On Thu, 27 Sep 2007 12:41:19 +0200, Henrik wrote
(in article <46fb88d2$0$63795$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>):
> Er iLife08 værd at bruge penge på, bruger faktisk kun iPhoto (og er glad for 
> det) men er 08 meget bedre? Man kan jo desværre ikke nøjes med at købe 
> iPhoto 

((
Jeg havde det på samme måde for et par versioner siden. Det var også kun 
iPhoto, jeg brugte. Nu har jeg også lavet lidt hjemmeside i iWeb, så nu kan 
jeg undskylde købet med, at jeg bruger hele to programmer i iLife.
   Jeg synes i hvert fald, at "begivenheder" (events) i iPhoto er enormt smart. 
Det er virkelig svaret på et problem, jeg egentlig ikke vidste, jeg havde. 
Jeg kunne bare se, at det ikke var helt ideelt. Hvis man skulle gruppere 
billeder før, skulle man lave et album ude til venstre. Det er fint i 
starten, men efter et par år, hvor man har en sommerferie, en vinterferie, en 
jul og adskillige fødselsdage og jubilæer hvert år, så fylder listen af 
albums adskillige skærme i højde. Det er alt for uoverskueligt. Nu kan man i 
stedet lave en begivenhed af alle ferier og den slags. I stedet for 3.000 
billeder, får man 150 begivenheder. Det er bare så smart!
   Programmerne til film bruger jeg ikke, men som sagt bruger jeg iWeb lidt. Nu 
kan man have sit eget domænenavn på .Mac, og det er jo smart. Man kan skifte 
tema på sider, der allerede er lavet. Det kunne man heller ikke før. Der er 
også kommet andre funktioner, men dem har jeg ikke lige fået udforsket. Man 
kan bl.a. have Google-reklamer på sin hjemmeside. Det kan jo være, iLife '08 
kan finansiere sig selv på den måde 
   Om de få forbedringer er pengene værd, må man afgøre med sig selv. På en 
måde ser jeg det lidt som velgørenhed. Vi vil gerne have, at Apple udvikler 
nye smarte ting, men for at gøre det, skal Apple altså have penge. Hvis man 
vil have noget, er man trods alt nødt til at betale for det.
   Jeg kan huske, da tekstbehandleren WordPerfect kostede kr. 4.000,- excl. 
moms. Jeg kan huske, at Windows 3.0 kostede kr. 3.500,-. Nu får vi nogle 
meget bedre programmer for kr. 600,-. Nu koster OS X kr. 1.000,-. Til gengæld 
kommer der nye versioner meget oftere. Jeg ved godt, at det er et trick. I 
stedet for at få os til at betale kr. 5.000,- hvert femte år, er det nemmere 
at få os til at betale kr. 1.000,- hvert år. Men er det så slemt? Med hver ny 
version kommer der nogle forbedringer, som gør det meget bedre at bruge 
computeren. Og det koster trods alt ikke alverden.
   Denne gang sprang man endda iLife '07 over, og Mac OS X 10.5 er forsinket. 
Der er faktisk gået lang tid, siden vi sidst skulle have penge op af 
lommerne. Jeg betaler det med glæde. Jeg er vildt begejstret over de tre 
forbedringer, jeg bruger. Jeg har også .Mac-abonnement af samme årsag. Det er 
trods alt ikke så dyrt, og det gør helhedsoplevelsen af min Mac meget bedre.
-- 
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg