---

Har dronning Margrethe og resten af hendes familie stemmeret?
Jeg mener sådan set at de harstemmeret ligesom alleandre borgere i
dette land, men er det også korrekt?

Torben

---

Torben R. Soerensen wrote:
> Har dronning Margrethe og resten af hendes familie stemmeret?

Ja, de bruger den bare ikke ! (Sofavælgere)
--
ad

---

Torben R. Soerensen wrote:

> Har dronning Margrethe og resten af hendes familie stemmeret?

Ja, de har stemmeret. Det har blot været traditionen, at de holder sig
ude fra dansk politik, herunder at de undlader at stemme.

---

"Holst" <newsnov06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:4731cce2$0$2106$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Torben R. Soerensen wrote:
>
>> Har dronning Margrethe og resten af hendes familie stemmeret?
>
> Ja, de har stemmeret. Det har blot været traditionen, at de holder sig ude
> fra dansk politik, herunder at de undlader at stemme.

Hvis de holder sig ude af dansk politik, hvorfor skal Dronningen så
underskrive love for at de bliver gyldige ?

Det er da at undergrave demokratiet.

---

Lasse skrev:

> Hvis de holder sig ude af dansk politik, hvorfor skal Dronningen så
> underskrive love for at de bliver gyldige ?

Det har rent historiske årsager og er i dag en formalitet uden
reel betydning. Det stammer naturligvis fra den gang da det
vitterligt var kongen/dronningen der regerede.

> Det er da at undergrave demokratiet.

Den slags kan diskuteres i dk.politik.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Lasse skrev:
> "Holst" <newsnov06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
> news:4731cce2$0$2106$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Torben R. Soerensen wrote:
>>
>>> Har dronning Margrethe og resten af hendes familie stemmeret?
>> Ja, de har stemmeret. Det har blot været traditionen, at de holder sig ude
>> fra dansk politik, herunder at de undlader at stemme.
>
> Hvis de holder sig ude af dansk politik, hvorfor skal Dronningen så
> underskrive love for at de bliver gyldige ?
>
> Det er da at undergrave demokratiet.
>

P.t. optræder Kongehuset som en formalitet, en slags levende museum, der
modtager vist nok 200 mio. årligt på overførselsindkomst. Der er opstået
en praksis, hvor Dronningen ikke blander sig i politik bortset fra sin
nytårstale og hvad hun måtte udtale sig om privat, når hun mødes med sin
omgangskreds af samfundets rigeste borgere og udenlandske statsledere og
priviligerede.

Det juridisk interessante i forbindelse med "demokratiet" (der er mange
meninger om, hvad demokrati er) opstår i krisesituationer, hvor det
parlamentariske system og ytringsfriheden skal stå sin prøve, f.eks.
hvor en siddende regering eller andre under påberåbelse af en eller
anden trussel mod statens sikkerhed kunne tænkes at ville indføre
undatgelsestilstand, forbyde partier, internere oppositionelle osv.
I en sådan situation mener jeg meget vel, at Dronningen/Kongen kunne
komme til at spille en stor rolle, f.eks. ved at nægte at underskrive
love eller udnævne regeringer.
Hvis der oven i købet var tale om, at der tegnede sig et flertal for
partier, som ville omfordele samfundets rigdomme til ugunst for
Kongehuset og deres bekendtdkabskreds, ville Dronningen/Kongen direkte
have en personlig interesse i at modvirke, at dette flertal kom til magten.

Det kunne i den forbindelse være interessant at spørge, om det danske
Kongehus har fordømt og taget afstand fra den thailandske konge, som har
legitimeret et militærkup og militærdiktatur.

