---

Info over Elsevier: se http://en.wikipedia.org/wiki/Elsevier


Elsevier 26. maj 2007, fra side 22


Originalartikel på hollandsk og mod betaling på

http://www.elsevier.nl/login/login_preview_e.asp?strretpath=http%3A%2F%2Fwww%2Eelsevier%2Enl%2Fmagazine%2Fartikel%2Easp%3Fartnr%3D153590%26jaargang%3D63%26week%3D21


Tolv grunde, hvorfor endnu mer indvandring fra fattige lande er
meningsløs, fordi endelig næsten ingen profiterer ved det


Det virker således, som om politikerne i Bryssel [= EU] og Den Haag
havde glemt den nylige histories kostbare lektioner. Kabinettet
Balkenende og kommissionen Barroso tager fortsat foranstaltninger for
at lette indvandringen. Konsekvenserne af denne politik kunne dog blive
desastrøse for Holland.


I Bryssel og Den Haag bliver der i løbet i disse måneder begyndt
udviklinger, hvis konsekvenser for Holland næppe kan overskues, men som
kan blive desastrøse. Hvis det går efter de brysselske og haagske
bureaukrater, vil Europas og Hollands grænser åbnes vidt. Helst for
højtuddannede, men også for chanceløse.

De dertil brugte argumenter er talrige, men næppe bæredygtige eller
beviselig forkerte. For indvandring fra udenfor Europa er unødvendig,
hjælper ikke mod samfundets forolding, er ingen fordel for økonomien,
truer statens finanser og vil sætte pres på den af mange plejede
hollandske socialstat. Samfundets sammenhængskraft forstyrres
yderligere, fjendtlige tankemønstre bliver importeret i endnu større
omfang og Holland bliver ikke sikrere ved det. Og var der ikke allerede
mangel på plads, var ikke naturen allerede truet, var bilkøerne ikke
for lange? Den nylige histrories lektioner er åbenbart glemt igen.
Såvel Bryssel som Den Haag ignorerer det mest mislykkede landsbytte af
de millioner, der var der før de nye migranter fra underudviklede
lande.

Man tager ikke hensyn til, at den 'gamle' invandring numere bare går
igennem [derved menes åbenbart denne indenfor EU-medlemslandene og
disses borgere]. At EU allerede har en halv milliard indbyggere fra
udenfor sine grænser, som kan gå og stå som de vil. Og at der tilkommer
yderligere hundrede millioner, hvis EU optager flere lande (Balkan,
Tyrkiet). Desuden overser man, at det der kan være nyttig for Spanien
eller Italien, kan blive katastrofal for Holland. Ikke at Holland kunne
unddrage sig dette. I modsætning til Danmark, som har holdt sig udenfor
den europæiske migrationspolitik, er Holland bundet til Bryssels
beslutninger, som åbner landet for enhver, som efter Bryssels smag må
komme ind. Denne proces bliver fuldstændigt ubeherskbar for Holland,
hivs indvandringen ved den ny europæiske overenskomst - således som i
den afviste grundlov - bliver en fælles europæisk sag.

Kabinettet Balkenende skulle placere Holland udenfor denne udvikling,
efter dansk forbillede, men laver galt nok det omvendte: Det laver af
indvandringen en EU-sag. Den i forvejen møjsommelige hollandske
immigrations- og integrationspolitik gives væk til bureaukraterne i
Bryssel og andre lande, som ofte har helt andere interesse end de
hollandske.

I Den Haag circulerer også egne planer, for at muliggøre på nyt
gæstearbejde fra udviklingslande. Det skal blive til en attraktiv ny
form for udviklingshjælp. Den eneste nye immigration fra udenfor
Europa, som under strenge vilkår kunne hjælpe Holland, er en meget
begrænset tilladelse af meget vel uddannede. Men dette er allerede i
dag muligt! Dertil kommer at Holland i denne henseende er lettere end
nogle andere europæiske lande. Desværre er risikoen for bedrageri med
disse regler så stor og er kontrollen så begrænset, at der også kan
fuskes ved tilladelse af disse 'kendskabsarbejdere'.

Hvis det ikke var nok allerede, så løser kabinettet Balkenende også
bremserne ved den 'gamle' migration. Gamle asylsøgere må blive
titusendevis, skønt de ikke har ret på asyl. Nye asylsøgere, som vil
opnå målet ved hjælp af svindel, sendes ikke væk mere indenfor to dage,
som man tidligere plejede at gøre.

Asylsøgende må igen, som i halvfemserne, forblive i grupper, fordi det
er ubehageligt i deres land, ikke fordi deres person er i fare.
Kriminelle antillaner sendes ikke tilbage, som det egentlig skulle ske.
Og den møjsommelig gennemførte begrænsning af den skadelige
familiemigration eroderer igen, ved bedrageri eller ved - med tak til
Bryssel - omkørsel via andre europæiske lande. Denne kombination af
'begriffsstutzig' (ved ikke ordet - et hårdt udtryk for nogen, som ikke
kan begribe noget forhold) haagsk politik og skadelige brysselske
foranstaltninger gører direkte afbræk i de fleste hollandske borgeres
interesser.


