---

Hej gruppe.


1.
Jeg var involveret i en sag for godt og vel et år og tre måneder siden.
Jeg var 20 år på det tidspunkt, og jeg fyldte 21 ca. to måneder efter
(jeg er nu 22).

Da politiet gerne ville snakke med mig, så ringede de til min mor i
stedet. Da jeg ikke var hos min mor (jeg har ikke boet der i næsten tre
år), så fortalte de hende hele historien - hvilket jeg overhovedet ikke
er tilfreds med (jeg var ikke engang selv bekendt med historien fra
politiets side).

De fortæller altså alt til hende, hvorefter hun giver dem mit daværende
telefonnummer.

Er det lovligt? Og hvilke muligheder har jeg for at klage eller evt.
erstatning?


2.
Jeg snakkede med betjenten om det, og nu (et år og tre måneder) efter,
så påstår politiet at have en afhøring fra mig (samtalen blev ikke
optaget på bånd eller lignende (ellers er jeg i hvert fald ikke blevet
informeret om det)).

Yderligere har jeg ikke selv fået set min forklaring (som betjenten har
forstået den), og jeg har heller ikke skrevet under på noget.

Da jeg bliver indkaldt i retten på baggrund af "afhøringen" er jeg
derfor MEGET overrasket, da denne såkaldte "afhøring" aldrig har fundet
sted i min verden. Betjenten sagde klart til mig (og utroligt nok også
til min mor), at de ville indkalde mig til afhøring eller ringe igen,
hvis der skete mere i sagen.

Plejer det ikke at være sådan, at en afhøring finder sted på en
politi-station, hvor jeg medbringer min advokat, og jeg så herefter
skriver under på afhøringen, som betjenten har skrevet?



3.
Jeg bliver så informeret af anklagemyndigheden om, at indkaldelsen
finder sted fordi, at jeg ikke har mødt op i retten første gang! Det er
første gang, at jeg hører om sagen ved det brev jeg modtager, og det var
det første brev jeg modtog.

Jeg har ringet til både min egen advokat og anklagemyndigheden for at
snakke med dem om episoden. Anklagemyndigheden undskyldte sig ca. 20
gange med, at de har utroligt mange tusind sager om året, og de ikke har
tid til at finde min sag, og min advokat ringer igen om et par dage.

Når man bliver indkaldt til retten, plejer det så ikke at være en
betjent der kommer med det? Og så skal man skrive under på, at man har
modtaget det?

Jeg lider ikke af demens, jeg tager ikke stoffer, jeg drikker ikke i
hverdagen og jeg har aldrig haft problemer med at huske - og da slet
ikke noget så alvorligt som afhøringer eller indkaldelser til retten!!




Jeg er dybt frustreret over hele forløbet i den her sag, så jeg håber,
at jeg kan få nogle bedre svar på mine spørgsmål her...



--
Med venlig hilsen
Kasper Johansen

---

>>>>> "Kasper" == Kasper Johansen <kaspernj@gmail.com> writes:

-snip-

Kasper> Plejer det ikke at være sådan, at en afhøring finder sted
Kasper> på en politi-station, hvor jeg medbringer min advokat, og
Kasper> jeg så herefter skriver under på afhøringen, som betjenten
Kasper> har skrevet?

Det sidste: Du behøves ikke at skrive under på noget som helst, selvom
du er blevet afhørt så det at der mangler underskrift betyder ikke at
du ikke har været der...

Kasper> 3. Jeg bliver så informeret af anklagemyndigheden om, at
Kasper> indkaldelsen finder sted fordi, at jeg ikke har mødt op i
Kasper> retten første gang! Det er første gang, at jeg hører om
Kasper> sagen ved det brev jeg modtager, og det var det første
Kasper> brev jeg modtog.

Har du haft folkeregister-adresse et andet sted end du boede?

Kasper> Jeg har ringet til både min egen advokat og
Kasper> anklagemyndigheden for at snakke med dem om
Kasper> episoden. Anklagemyndigheden undskyldte sig ca. 20 gange
Kasper> med, at de har utroligt mange tusind sager om året, og de
Kasper> ikke har tid til at finde min sag, og min advokat ringer
Kasper> igen om et par dage.

