---

På et tidspunkt hvor mig og min kæreste var gået fra hinanden og havet begge
fundet nye partner, skete der nogen ting, hvor jeg endte op med at blive
beskyldt og sigtet for hærværk på min ekskærestes, nye kærestes ejendom,
beskyldningerne er falske, men nu (1½ år senere) skal den så for retten,
omkring evt. skyldsspørgsmål og bøde og erstatningskrav.

Min ekskæreste har psykiske problemer og hendes nye forhold, var med en mand
der drikker meget og som er sygelig jaloux og sygelig besat af hende og det
var præget af et omfattende og ødelæggende alkoholmisbrug, som han var
forgangsmand for.
Det forværret min ekskærestes psyke meget, men hun var for svag til at sige
fra og havet også svært ved at anerkende sin egen problemer, typisk for folk
der er ude i et misbrug.

Tiden gik og hendes psyke og misbrug som nu også bestod af sovemedicin, blev
være og være, til sidst fik jeg begge vores fælles børn, da hun ikke magtet
det mere, hun lignet en blanding af en zombie og junkie der gik rundt og
hendes kæreste forstod bare ikke hvor alvorligt det var eller tage noget
ansvar, han blev ved med at forsyne hende med alkohol, det var så hans måde
at holde hende på, for i virkeligheden vil hun godt bryde med ham, men hun
var bare ikke psykisk stærk nok og han vil bare ikke give slip på hende, han
var jo sygelig besat af hende, så hun gav altid op, han var psykisk stærker
end hende.

Mit eget nye forhold gik i stykker og det blev ligesom startskuddet til at
mig og min ekskæreste begyndte at snakke sammen igen, hun begyndte at give
udtryk for at hun viste at den var gal og hun ikke kunne magte det alene,
hun havet brug for professionel psykisk hjælp og til at komme ud af sit
misbrug, samt at bryde med sin kæreste der ligesom holdt hende låst i hvad
man kan sige, en ond cirkel.

Jeg gik med til at hjælpe hende og vi gik sammen til hendes læge, der sat en
behandling i gang med antabus og psykiskhjælp.
Vi genoptog vores parforhold, til hinanden, da det her havet bragt os sammen
igen, men hendes nu nye ekskæreste blev ved med at forfølge og chikanere
hende/os og vil ikke acceptere at hun havet gjort det forbi, det blev til en
masse psykisk chikane og terror fra hans side, af både hende og mig og det
var til tider meget dramatisk og opslidende for os alle, som kunne involvere
flere af hendes familie medlemmer og venner, da han gjorde alt for at komme
i kontakt med hende eller opsøge hende.

Det tog selvfølgelig meget hårdt på min kæreste, der havet det dårligt
psykisk i forvejen, så vi besluttet os for at flytte og få hemmeligt adresse
og telefonnummer, for at slippe for ham og leve som en familie igen, sammen
med vores to børn og det har hjulpet, vi har ikke hørt mere fra ham og det
går bedre med min kæreste, hun er stadig psykisk nede, men er ude af sit
misbrug, men vi er lykkelige sammen.

Men nu er det så at vi begge har modtaget det her brev fra retten, om at vi
skal møde op i den sag, vedr. det påstået hærværk og nu vælter det hele så
igen.

Jeg skal møde op som tiltalte og min kæreste som vidne, da hun jo var
sammen med ham, den gang episoden fandt sted, og det samme skal hendes
ekskæreste, møde som vidne.

Vi har ikke lyst til at se eller være i samme lokale som hendes ekskæreste
og vi er bange for at han skal finde ud af hvor vi bor i dag.
I de papir jeg har fået fra retten, står der adresser på de to vidner (lidt
upraktisk hvis nu jeg var en bølle) men heldigvis er det min kærestes gammel
adresse der står og det er også min gamle adresse som er skrevet på min
indkaldelse til retten, men hvad nu hvis de oplyser min/vores nye adresse og
han får finger i den?

En anden ting er at min kæreste er virkelig psykisk ramt at der bliver
rippet op i det hele igen og hun skal blive konfronteret med sin ekskæreste,
som hun psykisk har været så meget dårligt igennem med og bare prøver at
ligge ham og tiden bag sig, nu er det som om hun skal starte helt forfra, da
han ligesom er blevet en aktuel figur igen, tænk hvis det giver ham mere
blod på tanden at finde frem til os igen og chikanere os, det magter hun
ikke, hun er jo stadig psykisk syg.

Hun har en depression, små opgaver kan være kanske uoverskueligt for hende
og hun kan tilbringe en hel dag i sengen, fordi det er bare for hårdt at stå
op og det med at komme ud i nye og fremmede omgivelser er noget hun bare
ikke magter, alene tanken kan gøre hende syg, så at møde op i en retssal og
være genstand for opmærksomhed, blive udspurgt af fremmede mennesker, det er
bare ikke sagen.

Er der nogen måder hun kan slippe for det, for faktum er helt sikkert at hun
melder sig syg og krybber sammen i sengen, hele dagen, hun magter det ikke.

Jeg er mere heldigstillet, kan jeg se, jeg kan vælge at sende en anden
person, med skriftlig fuldmagt fra mig, i mit sted, det kan hun ikke.

Hvad kan vi gøre, for at hun slipper for at vidne eller at blive
konfronteret med hendes ekskæreste.
Kan hun ikke komme ind til et særskilt lukket møde eller afgive sin
vidneforklaring skriftligt?

Hvis hun bliver hentet af politiet og tvunget til at vidne, så vil hun bryde
sammen og det har de heller ikke gavn af.

Hvor relevant kan det være at bruge hende som vidne, imod mig, når vi i dag
lever i et parforhold igen?

Hun har heller intet at kunne sige omkring det påstået hærværk, som skulle
været fundet sted, fordi der ikke er nogen der har overværet det ske, hvis
det er sket.
Der er kun hendes nye ekskærestes, påstand om at det har fundet sted og at
han anklager mig, fordi vi har haft nogen kontroverser forud for det og det
er så det eneste hun kan bekræfte.