Bjarne

---

"Bjarne" <netmolotow@varmpost.com> skrev i en meddelelse
news:4734256d$0$2110$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Det juridisk interessante i forbindelse med "demokratiet" (der er mange
> meninger om, hvad demokrati er) opstår i krisesituationer, hvor det
> parlamentariske system og ytringsfriheden skal stå sin prøve, f.eks. hvor
> en siddende regering eller andre under påberåbelse af en eller anden
> trussel mod statens sikkerhed kunne tænkes at ville indføre
> undatgelsestilstand, forbyde partier, internere oppositionelle osv.
> I en sådan situation mener jeg meget vel, at Dronningen/Kongen kunne komme
> til at spille en stor rolle, f.eks. ved at nægte at underskrive love eller
> udnævne regeringer.

Næppe.
Hvis nogen majestæt skulle få ideer om at blande sig i det
politiske/parlamentariske, vil behjertede mennesker omkring straks råbe:
'Påskekrisen 1920', og hvis det ikke skulle være nok, til at afskrække, så
vil majestæten nok hurtigt kunne tælle dagene til monarkiets opløsning.

/Per

---

Per Christoffersen skrev:
> "Bjarne" <netmolotow@varmpost.com> skrev i en meddelelse
> news:4734256d$0$2110$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Det juridisk interessante i forbindelse med "demokratiet" (der er mange
>> meninger om, hvad demokrati er) opstår i krisesituationer, hvor det
>> parlamentariske system og ytringsfriheden skal stå sin prøve, f.eks. hvor
>> en siddende regering eller andre under påberåbelse af en eller anden
>> trussel mod statens sikkerhed kunne tænkes at ville indføre
>> undatgelsestilstand, forbyde partier, internere oppositionelle osv.
>> I en sådan situation mener jeg meget vel, at Dronningen/Kongen kunne komme
>> til at spille en stor rolle, f.eks. ved at nægte at underskrive love eller
>> udnævne regeringer.
>
> Næppe.
> Hvis nogen majestæt skulle få ideer om at blande sig i det
> politiske/parlamentariske, vil behjertede mennesker omkring straks råbe:
> 'Påskekrisen 1920', og hvis det ikke skulle være nok, til at afskrække, så
> vil majestæten nok hurtigt kunne tælle dagene til monarkiets opløsning.
>
Næppe.
Du har ret hvad angår en tænkt situation, hvor en majestæt ville blande
sig under normale stabile politiske forhold. Det ville være dumt og
sindssygt.

I en krisesituation med f.eks. store demonstrationer, strejker og uro og
tilspidset politisk uenighed vil der ALTID være kræfter, som ønsker at
anvende magt imod "statens fjender" eller for at "redde nationen".
I en sådan situation har Kongehuset en reel politisk magt, fordi de kan
stille sig på den ene eller den anden side.
I dag kan det forekomme rent hypotetisk, men der er ingen garanti for,
at den politiske stabilitet varer ved, og ingen ved, hvad der sker, hvis
oliepriserne eller arbejdsløsheden 8-dobles.

Derfor er det ikke uden betydning, at Kongehuset har magt til f.eks. at
nægte at godkende love eller at godkende regeringer.


Bjarne

---

"Bjarne" <netmolotow@varmpost.com> skrev i en meddelelse
news:47343218$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Næppe.
....

> I en krisesituation med f.eks. store demonstrationer, strejker og uro og
> tilspidset politisk uenighed vil der ALTID være kræfter, som ønsker at
> anvende magt imod "statens fjender" eller for at "redde nationen".

Læs op på din historie. Det er jo en meget præcis beskrivelse af netop
Påskekrisen.

/Per

---

Per Christoffersen skrev:
> "Bjarne" <netmolotow@varmpost.com> skrev i en meddelelse
> news:47343218$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Næppe.
> ...
>
>> I en krisesituation med f.eks. store demonstrationer, strejker og uro og
>> tilspidset politisk uenighed vil der ALTID være kræfter, som ønsker at
>> anvende magt imod "statens fjender" eller for at "redde nationen".
>
> Læs op på din historie. Det er jo en meget præcis beskrivelse af netop
> Påskekrisen.
>
Man skal nok se en krise i forhold til dens samtid. I dag forekommer
kongen under påskekrisen nok en smule latterlig, mens f.eks. den
thailandske konges rolle som legitimering af et militærdiktatur ikke er
noget at grine ad for dem, der har en anden mening end juntaen.