Det er sikkert rigtigt.

Kasper> Når man bliver indkaldt til retten, plejer det så ikke at
Kasper> være en betjent der kommer med det? Og så skal man skrive
Kasper> under på, at man har modtaget det?

Der kommer SVJH en retsbetjent. Hvis du ikke er hjemme så afleverer
han det i din postkasse og så er det dit eget problem at læse din
post. Han skriver under på at have afleveret brevet til din bopæl,
SVJH. Hvis han ikke kan finde dig, kan han jo ikke få din underskrift
så det er ikke et krav at du skal kvittere. Han står heller ikke
timevist udenfor din dør og venter på at du kommer hjem, så du kan
kvittere.

Kasper> Jeg lider ikke af demens, jeg tager ikke stoffer, jeg
Kasper> drikker ikke i hverdagen og jeg har aldrig haft problemer
Kasper> med at huske - og da slet ikke noget så alvorligt som
Kasper> afhøringer eller indkaldelser til retten!!

Hvad med din folkeregister-addresse?

Kasper> Jeg er dybt frustreret over hele forløbet i den her sag,
Kasper> så jeg håber, at jeg kan få nogle bedre svar på mine
Kasper> spørgsmål her...

Snak med din advokat og få ham til at rede trådene ud.


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Har selv haft lidt ballade med politi og retssystem, i forbindelse med at
jeg blev overfaldet på arbejde for nogle år siden. På grund af noglet sjusk
og udygtigt politiarbejde blev jeg selv sigtet, da min overfaldsmand kom til
skade ved at slå på mig. Han fik ødelagt en finger. Han vejer iøvrigt over
100 kg, (og jeg 60) og han har 3.dan i karate. Jeg havde ikke nogen
kampsportstræning.

Men her er hvad der skete for mig, og hvad jeg har lært undervejs.

Jeg blev anholdt, og afhørt på politigården (og iøvrigt nægtet undersøgelse
på skadestuen). Jeg afgav min forklaring uden advokat, selvom jeg var
berettiget til at have en til stede, og jeg underskrev min forklaring. Efter
13 timer i en boks, bliver jeg løsladt, og tager på skadestuen. Et par dage
senere blev jeg ringet op og bedt om at give møde på politigården, hvor jeg
afleverede min seddel fra skadestuen (brækket tand, hævelser og slagmærker i
ansigtet). Der blev jeg ikke afhørt, jeg skrev bare under på at politiet
måtte fremskaffe en erklæring fra skadestuen. I mellemtiden var min
overvågningsvideo gået tabt i politiets varetægt. Og min modparts 4 venner
forklarede, at det hele var min skyld. Et uvildigt vidne, som selv havde
henvendt sig til politiet var blevet afvist, og de kunne ikke finde ud af
hvor de havde noteret hans identitet. Ingen afhøring blev optaget på bånd.

Du er kun berettiget til at have en advokat til stede under en afhøring,
hvis du er sigtet. Som vidne har du ikke ret til en advokat, men til gengæld
har du ikke nogen pligt til at svare på spørgsmål, afgive forklaring, tale
sandt, underskrive noget som helst, eller i det hele taget møde op. Du kan
selvfølgelig af egen drift tage en advokat med, men det er meget nemmere at
fortælle at man ikke er interesseret i at fortælle noget.

Derimod er du forpligtet under trussel om fængselsstraf til at møde op i by-
og landsret, afgive forklaring, tale sandt og svare på spørgsmål.

Et par måneder senere ringede det på min dør, og to politier i uniform
afleverede en stævning til byretten. Det retsmøde gik ikke så godt, så jeg
ankede til landsretten.

Et par dage senere fik jeg besøg af et par politier igen - de afleverede en
ankemeddelelse. Anklagemyndigheden havde også anket til landsretten med
påstand om skærpelse. Et halvt år senere blev jeg ringet op. Politiet havde
en stævning liggende til mig, og ville jeg være så venlig at hente den.
Eftersom ham der ringede til mig var virkelig ubehøvlet og nedladende, så
sagde jeg bare ja (og tænkte 'rend og hop'). Et par dage senere ringede han
på min dør, og skældte mig ud for ikke at overholde vores 'aftale'.

