>>> Jeg står indenfor den nærmeste fremtid og skal tage holdbilleder af
>>> alle holdene i min håndboldklub.
>>> Lysforholdene er selvsagt ikke ret gode i hallen. Her er et eksempel
>>> på et billede jeg tidligere har taget:
>>> ...
>> Da det ikke er action billeder, ville jeg helt undgå blitz (det er en
>> form for nødbelysning). Brug et stativ, der er lys nok.
>>
>> Skal det være mere til den kunstneriske side, og ikke bare ligne et
>> fælles pasbillede, kan Du eksperimentere med et par lamper fra ca 45
>> grader forfra.
>
> Bare et par hurtige forslag:
>
> Som Bo foreslår så prøv med noget lys skråt forfra. Det skal helst ikke
> rammer baggrunden, som gerne må forblive lidt mørk.
Som nævnt i et tidligere indlæg så har jeg 1-2 minutter til både
opstilling, "skydning" og oprydning. Det hele er meget "tju-hej" fordi
der er kampe før og efter billedet.
> Som Max siger så prøv at checke opstillingen. Prøv med en bænk, lave
> stole eller lignende til den forreste række. Prøv med et par håndbolde
> eller fem.
Se ovenstående...
Men det kan dog også være at jeg skulle finde en anden lokation til dem.
Fx udenfor - vi skriver jo august/september, så det er ikke
umenneskeligt at stå udenfor i shorts i 5 minutter :)
> Check dybdeskarpheden, så personerne og målrammen har den nødvendige
> skarphed, men med uskarp baggrund. Prøv også at finde en anden målramme
> så du undgår betonbjælken på tværs i baggrunden.
Ja, det er ikke så heldigt, men den undgår man desværre ikke i den anden
ende af hallen :(
> Du har rigeligt med udstyr til at lave fine billeder - måske bortset fra
> en lampe eller to. En FL-36 kan sagtens lyse op også på den afstand uden
> at det overdrives. En bouncher er OK, bare den ikke tager for meget lys.
> Ellers et stykke flamingo, en hvid dør eller lignende...
Ja, det vil jeg have med i overvejelserne.
> Prøv med noget mere efterbehandling i et billedbehandlingsprogram. Bare
> en gang autolevels og sæt også hvidbalancen efter de hvide felter på
> målrammen eller på tøjet. Prøv eventuelt den indstilling af farvebalance
> efter ansigtskulør, som findes i Photoshop Elements, hvis du har adgang
> til det.
Nu var eksempelbilledet heller ikke specielt vellykket. Her har jeg lige
brugt 5 minutter i PS på det.
http://jgr.dyndns.dk/drenge.jpg
> Husk at det ikke behøver at være stor fotokunst. Her er det vigtigere at
> billederne er velbelyste og skarpe, så spillerne kan identificeres af
> kammerater og familie
Helt sikkert, men man kan jo lige så godt undgå de værste dumheder.
Lige et par tillægsspørgsmål:
- Skal jeg sidde på hug eller stå op når jeg tager billedet?
- Hvordan undgår jeg den buede overligger? (vidvinkel vs. tele?
- Hvilke præcise kameraindstillinger bør jeg anvende? Jeg tænker på
noget i stil med ISO 400, blænde 3.5 (eller i hvert fald den største mit
objektiv nu kan klare) og så bare se om lukketiden ikke kan holdes på i
hvert fald 1/60. Om ikke andet så har jeg et stativ...
--
Jens Gregersen [9670 Løgstør]
Fjern dyret ved henvendelse via mail.
Svar venligst under det du citerer og klip det, du ikke svarer på, væk.