De juridiske forhold omkring Grundloven og Kongens beføjelser og
autoritet spiller næsten ingen rolle, så længe et meget stort flertal af
parlamentsmedlemmerne er grundlæggende enige om langt de fleste forhold
og kun uenige i mindre sager.



Bjarne

---

>>>>> "PC" == Per Christoffersen <pc@NIXcomonto.dk> writes:

PC> "Bjarne" <netmolotow@varmpost.com> skrev i en meddelelse
PC> news:47343218$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

>> I en krisesituation med f.eks. store demonstrationer, strejker og
>> uro og tilspidset politisk uenighed vil der ALTID være kræfter, som
>> ønsker at anvende magt imod "statens fjender" eller for at "redde
>> nationen".

PC> Læs op på din historie. Det er jo en meget præcis beskrivelse af
PC> netop PÃ¥skekrisen.

Påskekrisen havde vel først store demonstrationer, strejker, uro osv.
EFTER at kongen afskedigede statsministeren?


/Benny

---

>P.t. optræder Kongehuset som en formalitet, en slags levende museum, der
>modtager vist nok 200 mio. årligt på overførselsindkomst. Der er opstået
>en praksis, hvor Dronningen ikke blander sig i politik bortset fra sin
>nytårstale og hvad hun måtte udtale sig om privat, når hun mødes med sin
>omgangskreds af samfundets rigeste borgere og udenlandske statsledere og
>priviligerede.
>
>Det juridisk interessante i forbindelse med "demokratiet" (der er mange
>meninger om, hvad demokrati er) opstår i krisesituationer, hvor det
>parlamentariske system og ytringsfriheden skal stå sin prøve, f.eks.
>hvor en siddende regering eller andre under påberåbelse af en eller
>anden trussel mod statens sikkerhed kunne tænkes at ville indføre
>undatgelsestilstand, forbyde partier, internere oppositionelle osv.
>I en sådan situation mener jeg meget vel, at Dronningen/Kongen kunne
>komme til at spille en stor rolle, f.eks. ved at nægte at underskrive
>love eller udnævne regeringer.
>Hvis der oven i købet var tale om, at der tegnede sig et flertal for
>partier, som ville omfordele samfundets rigdomme til ugunst for
>Kongehuset og deres bekendtdkabskreds, ville Dronningen/Kongen direkte
>have en personlig interesse i at modvirke, at dette flertal kom til magten.
>
>Det kunne i den forbindelse være interessant at spørge, om det danske
>Kongehus har fordømt og taget afstand fra den thailandske konge, som har
>legitimeret et militærkup og militærdiktatur.
>
>Bjarne

Jeg er sikker på at Kongen/Dronningen i en given situation så ville
blive afsat

Torben

---

Torben R. Soerensen skrev:

>> Det kunne i den forbindelse være interessant at spørge, om det danske
>> Kongehus har fordømt og taget afstand fra den thailandske konge, som har
>> legitimeret et militærkup og militærdiktatur.
>>
>> Bjarne
>
> Jeg er sikker på at Kongen/Dronningen i en given situation så ville
> blive afsat
>
Af hvem og hvordan?

Bjarne

---

On 9 Nov., 11:10, Bjarne <netmolo...@varmpost.com> wrote:

[klip]

> Derfor er det ikke uden betydning, at Kongehuset har magt til f.eks. at
> nægte at godkende love eller at godkende regeringer.

Hvis dronningen nægter at godkende love, så kan den pågældende
ressortminister blot underskrive loven uden signatur fra monarken uden
at loven derved mister sin gyldighed, jf. grl § 12-13-14.
Ministerkontrasignatur er en gyldighedsbetingelse, kongelige signatur
er derimod ikke en sådan betingelse, at lovenes liv afhænger af det.

Det er iøvrigt praksis, at det er den afgående statsminister, der skal
kontrasignere udnævnelsen af den nye. Så er der er stadig en potisk og
retlig ansvarlig person at gå til, hvis kongen nægter at godkende en
ny statsminister.

Kongen har absolut ingen retlig betydning under den danske grundlov,
og man vil sagtens kunne bortskaffe kongehuset og samtidig køre videre
under den nuværende ordlyd i grundloven. Man stopper blot årpengene.

---

"xxxfoo" <xxxfoo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1194683391.601676.101200@c30g2000hsa.googlegroups.com...
On 9 Nov., 11:10, Bjarne <netmolo...@varmpost.com> wrote:

[klip]

> Derfor er det ikke uden betydning, at Kongehuset har magt til f.eks. at
> nægte at godkende love eller at godkende regeringer.

Hvis dronningen nægter at godkende love, så kan den pågældende
ressortminister blot underskrive loven uden signatur fra monarken uden
at loven derved mister sin gyldighed, jf. grl § 12-13-14.
Ministerkontrasignatur er en gyldighedsbetingelse, kongelige signatur
er derimod ikke en sådan betingelse, at lovenes liv afhænger af det.

Det er iøvrigt praksis, at det er den afgående statsminister, der skal
kontrasignere udnævnelsen af den nye. Så er der er stadig en potisk og
retlig ansvarlig person at gå til, hvis kongen nægter at godkende en
ny statsminister.

Kongen har absolut ingen retlig betydning under den danske grundlov,
og man vil sagtens kunne bortskaffe kongehuset og samtidig køre videre
under den nuværende ordlyd i grundloven. Man stopper blot årpengene.


------

"Hvis dronningen nægter at godkende love, så kan den pågældende
ressortminister blot underskrive loven uden signatur fra monarken uden
at loven derved mister sin gyldighed, jf. grl § 12-13-14".

"...uden at loven derved mister sin gyldighed..".

Pointet er, at loven netop ikke er gyldig uden statschefens underskrift,
jævnfør grl. §14:

"Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende
beslutninger giver disse gyldighed, når..".

Du skulle tage at låne fem-seks forskellige juridiske professorers værker om
*Statsforfatningsret*.

Da vil du forstå, at emnet er en anelse mere kompliceret, end du
tilsyneladende går rundt og tror.

Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

---

xxxfoo skrev:
> On 9 Nov., 11:10, Bjarne <netmolo...@varmpost.com> wrote:
>
> [klip]
>
>> Derfor er det ikke uden betydning, at Kongehuset har magt til f.eks. at
>> nægte at godkende love eller at godkende regeringer.
>
> Hvis dronningen nægter at godkende love, så kan den pågældende
> ressortminister blot underskrive loven uden signatur fra monarken uden
> at loven derved mister sin gyldighed, jf. grl § 12-13-14.
> Ministerkontrasignatur er en gyldighedsbetingelse, kongelige signatur
> er derimod ikke en sådan betingelse, at lovenes liv afhænger af det.
Hvor læser du, at lovene har gyldighed uden kongelig underskrift?
Findes der overhovedet eksempler på love, som er trådt i kraft uden
kongelig underskrift?
>
> Det er iøvrigt praksis, at det er den afgående statsminister, der skal
> kontrasignere udnævnelsen af den nye. Så er der er stadig en potisk og
> retlig ansvarlig person at gå til, hvis kongen nægter at godkende en
> ny statsminister.
I en ekstrem og ualmindelig situation, er det ikke usædvanligt, at man
afviger fra almindelig praksis.

Nu kræver en sådan overvejelse, at man formår at abstrahere fra
forholdene, som de er p.t., og tænker sig en virkeligt tilspidset
politisk krisesituation, sådan som vi kender fra mange andre lande.