Landsretten gik virkelig dårligt, så jeg bad min advokat indgive ansøgning
til tredje-instans. Det gik der så 7 mdr. med, før jeg fik det bevilliget.

Et par uger senere ringede en anden politimand til mig, og fordi han var
flink at tale med, så hentede jeg selv det papir (som fortalte mig at min
advokat var blevet beskikket som forsvarer igen), som han havde til mig.

Det viste sig, at anklagemyndigheden også havde anket til HR til skærpelse,
men fordi politiet havde undladt at meddele mig dette i tide, måtte
statsadvokaten medgive, at skærpelse ikke kunne komme på tale. Nogle måneder
senere gav jeg møde i HR, og fik ingen straf pga. nødværge og formildende
omstændigheder. Statsadvokaten måtte medgive, at politiet ikke havde gjort
deres arbejde. Alle sagsomkostninger blev betalt af staten.

Min klage? Glem det - så vidt jeg kan bedømme fik jeg bare et fortrykt brev,
med en udtalelse om at der intet kritisabelt var foregået.

Men min pointe er: Politet kan gøre hvad de vil. Domstolene er ligeglade.
Det er kun, hvis man kan gå helt til højesteret, at man har en chance for at
få oprejsning.

Hvis du vil klage over en politimand, så skal det ske inden 6 måneder fra
det du ønsker at klage over, skete. Klagen skal indgives til statsadvokaten.
Dette er som regel håbløst, idet politmanden altid kan huske noget andet end
det der skete, og statsadvokaten og politiet er i lommen på hinanden.
Erstatning? Hvis du har indgivet klagen tidsnok, og har lidt et tab som
følge af politiets fejl, så kan du muligvis få erstatning. Men brug nu ikke
alle pengene på forhånd. En ung mand fra Esbjerg blev i V.Landsret tilkendt
over 200.000 for 7 mdr. uberettiget varetægtsfængsling, da politiet havde
glemt at se nogle overvågningsbånd igennem, der klart beviste at det ikke
var ham, der havde begået brandstiftelse.

Hvis du skal i retten, så forklarer du bare, at den forklaring politiet
påstår du har afgivet, er baseret på en kort telefonsamtale, at du ikke har
været til afhøring, og at du ikke er bekendt med indholdet i den forklaring.
Hvis du er sigtet, skal politet oplyse dig om, at du ikke har pligt til at
udtale dig, at du har ret til at have en advokat til stede, og du skal have
mulighed for at gennemlæse din forklaring, og efter eget ønske underskrive
den.

Så vidt jeg ved, så betyder det, at du er personlig myndig, at politiet ikke
må give oplysninger om dig og dine forhold til andre (selvom de er dine
forældre), men de må gerne kontakte dem og få oplysninger om dig. Om de så
ønsker at give politiet disse oplysninger er så op til dem. Hvis du var
mindreårig, så må de fortælle alt det de vil.

