Kent Oldhøj skrev:
>> Jeg har i perioder brugt fx sukker + birkesød + stevia +
>> flydende sød, og det giver en god sødme uden bismag.
>
> LOL! Det har jeg sjovtnok aldrig tænkt på. Har du nogle
> erfaringer du vil dele?
Der er vist ikke så meget at sige andet end at man ikke behøver at
begrænse sig selv, men kan kombinere et hvilketsomhelst antal søde-
midler, naturlige som kunstige.
Efter jeg har opdaget birkesød, bruger jeg stort set aldrig flydende
sød længere, men i stedet birkesød eller stevia eller en kombination.
> Billige steder at handle stevia online?
Produktet "sød steviosid" kan vist købes i de fleste danske online-
butikker til 89 kr. for 50 g (som rækker langt!), så det er bare at
gribe fat i den nærmeste søgemaskine.
Udover sødmen har produktet en karakteristisk smag som man osse finder
i tørrede stevia-blade, og som minder lidt om lakridsrod. Jeg kan
vældig godt lide denne smag, men den passer selvsagt ikke til alt.
Smagen tilskrives steviosid, som er et at flere søde stoffer (diterpen-
glykosider) der udvindes af planten sukkerblad (Stevia rebaudiana).
Et andet stof er rebaudiosid, som smager langt mindre af lakridsrod
end steviosid gør, men som til gengæld er lidt underligt at komme i
væske (hvor steviosid opløses i koldt eller varmt vand uden videre,
synes jeg at rebaudiosid let kommer til at forme nogle små gummiagtige
kugler).
Jeg har købt rebaudiosid fra
www.stevia-laden.de, som sælger en lang
række stevia-produkter. Jeg kan anbefale deres sødetabletter (som er
baseret på rebaudiosid, men som opløses uden videre), til gengæld får
jeg næppe nogensinde brugt de 100 g rebaudiosid jeg købte i pulverform.
Det bliver beskrevet som "reines Steviosid", men jeg tvivler på at det
er steviosid med den smag (= næsten uden bismag), det kan næsten ikke
være andet end rebaudiosid.
Til at søde kaffe (som jeg i parentes bemærket laver på stempelkande)
foretrækker jeg tørrede stevia-blade, som jeg kommer i kanden sammen
med bønnerne hvis jeg bare skal lave kaffe til mig selv. Hvis jeg har
gæster, eller hvis jeg er ude, tager jeg sødetabletterne af stevia med.
Fra Paraguay, stevias hjemland, har jeg fået pulveriserede steviablade,
som er et grønt pulver med en meget sød smag. Dette stevia-pulver kan
være godt til madlavning, men er ikke praktisk i en stempelkande. Til
gengæld har dette pulver en meget bedre smag end de stevia-blade jeg
har købt gennem UrteKram gennem årene (UrteKram har nu taget produktet
ud af deres sortiment, idet de ikke kunne skaffe økologisk stevia - og
de har aldrig svaret på mine henvendelser vedr. de kontakter jeg har
til økologiske stevia-bønder i Paraguay).
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://stevia.zone237.dk/