"Erik Andersen" skrev
> Hun var gift 1. gang med A i over 50 år og de får 4 børn.
> A døde og damen fortsatte i uskiftet bo.
Hende kalder vi så D.
> Så mødte hun B - hvis kone også var død efter et langt liv - og som også
> levede i uskiftet bo og har 1 barn.
> Damen gifter sig med B og begge skifter med deres børn.
Så har D og B's børn fået deres arv fra den afdøde forælder.
Så har vi et ægteskab mellem D&B, med hver deres børn.
> B dør efter 14 år og damen fortsætter i uskiftet bo i 5 år.
Det må være med B-barn's tilladelse, her skulle B-barn arve sin far.
> Nu er damen død!
> Hvordan er det så med bodeling i forhold til hendes egne børn og B's barn?
> Kan B's barn tilkomme noget - og hvis ja, hvor meget?
B-barn arver sin far, som er halvdelen af boet efter D&B
D-børn deler den anden halvdel.
Jeg har sat de relevante § ind nederst.
Det fremgår her at når D sidder i uskiftet bo arver D ikke B ved hans død.
Så når D dør skal B-barn og D-børn dele, med halvdelen til hver.
mvh
Alex Christensen
§ 19. Har en ægtefælle siddet i uskiftet bo, arver livsarvingerne efter den
førstafdøde kun denne, såfremt de overlever den længstlevende ægtefælle
eller lever på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes. Ved skifte
efter den længstlevende ægtefælles død beregnes der ikke arv efter den
førstafdøde til den længstlevende ægtefælle.
Stk. 2. Mellem den førstafdødes arvinger deles arven efter
arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles død eller på det tidspunkt,
da anmodning om skifte fremsættes. Er der ved den længstlevende ægtefælles
død ingen arvinger efter denne, tilfalder hele boet den førstafdødes
livsarvinger.
|