Så vidt jeg kan se, kan Kongen både udstede foreløbige love under det
påskud, at Folketinget ikke kan samles, og han kan afskedige eller
udnævne ministre.
Det lyder utroligt at han kan afskedige statsministeren, men hvorfor ikke?
Kan han ikke også indsætte en "minister for indre sikkerhed", hvis han
vil det?
>
> Kongen har absolut ingen retlig betydning under den danske grundlov,
> og man vil sagtens kunne bortskaffe kongehuset og samtidig køre videre
> under den nuværende ordlyd i grundloven. Man stopper blot årpengene.
>
Ja.
Det lyder genialt enkelt.
Man kan ikke afskaffe kongen uden grundlovsændring, men man kan godt
uden videre nedsætte Dronningens budget til bruttolønnen for en
plejehjemsassistent.

Bjarne

---

On 10 Nov., 10:08, "Hans Poulsen" <hans.poul...@post.tele.dk> wrote:

> Du skulle tage at låne fem-seks forskellige juridiske professorers værker om
> *Statsforfatningsret*.

Jeg har rigeligt på reolen i forvejen.

[klip]

> Da vil du forstå, at emnet er en anelse mere kompliceret, end du
> tilsyneladende går rundt og tror.

Jeg synes netop, at jeg forsøgte at få den pointe frem, som du
henviser til. Problemet er blot, at vi i normalsituationen plejer at
få begges underskrift, men i denne situationen taler om, at monarken
ikke ønsker at underskrive. Jeg påpegede blot, at kun
ressortministerens underskrift er en reel gyldighedsbetingelse, og at
han frit kan vælge at gennemføre lovens tilblivelse udenom om
monarkens ønsker. Mere kompliceret er det heller ikke.

---

"xxxfoo" <xxxfoo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1194687105.064838.139670@o80g2000hse.googlegroups.com...
On 10 Nov., 10:08, "Hans Poulsen" <hans.poul...@post.tele.dk> wrote:

> Du skulle tage at låne fem-seks forskellige juridiske professorers værker
> om
> *Statsforfatningsret*.

Jeg har rigeligt på reolen i forvejen.

[klip]

> Da vil du forstå, at emnet er en anelse mere kompliceret, end du
> tilsyneladende går rundt og tror.

Jeg synes netop, at jeg forsøgte at få den pointe frem, som du
henviser til. Problemet er blot, at vi i normalsituationen plejer at
få begges underskrift, men i denne situationen taler om, at monarken
ikke ønsker at underskrive. Jeg påpegede blot, at kun
ressortministerens underskrift er en reel gyldighedsbetingelse, og at
han frit kan vælge at gennemføre lovens tilblivelse udenom om
monarkens ønsker. Mere kompliceret er det heller ikke.


"..kun ressortministerens underskrift er en reel gyldighedsbetingelse.."

Det er ikke det, der står i den omhandlede grundlovsparagraf.

Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

---

xxxfoo skrev:
> On 10 Nov., 10:08, "Hans Poulsen" <hans.poul...@post.tele.dk> wrote:
>
>> Du skulle tage at låne fem-seks forskellige juridiske professorers værker om
>> *Statsforfatningsret*.
>
> Jeg har rigeligt på reolen i forvejen.
>
> [klip]
>
>> Da vil du forstå, at emnet er en anelse mere kompliceret, end du
>> tilsyneladende går rundt og tror.
>
> Jeg synes netop, at jeg forsøgte at få den pointe frem, som du
> henviser til. Problemet er blot, at vi i normalsituationen plejer at
> få begges underskrift, men i denne situationen taler om, at monarken
> ikke ønsker at underskrive. Jeg påpegede blot, at kun
> ressortministerens underskrift er en reel gyldighedsbetingelse, og at
> han frit kan vælge at gennemføre lovens tilblivelse udenom om
> monarkens ønsker. Mere kompliceret er det heller ikke.
>
Jeg vil slet ikke betvivle, at du muligvis har ret, men helt
ukompliceret er det ikke, eftersom du anfører noget, der er i modstrid
med, hvad man kan læse i Grundloven.

Bjarne

---

On 10 Nov., 10:51, "Hans Poulsen" <hans.poul...@post.tele.dk> wrote:

> Det er ikke det, der står i den omhandlede grundlovsparagraf.

Nej selvfølgelig står der ikke det i grundloven. Hvis der gjorde, var
der ikke nogen grund til have en masse lærebøger om emnet skrevet af
forskellige professorer.

Hvis en ressortminister og ikke påkalder sig et mistillidsvotum ved
fastholde en lovs stadfæstelse på trods af monarkens personlige ønske,
så er monarken forpligtet til at bøje sig, jf. Max Sørensens
Statsforfatningsret, s. 188. I Grundloven med kommentarer s. 228 siges
det, at regentens beføjelse under grundlovens § 22 er en ren
formalitet.

Den logiske konsekvens af dette er naturligvis ikke, at love, hvor
monarken ikke personligt ønsker at deltage i stadfæstelsen, ikke
gyldigt kan stadfæstes. De stadfæstes blot med den formelle mangel, at
monarkens personlige underskrift mangler. Sådanne love vil selvsagt
have samme retskraft som normalt gennemførte love.

---

"xxxfoo" <xxxfoo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1194698138.582995.270230@o3g2000hsb.googlegroups.com...
On 10 Nov., 10:51, "Hans Poulsen" <hans.poul...@post.tele.dk> wrote:

> Det er ikke det, der står i den omhandlede grundlovsparagraf.

Nej selvfølgelig står der ikke det i grundloven. Hvis der gjorde, var
der ikke nogen grund til have en masse lærebøger om emnet skrevet af
forskellige professorer.

Hvis en ressortminister og ikke påkalder sig et mistillidsvotum ved
fastholde en lovs stadfæstelse på trods af monarkens personlige ønske,
så er monarken forpligtet til at bøje sig, jf. Max Sørensens
Statsforfatningsret, s. 188. I Grundloven med kommentarer s. 228 siges
det, at regentens beføjelse under grundlovens § 22 er en ren
formalitet.

Den logiske konsekvens af dette er naturligvis ikke, at love, hvor
monarken ikke personligt ønsker at deltage i stadfæstelsen, ikke
gyldigt kan stadfæstes. De stadfæstes blot med den formelle mangel, at
monarkens personlige underskrift mangler. Sådanne love vil selvsagt
have samme retskraft som normalt gennemførte love.




"Hvis en ressortminister og ikke påkalder sig et mistillidsvotum ved
fastholde en lovs stadfæstelse på trods af monarkens personlige ønske,
så er monarken forpligtet til at bøje sig, jf. Max Sørensens
Statsforfatningsret, s. 188".

Jeg har svært ved at tro, at afdøde prof., dr. jur. Max Sørensen
har begået den tekst. Han var klar i tanken og præcis i sin udtryksmåde,
og den fejhed at optræde anonymt lå ham fjernt.

Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

---

"xxxfoo" skrev

>I Grundloven med kommentarer s. 228 siges
<det, at regentens beføjelse under grundlovens § 22 er en ren
>formalitet.

Så det vi har er en grundlov, selve grundlaget for samfundets spilleregler,
en lov som er vanskelig at ændre, to forskellige folketing og en
folkeafstemning skal der til.
Men kalder man bare nogle af paragrafferne for en formalitet, så gælder de
ikke.

Den dag "myndighederne" bliver trætte af § 71, med dens besværlige regler om
borgernes rettigheder, kommer professor Dillerdaller og siger den paragraf
er også kun en formalitet.

mvh
Alex Christensen

---

On 10 Nov., 10:53, Bjarne <netmolo...@varmpost.com> wrote:

> Jeg vil slet ikke betvivle, at du muligvis har ret, men helt
> ukompliceret er det ikke, eftersom du anfører noget, der er i modstrid
> med, hvad man kan læse i Grundloven.

Ja ja, selvfølgelig, hvis man læser den som Saddam Hussein ville have
læst den, eller som fanden ville læse biblen.

---

xxxfoo skrev:
> On 10 Nov., 10:53, Bjarne <netmolo...@varmpost.com> wrote:
>
>> Jeg vil slet ikke betvivle, at du muligvis har ret, men helt
>> ukompliceret er det ikke, eftersom du anfører noget, der er i modstrid
>> med, hvad man kan læse i Grundloven.
>
> Ja ja, selvfølgelig, hvis man læser den som Saddam Hussein ville have
> læst den, eller som fanden ville læse biblen.
>
>
Jeg vil faktisk gå så vidt som at påstå at det netop er dig der
fortolker Grundloven, som Fanden (og præsterne) læser bibelen.

Jeg forholder mig ene og alene til teksten i Grundloven, mens du
bortforklarer Grundlovens tekster med litterære henvisninger.

En jurist, der bortforklarer selve Grundlovens bogstav, er en rigtigt
skidt knægt.

Det er temmeligt præcist formuleret i Grundloven, at "Et af folketinget
vedtaget lovforslag får lovkraft, når det senest 30 dage efter den
endelige vedtagelse stadfæstes af kongen."
Med mindre udtrykket "lovkraft" er uden betydning.

Der er ikke undtagelsesbestemmelser for den situation at kongen ikke
kan/vil skrive under.

Derimod er der undtagelsesbestemmelsen om, at "I særdeles påtrængende
tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige
love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter
folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller
forkastelse. "

Hvis jusister virkelig som du henviser til, fremfører argumenter for, at
man kan sætte sig ud over grundlovens paragraffer, så er der al mulig
grund til at frygte jurister i forhold til demokrati og forfatning.

Som en lille krølle på emnet er det naturligvis ikke givet, hvilken side
Kongen vil stå på, hvis der nogensinde indtræffer en virkeligt kritisk
indenrigspolitisk situation. Kongen kan i princippet også bruge sin
autoritet imod ministre, som måtte handle grundlovstridigt.


Bjarne

---

Bjarne skrev:
> xxxfoo skrev:
>> On 10 Nov., 10:53, Bjarne <netmolo...@varmpost.com> wrote:
>>
>>> Jeg vil slet ikke betvivle, at du muligvis har ret, men helt
>>> ukompliceret er det ikke, eftersom du anfører noget, der er i modstrid
>>> med, hvad man kan læse i Grundloven.
>>
>> Ja ja, selvfølgelig, hvis man læser den som Saddam Hussein ville have
>> læst den, eller som fanden ville læse biblen.
>>
>>
> Jeg vil faktisk gå så vidt som at påstå at det netop er dig der
> fortolker Grundloven, som Fanden (og præsterne) læser bibelen.
>
> Jeg forholder mig ene og alene til teksten i Grundloven, mens du
> bortforklarer Grundlovens tekster med litterære henvisninger.
>
> En jurist, der bortforklarer selve Grundlovens bogstav, er en rigtigt
> skidt knægt.
>
> Det er temmeligt præcist formuleret i Grundloven, at "Et af folketinget
> vedtaget lovforslag får lovkraft, når det senest 30 dage efter den
> endelige vedtagelse stadfæstes af kongen."
> Med mindre udtrykket "lovkraft" er uden betydning.
>
> Der er ikke undtagelsesbestemmelser for den situation at kongen ikke
> kan/vil skrive under.
>
> Derimod er der undtagelsesbestemmelsen om, at "I særdeles påtrængende
> tilfælde kan kongen, når folketinget ikke kan samles, udstede foreløbige
> love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks efter
> folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller
> forkastelse. "
>
> Hvis jusister virkelig som du henviser til, fremfører argumenter for, at
> man kan sætte sig ud over grundlovens paragraffer, så er der al mulig
> grund til at frygte jurister i forhold til demokrati og forfatning.
>
> Som en lille krølle på emnet er det naturligvis ikke givet, hvilken side
> Kongen vil stå på, hvis der nogensinde indtræffer en virkeligt kritisk
> indenrigspolitisk situation. Kongen kan i princippet også bruge sin
> autoritet imod ministre, som måtte handle grundlovstridigt.

Du har slet ikke styr på hvem kongen er. Deri ligger roden til det meste
af dine vildfarelser.