Brug de smukke kirkegårde, men boycot krematorierne
Folkekirken er en pengemaskine, der skal sikre levebrød til mange mennesker,
og i netværk med den gejstlige tjeneste, som begravelsesceremoni er, har vi
krematorierne og deres kapeller.
Det var et tiltrængt fremskridt, da tyskerne omkring 1890 markedsførte
stålkrematorieovne, som kunne bringe temperaturen højt op så lig kunne blive
til aske på kort tid., for storbyerne var tætbefolkede, og man frygtede
forurenet drikkevand, hvis lig lagdes i jorden.
Situationen er en anden nu, og en fornuftig og æstetisk tiltalende løsning
kunne være følgende, for de mange danskere, der ikke har familiegravsted og
ikke lægger vægt på kort vej til afdødes gravsted. Der er i dag mange , som
aldrig besøger forældres gravsted og heller ikke møder ved forældres
begravelsesceremoni.
Der er mange kirkebygninger ude på landet, som ikke har en aktiv menighed.
men har en smuk kirkegård.Stengærder og fredning gør det besværligt at
sløjfe disse steder, og de få der ønsker at få begravet pårørende kan let
rykke sammen til halvdelen af arealet. Den resterende halvdel kunne så
bruges til billig-begravelser til folk fra storbyerne og særlig billigt
kunne det ske ved. at man med borebiller gravede tunneller så smalle, at
kister kan skubbes ind i dem .
Køber man wine-in-box og åbner papæsken ser man tyk plasticpose der er
lugttæt og i en sådan kan man lægge et lig og evt påsætte smuk træ-finer,
så det får kistekarakter, men mere afrundet og kropsnært end en normal
kiste.
Til hver sådan kiste, der omslutter et lig, fæstes en solid stålwire, så man
kan trække ligene ud, hvis fx retsmedicinsk behov eller man efter
forrådnelse ønsker at bruge skelettet til anatomiundervisning eller
kunstværker.
Når der i storbyen, hvor personen er død, er ordnet dødsattest og
afskedsceremoni, så sendes liget til kirkegården og skubbes ned i bunden af
en tunnel. Når rækken af lig er 2 meter fra jordoverfladen , fyldes op med
jord og næste tunnel benyttes derefter.
Jeg vil tro, at omkostningerne således kan komme ned på 1% af de nuværende,
dvs at arvingerne får mere arv. Hvis gejstlige bidrager til debat om sådan
moderne, brugervenlig løsning med hensyntagen til de levende, vil det gavne
folks goodwill til kirke og religion, og det er svært i vore dage at se
noget uetisk eller blasfemisk i det her foreslåede.
Lad mig slutte med mig selv. Jeg var lægestuderende og dissekerede et lig
som del af undervisningen i makro-anatomi og jeg havde et halvt skelet til
låns fra universitetet, og var glad for de indlæringsmuligheder.
Jeg testamenterede min krop til brug til sådan dissektion, og jeg og andre
opfordrede på det store kollegie, hvor vi boede, til at andre gjorde ligeså,
idet vi ændrede "Bliv blod-donor" mærkater til "Bliv-ligdonor". Som
cand.scient i kemi er jeg ikke overtroisk, men jeg finder tanken om at blive
brændt utiltalende, både pga uigennemtænkt , utidssvarende resourcespild, og
fordi ild associerer til smerte. Hellere rådne - og når plastikposen med det
forrådnede lig i science-fiction-kirkegården trækkes op til evt
skelet-genbrug, indeholder den god gødning, der kan spredes, hvor ting skal
gro. Med ultralyd kan skelettet hurtigt og billigt rystes fri for gødende
snavs.
Jeg har et sentimentalt forhold til Danmarks smukke kirkebygninger, og at de
bliver center for en ligparkeringsplads, som bruges, vil nok for mange andre
end mig være en sympatisk tanke. "Lad de døde begrave de døde" siger Jesus i
Mattæus 8 , og kan det ikke tolkes som opfordring til sparsommelighedens
kompromiskurs? Jeg håber, at andre kan supplere og justere og at såvel
katolsk som protestantisk kirke kan vise sig værdig til brugernes tillid,
ved at foreslå fornuftige populære reformer, incl reformer, der bryder med
tradition og tabu. De, der ønsker status quo, kan ikke miste noget ved det
foreslåede - udover at forfængelige gemytter gerne vil bekræftes i, at
deres egne indgroede traditioner, preferancer og vaner, er det eneste
rigtige.
Bo Warming, Bjelkes Alle 46, 2200 N, 35861000
|