"HSLK" <bankehytten@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.82227d785fbd3b56.79053@yahoo.dk...
> Hejsa
>
> jeg har brug for lidt juridisk hjælp :/
Gruppen erstatter ikke professionel juridisk hjælp.
>
> Jeg købte i Januar en campingvogn i vinterferien var vi 4 dage på ferie
............
> Hvad er mine rettigheder ?
> Har jeg ret til at ophævekøbet og i så fald har jeg ret til at få alle
> mine penge retur ?
>
> Hvad pokker gør jeg ?
>
> Knus Henriette.
>
>
Kik på disse købelovsparagraffer og se om det kan hjælpe på sælgerens
hukommelse om købeloven.
§ 76. Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis
1) genstanden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt,
eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller
vildledende oplysninger, medmindre disse ikke kan antages at have haft
betydning for køberens bedømmelse af genstanden,
2) sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i
nr. 1 på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er
beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,
3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft
betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte
eller burde kende, eller
4) genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller
brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle
være, herunder hvis kravene i § 75 a ikke er opfyldt.
Stk. 2. Køberen kan ikke påberåbe sig en urigtig eller vildledende
oplysning, der er rettet senest ved indgåelsen af aftalen.
Stk. 3. Forhold ved materialer fremskaffet af køberen kan ikke påberåbes som
en mangel, medmindre sælgeren har tilsidesat sin vejledningspligt.
§ 77 a. Afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra
dens beskaffenhed på tidspunktet for risikoens overgang. Forelå der på dette
tidspunkt en mangel, hæfter sælgeren herfor, også selv om den først viser
sig senere.
Stk. 2. Svarer salgsgenstanden ikke til, hvad der kan kræves efter §§ 75
a-77, og skyldes dette, at sælgeren ikke har opfyldt sine forpligtelser
efter aftalen, foreligger der uanset stk. 1 altid en mangel.
Stk. 3. Viser salgsgenstandens manglende overensstemmelse med kravene i §§
75 a og 76 sig inden seks måneder efter leveringen, formodes den manglende
overensstemmelse at have været til stede på det i stk. 1 nævnte tidspunkt,
medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller den
manglende overensstemmelses art.
§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem
1) afhjælpning af mangelen,
2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen
(omlevering),
3) et passende afslag i købesummen eller
4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.
Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis
gennemførelse af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren
uforholdsmæssige omkostninger. Der skal herved tages hensyn til
salgsgenstandens værdi uden mangler, mangelens betydning, og om anden
beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen.
Stk. 3. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan køberen ikke
kræve et passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet.
Stk. 4. Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller
omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for
køberen, jf. § 79. Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i
købesummen, ophævelse af købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske
uden uforholdsmæssige omkostninger, lade mangelen afhjælpe for sælgerens
regning.
§ 81. Vil køberen påberåbe sig en mangel, skal køberen give sælgeren
meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget
mangelen. I modsat fald taber køberen retten til at påberåbe sig mangelen.
Meddelelse givet inden to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er
altid rettidig.
§ 81 har du jo gjort.
Hvis sælgeren/producenten vidste at der var problemer med den model du købte
og undlod at fortælle dig om det, så er der jo en magel automatisk i henhold
til § 76 stk. 3
Hvor meget af alt har du skriftligt?
Kan du få det skriftligt?
Jeg har ikke erfaring med hvor du kan klage over manglende udbedring m.m.
men formentlig forbrugerombudsmanden.
|