---

On 15 Sep., 17:45, "En lykkelig familie" <n...@mail.thanks> wrote:
> På et tidspunkt hvor mig og min kæreste var gået fra hinanden og havet begge
> fundet nye partner, skete der nogen ting, hvor jeg endte op med at blive
> beskyldt og sigtet for hærværk på min ekskærestes, nye kærestes ejendom,
> beskyldningerne er falske, men nu (1½ år senere) skal den så for retten,
> omkring evt. skyldsspørgsmål og bøde og erstatningskrav.
>
> Min ekskæreste har psykiske problemer og hendes nye forhold, var med en mand
> der drikker meget og som er sygelig jaloux og sygelig besat af hende og det
> var præget af et omfattende og ødelæggende alkoholmisbrug, som han var
> forgangsmand for.
> Det forværret min ekskærestes psyke meget, men hun var for svag til at sige
> fra og havet også svært ved at anerkende sin egen problemer, typisk for folk
> der er ude i et misbrug.
>
> Tiden gik og hendes psyke og misbrug som nu også bestod af sovemedicin, blev
> være og være, til sidst fik jeg begge vores fælles børn, da hun ikke magtet
> det mere, hun lignet en blanding af en zombie og junkie der gik rundt og
> hendes kæreste forstod bare ikke hvor alvorligt det var eller tage noget
> ansvar, han blev ved med at forsyne hende med alkohol, det var så hans måde
> at holde hende på, for i virkeligheden vil hun godt bryde med ham, men hun
> var bare ikke psykisk stærk nok og han vil bare ikke give slip på hende, han
> var jo sygelig besat af hende, så hun gav altid op, han var psykisk stærker
> end hende.
>
> Mit eget nye forhold gik i stykker og det blev ligesom startskuddet til at
> mig og min ekskæreste begyndte at snakke sammen igen, hun begyndte at give
> udtryk for at hun viste at den var gal og hun ikke kunne magte det alene,
> hun havet brug for professionel psykisk hjælp og til at komme ud af sit
> misbrug, samt at bryde med sin kæreste der ligesom holdt hende låst i hvad
> man kan sige, en ond cirkel.
>
> Jeg gik med til at hjælpe hende og vi gik sammen til hendes læge, der sat en
> behandling i gang med antabus og psykiskhjælp.
> Vi genoptog vores parforhold, til hinanden, da det her havet bragt os sammen
> igen, men hendes nu nye ekskæreste blev ved med at forfølge og chikanere
> hende/os og vil ikke acceptere at hun havet gjort det forbi, det blev til en
> masse psykisk chikane og terror fra hans side, af både hende og mig og det
> var til tider meget dramatisk og opslidende for os alle, som kunne involvere
> flere af hendes familie medlemmer og venner, da han gjorde alt for at komme
> i kontakt med hende eller opsøge hende.
>
> Det tog selvfølgelig meget hårdt på min kæreste, der havet det dårligt
> psykisk i forvejen, så vi besluttet os for at flytte og få hemmeligt adresse
> og telefonnummer, for at slippe for ham og leve som en familie igen, sammen
> med vores to børn og det har hjulpet, vi har ikke hørt mere fra ham og det
> går bedre med min kæreste, hun er stadig psykisk nede, men er ude af sit
> misbrug, men vi er lykkelige sammen.
>
> Men nu er det så at vi begge har modtaget det her brev fra retten, om at vi
> skal møde op i den sag, vedr. det påstået hærværk og nu vælter det hele så
> igen.
>
> Jeg skal møde op som tiltalte og min kæreste som vidne, da hun jo var
> sammen med ham, den gang episoden fandt sted, og det samme skal hendes
> ekskæreste, møde som vidne.
>
> Vi har ikke lyst til at se eller være i samme lokale som hendes ekskæreste
> og vi er bange for at han skal finde ud af hvor vi bor i dag.
> I de papir jeg har fået fra retten, står der adresser på de to vidner (lidt
> upraktisk hvis nu jeg var en bølle) men heldigvis er det min kærestes gammel
> adresse der står og det er også min gamle adresse som er skrevet på min
> indkaldelse til retten, men hvad nu hvis de oplyser min/vores nye adresse og
> han får finger i den?
>
> En anden ting er at min kæreste er virkelig psykisk ramt at der bliver
> rippet op i det hele igen og hun skal blive konfronteret med sin ekskæreste,
> som hun psykisk har været så meget dårligt igennem med og bare prøver at
> ligge ham og tiden bag sig, nu er det som om hun skal starte helt forfra, da
> han ligesom er blevet en aktuel figur igen, tænk hvis det giver ham mere
> blod på tanden at finde frem til os igen og chikanere os, det magter hun
> ikke, hun er jo stadig psykisk syg.
>
> Hun har en depression, små opgaver kan være kanske uoverskueligt for hende
> og hun kan tilbringe en hel dag i sengen, fordi det er bare for hårdt at stå
> op og det med at komme ud i nye og fremmede omgivelser er noget hun bare
> ikke magter, alene tanken kan gøre hende syg, så at møde op i en retssal og
> være genstand for opmærksomhed, blive udspurgt af fremmede mennesker, det er
> bare ikke sagen.
>
> Er der nogen måder hun kan slippe for det, for faktum er helt sikkert at hun
> melder sig syg og krybber sammen i sengen, hele dagen, hun magter det ikke.
>
> Jeg er mere heldigstillet, kan jeg se, jeg kan vælge at sende en anden
> person, med skriftlig fuldmagt fra mig, i mit sted, det kan hun ikke.
>
> Hvad kan vi gøre, for at hun slipper for at vidne eller at blive
> konfronteret med hendes ekskæreste.
> Kan hun ikke komme ind til et særskilt lukket møde eller afgive sin
> vidneforklaring skriftligt?
>
> Hvis hun bliver hentet af politiet og tvunget til at vidne, så vil hun bryde
> sammen og det har de heller ikke gavn af.
>
> Hvor relevant kan det være at bruge hende som vidne, imod mig, når vi i dag
> lever i et parforhold igen?
>
> Hun har heller intet at kunne sige omkring det påstået hærværk, som skulle
> været fundet sted, fordi der ikke er nogen der har overværet det ske, hvis
> det er sket.
> Der er kun hendes nye ekskærestes, påstand om at det har fundet sted og at
> han anklager mig, fordi vi har haft nogen kontroverser forud for det og det
> er så det eneste hun kan bekræfte.

Ved ikke hvad det er for noget hærværk du er beskyldt for men du kan
jo købe dig ud af det ved at du erklærer dig skyldig og indgår et
forlig vedrørende erstatning, på den måde bliver det jo ikke
nødvendigt at føre vidner.

Alternativt kan din kæreste kontakte anklagemyndigheden og forelægge
sagen og høre om der er nogen muligheder for at man kan undvære hende
som vidne og forklare dem at alternativet er at hun ikke møder
frivilligt.

Men som udgangspunkt kan ingen fritages fra at vidne "bare" fordi det
er ubehageligt for dem.

VH

---

"Thomas" <Thomas.Haugaard@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:1189874429.351507.29530@22g2000hsm.googlegroups.com...
>
>Ved ikke hvad det er for noget hærværk du er beskyldt for men du kan
>jo købe dig ud af det ved at du erklærer dig skyldig og indgår et
>forlig vedrørende erstatning, på den måde bliver det jo ikke
>nødvendigt at føre vidner.

Beskyldninger om hærværk på person bil.
Men jeg er ikke skyldig i det som jeg er blevet anklaget for.
Det vil sige at jeg har slået til et sidespejl, men er overbevist om et det
ikke var gået i stykker da jeg forlod stedet, men at det kun var ude af
indstilling.
Men beskyldningen og anklagen lyder på bukket vinduesvisker og antenne,
knækket tågelygte og ridser i lakken og vendt sidespejl, så der er lige blev
smurt ekstra tykt på, som en god mulighed for at få lavet nogen kosmetiske
skader på en 15 år gammel bil af forsikringen.
Desuden så var den episoden med spejlet sket nogen dage (1-2 dag) før
hærværket bliver anmeldt, så han har gået et par dage og tygget lidt på den,
inden han har anmeldt det.
Så jeg er jo ikke så meget for at indgå noget forlig og betale for noget jeg
ikke har ødelagt, men hvis jeg kunne slippe med at betale for et nyt spejl,
pga. tvivlen om det måske alligevel er gået i stykker da jeg har slået til
det, så er jeg da frisk på det, men det vil de jo nok ikke nøjes med.

Man har fundet mit fingeraftryk på det sidespejl, men jeg har jo også
vedkendt at jeg har slået til det og på tros af det, har politiet alligevel
i første omgang valgt at droppe anklagen, inden den gik videre til
statsadvokaten.


>Alternativt kan din kæreste kontakte anklagemyndigheden og forelægge
>sagen og høre om der er nogen muligheder for at man kan undvære hende
>som vidne og forklare dem at alternativet er at hun ikke møder
>frivilligt.

Hvis hun starter med at sige at hun ikke møder frivilligt, så kommer
politiet helt sikkert fra starten af og henter hende.

Måske en udtalelse fra hendes læge kan gøre noget, vil prøve at høre.

Jeg har ikke tænkt mig at møde selv, men hyre en advokat der kan komme i mit
sted.
Skal man ikke have tilbudt advokat bistand når man sådan bliver hivet i
retten og kan ende med at få bøde og erstatningskrav?

---

En lykkelig familie wrote:

> Skal man ikke have tilbudt advokat bistand når man sådan bliver hivet i
> retten og kan ende med at få bøde og erstatningskrav?

Hvis der er tale om en straffesag, har du ret til, at staten lægger ud
for advokatbistanden. Pengene skal du senere betale til staten, hvis du
kendes skyldig. Er der derimod tale om et civilt søgsmål, har du ikke
denne ret, men må selv betale for advokaten. I sådanne retssager er det
ofte sådan, at den "tabende part" betaler (en del af) den vindende parts
omkostninger ved at føre sagen, herunder advokatsalærer.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

---

"Kevin Borbye Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:46ec3e3c$0$47904$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> En lykkelig familie wrote:
>
>> Skal man ikke have tilbudt advokat bistand når man sådan bliver hivet i
>> retten og kan ende med at få bøde og erstatningskrav?
>
> Hvis der er tale om en straffesag, har du ret til, at staten lægger ud for
> advokatbistanden. Pengene skal du senere betale til staten, hvis du kendes
> skyldig. Er der derimod tale om et civilt søgsmål, har du ikke denne ret,
> men må selv betale for advokaten. I sådanne retssager er det ofte sådan,
> at den "tabende part" betaler (en del af) den vindende parts omkostninger
> ved at føre sagen, herunder advokatsalærer.
>
> Mvh
> Kevin Borbye Edelvang

Har du læst retsplejelovens bestemmelser vedr. dette?
§§ 729-735.
Det er absolut ikke i alle straffesager, at man er "berettiget" til at få
beskikket en forsvarer.
En lykkelig familie (sjovt navn når man læser indholdet) har ikke beskrevet
nærmere om sagen. Er det med domsmænd, er der påstand om større straf end
bøde osv.
Umiddelbart ser det ud til, at der er krav om bøde og erstatningskrav.
Dermed er pgl. ikke omfattet af reglerne om beskikkelse af advokat.
M.h.t. til muligheden for at slippe for at vidne kan der muligvis henvises
til retsplejelovens § 171 om, at man ikke har pligt til at vidne, hvis det
kan bruges imod ens nærmeste. Om forholdet er af en sådan karakter, at
paragraffen kan anvendes skal jeg lade være usagt.
Jeg kunne godt tænke mig at høre den tiltalte forklare, hvorfor pgl. mener,
at han kan lade være med at møde i retten. Udgangspunktet for en straffesag
i retten er, at den tiltalte er til stede, og man kan ikke bare uden videre
lade en anden møde for sig - heller ikke en advokat.
Hvis man ikke møder, vil jeg også vove at påstå, at man er dødens pattegris.
En anden person har ikke en jordisk chance for at svare på de detaljerede
spørgsmål om, hvad der foregik den pgl. dag/dage.
Så hvis ikke du vil møde, vil det være billigst og nemmest for dig at møde
op på politistationen og erkende forseelsen og vedkende dig
erstatningskravet. (her har jeg ikke taget stilling til, om du rent faktisk
har gjort det eller ej).
Den måde du har tænkt dig at sagen skal køre på, vil kun koste dig ekstra
penge. Du har ikke en chance for at vinde en sådan sag, når du ikke engang
vil møde op.

Kurt

---

"Kurt B. Andersen" <kurtanospam@privat.dk> skrev i meddelelsen
news:46ec4795$0$92956$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Er det med domsmænd, er der påstand om større straf end bøde osv.

Jeg har ikke meget forstand på alt det her, men på det papir jeg har fået,
står der Anklageskrift Sag uden domsmænd, hvad det så end betyder.

> M.h.t. til muligheden for at slippe for at vidne kan der muligvis henvises
> til retsplejelovens § 171 om, at man ikke har pligt til at vidne, hvis det
> kan bruges imod ens nærmeste. Om forholdet er af en sådan karakter, at
> paragraffen kan anvendes skal jeg lade være usagt.

Jeg har lige læst den og den siger
§ 171. En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne.
Ens kæreste og samleverske, må vel være ens nærmeste, det er først i stk. 2
der bliver nævnt hvis det kan bruge imod ens nærmeste.
På en måde vil jeg gerne have at hun vidner, da hun kan komme med
oplysninger om modparten i sagen der vil gavne mig, men det er jo slet ikke
sikkert at det overhoved vil komme på tale, men omvendt vil jeg heller ikke
udsætte hende for den psykiske belastning.
Jeg skal jo side inden i retten, mens vidnerne venter udenfor i samme rum og
her vil hun så komme til at side og vente sammen med hendes ekskæreste og så
kan han side der og dupere hende og hun har bare brugt så meget tid på at få
ham ud af sit system.


> Jeg kunne godt tænke mig at høre den tiltalte forklare, hvorfor pgl.
> mener, at han kan lade være med at møde i retten.

Der står i papirne at jeg kan vælge at sende en anden person, der har
skriftlig fuldmagt fra mig og som har kendskab til sagen, der er også
vedlagt en fuldmagt jeg kan udfylde.


> Udgangspunktet for en straffesag i retten er, at den tiltalte er til
> stede, og man kan ikke bare uden videre lade en anden møde for sig -
> heller ikke en advokat.
> Hvis man ikke møder, vil jeg også vove at påstå, at man er dødens
> pattegris. En anden person har ikke en jordisk chance for at svare på de
> detaljerede spørgsmål om, hvad der foregik den pgl. dag/dage.
> Så hvis ikke du vil møde, vil det være billigst og nemmest for dig at møde
> op på politistationen og erkende forseelsen og vedkende dig
> erstatningskravet. (her har jeg ikke taget stilling til, om du rent
> faktisk har gjort det eller ej).
> Den måde du har tænkt dig at sagen skal køre på, vil kun koste dig ekstra
> penge. Du har ikke en chance for at vinde en sådan sag, når du ikke engang
> vil møde op.

Det har jeg også tænkt over.
Jeg har ikke så meget at sige, andet end jeg har forklaret til politiet.
Det jeg tror som modparten vil bruge, er nogen sms'er der siger noget om det
anspændte forhold der var op til og efter anmeldelsen om det påstået hærværk
også det at politiet har fundet et fingere aftryk på det spejl, jeg har
slået til, men det har jeg også forklaret politiet.

Sagen er at det er jo meget ubehageligt at skulle møde i retten, psykisk går
det mig også meget på også fordi jeg føler jeg nok har en dårlig sag, jeg
har jo sat mit finderaftryk på hans bil, ved at pille ved hans sidespejlet,
men alt det andet der tilføjet, er jo det pure opspind, så man frygter jo
det værste, at blive kendt skyldig for noget man ikke har gjort, med hvad
der dertil høre, stempling som "kriminel" bøde og erstatning og så gensyn
med en person og en tid man bare vil glemme alt om også komme videre med sit
liv.

Modparten der har anmeldt hærværket skal jo vidne og erstatningskravet er
fra hans forsikring, små 14.000 kr. også evt. bøde.
Det er ham (min kærestes, ekskæreste) der har skrevet til statsadvokaten for
at få sagen genoptaget, hans personlige hævntogt/chikane mod mig, han
risikere ikke noget, han har jo fået forsikringen til at lave hans bil, så
han har ikke noget i klemme eller nogen risiko at skulle løbe, selv om det
er svindel/falsk anmeldelse, eller en 3 part der har begået hærværket, hvad
jeg ikke tror.
Så han kan side og fryde sig over at have bragt mig i fedte fadet, som han
også skriver i flere SMSer han har sendt til mig "DU SKAL LIDE I RETTEN" ja
og i diverse telefon opkald, hvor han er fuld og ringer og chikaner mig,
hvor han også sagt det, så jeg føler jo at jeg bliver chikaneret og hængt ud
på det offentliges og mine bekostninger, da han jo bare går fri af det her.

Det er lidt som at vide at man skal tandlægen og have en rodbehandling,
ubehageligt og kommer til at koste dyrt, faktisk vil jeg heller have en
rodbehandling, det er også billiger.

Jeg har været i retten en gang før, for en trafikforseelse/uheld og det vår
sådan en ydmygende oplevelse, fordi anklageren "politiet" beskyldte mig for
at begå forseelsen med vilje og det var alt andet end det, jeg endte jo med
at køre galt selv og draget en anden bilist ind i det og jeg vil aldrig
sætte mit liv eller andres i fare på den måde bevist, det var et UHELD, en
fejl vurdering fra min side og hele uhelds oplevelsen gjorde mig meget
rystet og slog mig helt ud, heldigvis var der ingen person skade, men man
finder jo udad, at man ikke er usårlig og hvor lidt der skal til for det kan
gå virkeligt galt og jeg har da stadig øjeblikke hvor mit blod fryser til
is, her mange år efter, hvis jeg oplever noget der minder om de sekunder
lige inden uheldet, så jeg sad der i retten, over 1 år senere, med tåre i
øjenkrogene og en dyb frustration og vrede over at skulle forsvare mig mod
den slags, specielt når jeg havet sagt at jeg bar ansvaret for uheldet og
var parat til at tage min straf, så skulle man også lige beskyldes for at
have gjort det med vilje når der oven i købet var vidner til uheldet, der
den gang kunne udtalte til den rapport politiet lavet, at der var forhold
der tydet på at det var en fejlbedømmelse fra min side og ikke en bevist
handling, men det kunne vidnet ikke huske mere end 1-1½ år senere, da det
kom for retten, men heldigvis var dommeren også opmærksom på det forhold, da
jeg nævnte det, men derfor var det alligevel dybt frustrerende og ubehagelig
oplevelse og jeg gik dybt rystet og chokeret fra retten og må nok sige at
det nok har givet mig en frygt eller Fobi for retten, som jeg senere oplevet
igen, da jeg selv en gang blev indkaldt som vidne mod nogen andre, det var
en meget ubehagelig oplevelse, ikke at skulle fortælle om de ting jeg viste,
men hele det scenarium med at komme ind i et stort lokale, hvor jeg skulle
side i midten ved et bord alene overfor en dommer og 2 andre personer ved
hans side også et hold af advokater på min ene side og en anden advokat på
den anden side også være genstand for en masse spørgsmål, jeg sov ikke
ordentligt i dagene op til jeg skulle vidne og var igen rystet men lettet da
jeg forlod retten, uheldigvis blev sagen genoptaget året efter og jeg blev
endnu en gang indkaldt som vidne, så måtte jeg det hele igennem igen,
svedeture, søvnløse nætter, men heldigvis efter at have kontaktet anklager,
slap jeg for at vidne igen, da jeg ikke havet yderligere afgørende
oplysninger en gangen før.

