Håber det er rigtig newsgroup, og "rigtig" overskrift i emne. Jeg har en SE 
 T630 mobil som er tre år gammel. Jeg laver daglig GPRS opkobling til 
 internettet fra min PC via mobiltelefonen. Jeg har et almindeligt Sonofon 
 abonnement. Det fungerer fint her i landet. Når jeg rejser i udlandet sker 
 det oftest at mobilen "taber" GPRS forbindelsen, når den roamer op på et nyt 
 net. Almindelig GSM telefon forbindelse fungerer fint.
 Således senest nu også her i sidste uge i Norge hvor jeg koblede op på 
 Telenor netværket, som jo er Sonofon moderfirma. Det samme sker også i 
 Tyskland på Deutsche Telekom, samt i Grækenland ( Cosmote ) og Tyrkiet 
 (Tyrkcell ). Mærkeligt nok havde jeg ikke problemet under rejse til Sverige 
 og Finland i forrige uge. Jeg kan af og til genoprette GPRS forbindelsen 
 igen ved at slukke og tænde for telefonen, men det er jo ret irriterende, 
 især når telefonen ofte skifter netværk under kørsel. Problemet er opstået 
 indenfor det sidste års tid.
 Er der en klog sjæl som vil give et bud på hvad der er galt, og især hvordan 
 jeg løser problemet.
 Med venlig hilsen
 Arne Poulsen 
 
 
  
            
             |