"blue" <x@ywzx.dk> skrev i en meddelelse
news:46b1f9b9$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> "Simone" <dontwrite@noanswer.com> skrev i en meddelelse
> news:46b1f6eb$0$19337$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:
>
>> Kan nogen hjælpe mig?
>> §52 stk 3 nr 10, det skulle være noget om pædagogisk støtte/ i og udenfor
>> hjemmet.
>> Det er ikke meget at gå efter, det ved jeg. Men håber virkelig at nogen
>> kan hjælpe mig videre.
>
> Du får lige hele § 52 i Bekendtgørelse af lov om social service:
>
> § 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter
> stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til
> et
> barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med
> samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56. En afgørelse
> efter
> stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.
>
> Stk. 2. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun
> iværksættes efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 50 eller § 51.
> Kommunalbestyrelsen skal altid vælge den eller de mindst indgribende
> formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er
> afdækket
> gennem undersøgelsen.
>
> Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer
> af
> tilbud:
>
> 1) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold.
> Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal
> søge dagtilbud, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.
>
> 2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
>
> 3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges
> problemer.
>
> 4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet
> eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et
> godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 4 og 5,
> eller i et botilbud, jf. § 107 eller § 144.
>
> 5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en
> plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf.
> §
> 66, nr. 1, 2, 4 og 5.
>
> 6) Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.
>
> 7) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for
> hele
> familien.
>
> 8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et
> anbringelsessted, jf. § 66.
>
> 9) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver
> for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
>
> 10) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og
> praktisk og pædagogisk støtte.
>
> Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter i
> forbindelse med foranstaltninger efter stk. 3 og yde økonomisk støtte,
> hvis
> støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning
> efter stk. 3. Støtten kan ydes, når forældremyndighedens indehaver ikke
> selv
> har midler dertil.
>
> Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der
> bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse
> kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en
> stabil
> kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse
> uden
> for hjemmet.
tusind tak for hjælpen
/Simone