On 9 Aug., 15:58, "Kanten" <nosubj...@none.dk> wrote:
> Hej , håber de t er den rigtige gruppe jeg skriver dette indlæg i.
>
> Jeg arbejder inden for hjemmeplejen som fast hjemmehjælper. Fik for nogle år
> siden eksem på hænderne . Fik lavet en lappetest og den viste at jeg havde
> fået kronisk eksem pgra latexhandsker og Lanolin ( begge dele noget jeg
> har brugt i årevis på jobbet )
>
> Det blev godkendt som en arbejdsskade (varigt men 12%) og jeg fik en
> erstatning på ca. 60-70.000 kr i 2004
>
> Har fortsat i mit job samme sted med . Uden ændringer i min arbejdsgang
> dog med brug af andre hjælpemidler.
>
> Hér kommer mit spørgsmål : der har været noget sygdom ifbm mine
> hænder feks. hvis de er flækket eller kradset lidt for meget( klør ad
> helvede til)
> Min chef er ikke glad for det sygedom ( ca. 20-25 dage om året)og ævler
> om revalidering og jeg skal finde mig et andet job.
>
> I sådan en situation som ovenstående kan jeg blive fyret pgra for
> mange sygedomme ?
Hej Kanten
Det er lidt svært at rådgive bl.a. fordi din alder er ukendt.
Nu er det sådan at din chef ikke kan bevilge revalidering - det kan
alene socialforvaltningen.
Det ville sikkert være godt for dit helbred at finde et andet job -
men ved jo ikke om du har lyst til det eller om hvor let det er andet
finde andet job der hvor du bor.
En helt anden ting kunne være at du kunne måske få lov til at
fortsætte i dit job hvis du fik en såkaldt § 56 aftale, hvor din
arbejdsgiver får refusion af sygedagpenge fra 1. sygedag, når du er
fraværende pga. din eksem. Reglerne ses her:
Lov om sygedagpenge - LOV nr 563 af 09/06/2006 (Gældende):
Kapitel 21
Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom
m.v.
§ 56. En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til
fra kommunen at få refusion med et beløb, der svarer til de
sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de
første 2 uger af sygefraværet. Refusionen kan dog højst ske med det
beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.
Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan indgås,
1) når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af
en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen
skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år,
2) når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på
sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution og indlæggelsen eller
behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller
3) når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har
udbetalt sygedagpenge eller løn i 2 uger for samme lidelse inden for
de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.
Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om
arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art.
Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 4. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær
på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke
fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste
år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens
udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige
eller helbredsmæssige forhold.
Mit råd til dig at du snarest muligt at skal kontakte din fagforening
og sætte dem ind i sagen. De vil også kunne hjælpe dig forhold til at
få etableret kontakt til kommunens socialforvaltning
(sygedagpengekontoret) ang. evt. § 56 aftale og deltage som bisidder
ved samtaler med arbejdsgiveren og socialforvaltningen.
Fandt også lige dette
http://www.via2000.dk/sw17042.asp
og
http://nbb.kommuneinformation.dk/20/DP211.pdf?tid=08:46:09
Du kan se en kort beskrivelse af reglerne på bagsiden af blanketten...
OBS - lad være med at gå til din læge og bede om en lægeerklæring -
den vil ikke indeholde de informationer som kommunen skal bruge for at
vurdere om du har ret til at få aftalen. Hvis det bliver nødvendigt
med en lægeerklæring får du den af kommunen og de betaler også
erklæringen.
De bedste ønsker for fremtiden
Ann