye X11 til Leopard, 
og min gamle xfig-installation var røget sig en tur. 
Her er hvordan jeg tilbragte en fredag eftermiddag:
1. Jeg prøvede at installere med Gerben Wierdas i-Installer, som i sin  
tid virkede så fint. Men den er jo lidt gammel. Mange andre pakker kan  
i-Installer stadig installerem men ikke xfig. Installationen  
mislykkedes ("Unarchive failed")
2. Jeg prøvede at installere med Darwinports. Jeg var nødt til at  
installere Darwinports; det krævede så en installation af SDK-pakkerne i 
XCode Tools.  Begge dele tog en mindre evighed, og så kunne jeg 
installere xfig.  
Dvs. installationen mislykkedes. Dvs. jeg kunne lokalisere den binære  
fil. Xfig virkede fint, når jeg kørte den - lige indtil jeg var så naiv 
at prøve at bruge  File-menuen. Så gik xfig ned. Nu har jeg bare en 
installation af Darwinports, jeg dybest set ikke gider bruge.
3. Og jeg prøvede at installere xfig fra Fink, men heller ikke dette  
lykkedes. Her skulle jeg opdatere afhængigheder med apt-get -f, men  
nej... en af de servere, apt-get kontakter, fandtes ikke mere.
[Jeg har netop fået at vide, at der er en nødvendig patch til Fink, så 
Fink kan køre under Leopard. Dette har jeg ikke forsøgt, men Fink har 
tidligere haft problemer med at detektere Apples X11 og forsøger 
konsekvent at prakke mig XFree86 på. ]
4. I et sidste desperat forsøg hentede jeg kildefilerne på 
http://www.xfig.org og prøvede at bygge en binær selv. Men nej. Her var 
det den første  make, der brokkede sig. 
Efter 4 timer tog jeg hjem fra instituttet for at se, hvordan min 
MacBook Pro ville reagere. Her fik jeg på få sekunder installeret xfig 
med i-Installer. 
Det var jo for så vidt en god afslutning på en træls eftermiddag, men 
der er stadig ikke xfig på min universitets-G5. 
Er der mon nogen af jer, der har en idé til hvordan jeg kan komme videre?
Og hvordan slipper jeg af med Darwinports og de pakker, den har 
installeret? 
Jeg prøvede med "sudo port uninstall <pakker>" for hver af de pakker, 
jeg havde fået reddet mig via den mislykkede xfig-installation, men nej.
med en vis undren 
Hans