Allan F

"Kasper Johansen" <kaspernj@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:467fc5eb$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej gruppe.
>
>
> 1.
> Jeg var involveret i en sag for godt og vel et år og tre måneder siden.
> Jeg var 20 år på det tidspunkt, og jeg fyldte 21 ca. to måneder efter (jeg
> er nu 22).
>
> Da politiet gerne ville snakke med mig, så ringede de til min mor i
> stedet. Da jeg ikke var hos min mor (jeg har ikke boet der i næsten tre
> år), så fortalte de hende hele historien - hvilket jeg overhovedet ikke er
> tilfreds med (jeg var ikke engang selv bekendt med historien fra politiets
> side).
>
> De fortæller altså alt til hende, hvorefter hun giver dem mit daværende
> telefonnummer.
>
> Er det lovligt? Og hvilke muligheder har jeg for at klage eller evt.
> erstatning?
>
>
> 2.
> Jeg snakkede med betjenten om det, og nu (et år og tre måneder) efter, så
> påstår politiet at have en afhøring fra mig (samtalen blev ikke optaget på
> bånd eller lignende (ellers er jeg i hvert fald ikke blevet informeret om
> det)).
>
> Yderligere har jeg ikke selv fået set min forklaring (som betjenten har
> forstået den), og jeg har heller ikke skrevet under på noget.
>
> Da jeg bliver indkaldt i retten på baggrund af "afhøringen" er jeg derfor
> MEGET overrasket, da denne såkaldte "afhøring" aldrig har fundet sted i
> min verden. Betjenten sagde klart til mig (og utroligt nok også til min
> mor), at de ville indkalde mig til afhøring eller ringe igen, hvis der
> skete mere i sagen.
>
> Plejer det ikke at være sådan, at en afhøring finder sted på en
> politi-station, hvor jeg medbringer min advokat, og jeg så herefter
> skriver under på afhøringen, som betjenten har skrevet?
>
>
>
> 3.
> Jeg bliver så informeret af anklagemyndigheden om, at indkaldelsen finder
> sted fordi, at jeg ikke har mødt op i retten første gang! Det er første
> gang, at jeg hører om sagen ved det brev jeg modtager, og det var det
> første brev jeg modtog.
>
> Jeg har ringet til både min egen advokat og anklagemyndigheden for at
> snakke med dem om episoden. Anklagemyndigheden undskyldte sig ca. 20 gange
> med, at de har utroligt mange tusind sager om året, og de ikke har tid til
> at finde min sag, og min advokat ringer igen om et par dage.
>
> Når man bliver indkaldt til retten, plejer det så ikke at være en betjent
> der kommer med det? Og så skal man skrive under på, at man har modtaget
> det?
>
> Jeg lider ikke af demens, jeg tager ikke stoffer, jeg drikker ikke i
> hverdagen og jeg har aldrig haft problemer med at huske - og da slet ikke
> noget så alvorligt som afhøringer eller indkaldelser til retten!!
>
>
>
>
> Jeg er dybt frustreret over hele forløbet i den her sag, så jeg håber, at
> jeg kan få nogle bedre svar på mine spørgsmål her...
>
>
>
> --
> Med venlig hilsen
> Kasper Johansen

---

>>>>> "Allan" == Allan F <A_Folmer@post5.tele.dk> writes:

-snip-

Allan> Min klage? Glem det - så vidt jeg kan bedømme fik jeg bare
Allan> et fortrykt brev, med en udtalelse om at der intet
Allan> kritisabelt var foregået.

Ja.... Det er til grin... Man skal sku' passe på hvad man gør og helst
kende sine rettigheder, for ikke at blive røvrendt fuldstændigt af
dem.

Allan> Men min pointe er: Politet kan gøre hvad de vil. Domstolene
Allan> er ligeglade. Det er kun, hvis man kan gå helt til
Allan> højesteret, at man har en chance for at få oprejsning.

Allan> Hvis du vil klage over en politimand, så skal det ske inden
Allan> 6 måneder fra det du ønsker at klage over, skete. Klagen
Allan> skal indgives til statsadvokaten. Dette er som regel
Allan> håbløst, idet politmanden altid kan huske noget andet end
Allan> det der skete, og statsadvokaten og politiet er i lommen på
Allan> hinanden. Erstatning? Hvis du har indgivet klagen tidsnok,
Allan> og har lidt et tab som følge af politiets fejl, så kan du
Allan> muligvis få erstatning. Men brug nu ikke alle pengene på
Allan> forhånd. En ung mand fra Esbjerg blev i V.Landsret tilkendt
Allan> over 200.000 for 7 mdr. uberettiget varetægtsfængsling, da
Allan> politiet havde glemt at se nogle overvågningsbånd igennem,
Allan> der klart beviste at det ikke var ham, der havde begået
Allan> brandstiftelse.

Hvad tænker du på? De har jo ikke tid til at se overvågningsbånd, når
der er citronmåner og fodbold i fjernsynet i vagtstuen


Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk