---

Psykiatrisk lidelse kan ingen definere brugbart, eller ?

De fleste legemlige sygdomme optræder når særligt væv er skadet - bakterier
har ædt lungevæv ved TB, stofskiftesygdom som sukkersyge har fejl i
bugspytskirtlens insulinproduktion, forstuvet fod har mekaniske skader, og
ved forgiftning og kræft er der også noget at se på i mikroskop.

Men kun forsvindende få promille af sindsyge og åndsvage

har noget sådant objektivt - det er adfærden, der er forkert, hypokondrisk,
hysterisk, stofmisbrug-afhængigt, ser syner, hører stemmer, bliver
temperamentsfuld og voldelig, bliver deprimeret og selvmordsønskende.

Tvang bruges når voldsrisiko, og når personen selv søger hjælp er der også
fornuft i lægehjælpen, men at idømme en diagnose udfra subjektivt
smagsdommeri er risikabelt for retssikkerheden, da frihedsberøvelse kan være
næste skridt.

Ofte er personen fortvivlet, fordi han er udstødt af vennegrupper, og hans
ambitioner og muligheder passer så dårligt sammen, at hans opbygger en
selvbedragerisk falsk virkelighed. Han kan være extrem dømmesyg, rethaverisk
og forurettet - men det kan ingen sætte tal på.

Ingen kan definere en tvangstanke. Vi kan vitse om dens latterlighed men
objektiv videnskab er umulig. Hvad kan gøres? Bør man ikke lade al tvivl
komme anklagede til gode og ikke diagnosticere, trods extrem særhed?