---

Forståelse er mere charmerende end logik

Stenaldermanden der var i kontinuitet med naturen, var ikke fremmedgjort af
skrivebordsteoretisk logik og systematik.

Hans intuitive dyriskhed er model for megen charme - både den ægte
bæredygtige og den overfladiske poppede.

Tyskland og Danmark har to ord for kameler, det ene er dromedar. Vore
undervisere ville have noget simpel udenadslæren at eksaminere i, -

- hvor ordet "camel" rækker for de engelsktalende lande.

Der er meget sådan klæbehjerne-ekcersits i undervisning og uddannelse, også
efter at vi påstår at have afskaffet den sorte skole.

Sådant blær er ikke charmerende, men at have fornemmelse for problemløsning,
gut feeling, lynsnar dømmekraft, er sejt og "naturligt/dyrisk".

Megen humor er plat og kynisk, incl megen ironi, sarkasme og satire.

Jeg ser mere charme i tysk gemytlichkeit og japanernes beslægtede intuitive,
kringlede, vennesæle humor, der ofte er centreret om overbærende sladder.

Humor er intelligensprøve, men ligesom i fornemmelses-sager er hjernens
mellemregninger ikke altid fremme i lyset. Man får aha-oplevelser snarere
end analyse af tingene.

Forståelse behøver ikke være om at give logiske forklaringer.

Det kan også være om at anvende sin livserfaring pr instinkt og foretage
praktiske skøn og associationer - og afprøvningens trial and error er nært
knyttet til praktik.

Nietzsche mente, at det uhæmmede overmenneske fik en bedre hukommelse ved
ikke at gå op i systematik og ynk/hævn/bitterhed, nid-nag.

Han foragtede de tyske, nørdede ordnung-muss-sein videnskabsmænd,
godheds-pinger og debatører, som er/var dresserede aber uden dyb forståelse
af den vilje til magt, der er krumtap i menneskelivet.