Men nu skal jeg så til det igen og derfor har jeg kraftigt overvejet at hyre
en Advokat og sende ham i mit sted, bare for at slippe for den ydmygende og
frustrerende oplevelse og et eller andet sted også for at slippe for den
tilfredsstillelse modparten (min kærestes, ekskæreste) vil have ved at se
mig i en ydmygende situation, som han siger, JEG SKAL LIDE I RETTEN.

Jeg har tænkt på at bare betale mig ud af det, har ikke det psykiske
overskud til det og tilbyde at betaler bøde og erstatning, det kan vel ikke
være mere end 20.000 har ikke ide om bøde størrelse, men det er vel omkring
5.000 kr.?
Men igen, det er jo også en fallit erklæring også påtager jeg jo mig også
skylden og det har jo ikke og ret skal vel også være ret.

Man kan vel ikke betale sig ud af det, uden at erklære sig skyldig også
slippe for det her cirkus?
Hvis jeg sender retten to checks, en på det beløb, erstatningen lyder på
også en check der svare til en evt. bødes størrelse, sammen med en skriftlig
erklæring, at jeg fastholder min uskyld og henviser til min til min
tidligere forklaring der er afgivet til politiet.

---

"En lykkelig familie" <no@mail.thanks> wrote in
news:46ec186b$0$7606$157c6196@dreader2.cybercity.dk:

>>Ved ikke hvad det er for noget hærværk du er beskyldt for men du kan
>>jo købe dig ud af det ved at du erklærer dig skyldig og indgår et
>>forlig vedrørende erstatning, på den måde bliver det jo ikke
>>nødvendigt at føre vidner.

> Så jeg er jo ikke så meget for at indgå noget forlig og betale for
> noget jeg ikke har ødelagt,

Din indgående beskrivelse af din kærestes psykiske tilstand taget i
betragtning og dennes forværring ved at skulle vidne, virker selv 20.000,-
kr som en ringe pris at skulle betale.

Ordentlig psykologhjælp eller tilsvarende koster nemt det dobbelte.

---

"Kent Oldhøj" <kent@REMOVE.oldhoj.dk> skrev i meddelelsen
news:Xns99AD75B6F46A0kentoldhoj@oldhoj.dk...
>
> Din indgående beskrivelse af din kærestes psykiske tilstand taget i
> betragtning og dennes forværring ved at skulle vidne, virker selv 20.000,-
> kr som en ringe pris at skulle betale.
>
> Ordentlig psykologhjælp eller tilsvarende koster nemt det dobbelte.

Ja det har jeg faktis også tænkt over, som du kan se i mit andet svar.

Men omvendt, hvis jeg kan få fra taget, min kæreste som vidne, med
henvisning til §171 som før er nævnt, så kunne jeg jo tage chancen og hyre
en advokat og få ham til at møde op for mig, da jeg kan give ham en fuldmagt
til at repræsentere mig, også håbe på at det falder ud til min fordel, enden
taber jeg 20.000 kr. som jeg sådan set har afskrevet også betyder det ikke
så meget at det vil koste mig måske 3000 kr. ekstra i advokatsalær, men hvis
jeg så vinder, så har det kun kostet mig 3.000 kr. frem for 20.000 kr.

Det er jo ikke kun min kæreste der har det psykisk hårdt med det, jeg har
det også, men til forskel så er hendes situation så meget være end min.

Hvem skal vi have fat på, vedr. §171, er det retten?
Kan jeg gøre det på vegne af min kæreste, udfra hendes situation?
Skal man skrive eller er det nok at ringe?