---

"Tyvsk bedrag" er anti-lovjunglens gråzone

Klogt moderniserede "De ti bud" er

1. Du må ikke slå ihjel eller på anden vis legemsbeskadige incl
frihedsberøve fysisk (fx indespærre)

2. Du må ikke stjæle

3. Du må ikke bære falsk vidnedsbyrd eller på anden vis lyve, så det fører
til fysisk skade på et medmenneske, fx trykke falske pengesedler, bryde
kontrakt-præciserede løfter fx begå underslæb eller bestikke.



Men ytringsfrihed kan man ikke få for meget af, når blot der ikke bedrages,
svindles, voldsopfordres.

En beskåret lovjungle bør efter nogles mening omfatte forbud mod pædofiliens
forførelses-"voldtægt" og alfonsens "menneskehandel" , og tyveri af ånd:
copyright og patenter .Og lyvende injurier.

Den svære og store gråzone er hvornår vildledning er så lodret løgnagtig at
en forbudslov kan administreres.

Hvis fx en person skaffer sig uberettiget adgang til Danmark ved at lyve om
tortur som politisk flygtning, bør det kunne straffes med udvisning, hvis
der ikke var sikre beviser på flygtningealibiet.

Kvinde-eliten vil mene at mænds utroskab er så grim en "forbrydelse" at
manden skal kunne straffes med en ruinerende skilsmisse.

Glistrup mener, at retsvirkninger af ægteskabsløftet skal totalt pilles ud
af loven - samliv er privat og ikke stats-interesse. Moral er privatsag, når
ikke vold, tyveri og tyvsk bedrag - og det sidste bør omfatte muslimsk
magtovertagelse som vil ophæve grundloven,

Og voldsforbud omfatter militær og sikkerhedspolitik, og bør benytte
udvisninger som sanktion, når danskernes ejendomsret til eget land er truet
af flertalsstyre pga indvandrings og indvandrervækst

Det er svært at tænke klart om den "ideelle minimale lovjungle", men det er
værdifuld debat at klare tankerne om de vigtige gråzoner.

Foghs ungdomsbog "minimalstaten" var om Adam Smith liberalisme med mindre
velfærdsmedlidenhed. I dag gør Fogh klogt i at nærme sig DF yderligere, for
indvandringspolitik er det store krise-emne - mere end den økonomiske
fordelingspolitik.

Hvis ikke vi frygter Islam og bevarer asylcentres fængselskarakter,
risikerer vi at miste al bestemmelsesret over egne affærer.