Det nytter ikke, men skader vel: 12 betænkninger mod indvandring


1 Indvandring er ingen middel mod samfundets tiltagende alder

FN og EU-kommissionen har plæderet siden århundredeskiftet for at
importere migranter fra udviklingslande, som middel mod den stigende
gennemsnitsalder i Europa. Denne opfattelse forspredtes i Holland også
af præsidenten for De Nederlandsche Bank, Nout Wellink.

Men demograferne Evert van Imhoff og Nico van Nimwegen beregnede
allerede 2000, at en årlig netto-tilstrømning af 300 000 personer ville
være nødvendig til 2050, med en netto-tilstrømning af 1,1 mio i år
2011, for at holde de over 65-åriges befolkningsandel på niveauet af
1997. 2050 ville den hollandske befolkning så være vukset til 39 mio
mennesker [aktuelt 16 mio]. Og om et århundrede ville Holland have 100
mio beboere. Forskerne kalder denne vej '[hverken] gangbar eller
ønskelig'.

Om indvandrerne desuden har de samme gennemsnitlige socio-økonomiske
kendmærker som de sidste fyrre års ikke-vestlige immigranter, fører
deres kommen endnu mindre til nogen løsning; de arbejder mindre, får
oftere sociale ydelser og betaler mindre skat.

Bankpræsident Wellink har så heller ikke gentaget denne 'løsning'.
Alligevel dukker dette middel mod det stigende alder i samfundet
fortsat regelmæssigt op. Den ægte løsning af dette problem er en højere
arbejdsdeltagelse, også ved ældre, sammen med en højere
arbejdsproduktivitet. For at opnå dette, skal statsudgifterne
begrænses; desuden skal skatterne og socialafgifterne ned, således at
arbejde - uselvstændig eller selvstændig - bliver mere lønsom. Men
dette var også ønskeligt før alderproblemet.


2 Indvandring koster mere end den leverer

Selv i et land som USA er indvandringens netto-udbytte for samfundet
næsten nul. I Holland er saldoen tilmed særlig negativ. 2003 vurderedes
den financielle skade af en ikke-vestlig familie med to unge børn for
den hollandske stat ved Centraal Planbureau på 230 000 euro. Dertil
kommer endnu speicfikke udgifter for ting som welzijnswerk
[psyko-social hjælptjeneste], skoler og fængsler.

De ikke-vestlige immigranter af de sidste fyrre år er blandt andet
derfor så dyre for samfundet, fordi de arbejder mindre, får oftere
sociale ydelser, tjener mindre og betaler mindre skat og
socialafgifter. Denne risiko klæber i øvrigt også på østeuropæeere, som
nu kommer til Holland: De tjener mindre end gennemsnittet, men de er
mindre ofte i arbejde, når de først bor officielt i Holland.

Ved nye migranter med høj uddannelse skulle det financiele bidrag til
samfundet kunne være positiv. Men i praksis fortsætter fremfor alt den
'gamle', fiancielt ufordelagtige indvandring, mens der eksisterer
haagske [= af Den Haag] som brysselske planer at igen lade mindre
chance-rige migranter ind.

Nye migrationsregler er desuden meget modtagelig for bedrageri. Således
har Holland siden 2004 haft en 'kenniswerkerregeling' [ligesom:
reglement for højtkvalificerede], som i praksis benyttes bedragerisk i
stor stil - dette bliver tydeligt af diverse kilder.

Som konsekevens for indvandringen bliver den etniske sammensætning af
befolkningen mere og mere divers. Den tiltagende heterogenitet har,
skønt tit modsat påstået, også skadelige økonomiske effekter, blandt
andet ved at den gensidige tiltro formindskes. Forskerne Alberto
Alesina (Harvard University) og Eliana la Ferrara (Universitet Bocconi)
konstaterede, at 'en højere grad af etnisk heterogenitet leder til en
lavere økonomisk vækst'.

Arbejdsmigrationen har også effekt på lønnene. Lavtbetalte migranter er
fordelagtige for arbejdsgiverne og deres aftagere, men skadelige for
dem, der allerede laver lavtkvalificeret arbejde. Denne type
indvandring trykker på lønnnene. Men også import af højtkvalificered
arbejdskraft kan have en løntrykkende effekt. Således konstaterede
forskerne i 2005, at lønafstanden af højtkvalificerede bètas
[videnskabsfolk af de 'eksakte videnskaber'] i Holland bare kunne
forklares ved den relativ stor indvandring af bètas.

Endelig koster det penge for Holland, at migranter ofte sender penge
til deres herkomstland. Hollandske marokkanere sendte i følge en
undersøgelse fra 2003 24 % af deres totale indtægter til Marokko, og
tyrkere 13 % til deres land. Sørgeligt er, at disse indvandrergrupper
også holder en høj plads i den hollandske fattigdomsstatistik.


3 Indvandring overbelaster socialstaten

Holland har relativt set verdens højeste sociale ydelser og højeste
lovlige minimum-løn, og ved siden af det desuden financielt attraktive
betingelser på området af forsyning og husvæsen. Forskere som den
amerikanske økonom George Borjas har påvist, at indvandrere med en lav
uddannelse har en forkærlighed for steder, hvor de sociale ydelser er
høje.

Sådan er det åbenbart. Hollandske indvandrere fra underudviklede lande
får (langt) oftere sociale ydelser og bruger oftere forsynings- og
husbistand. Deres arbejdsdeltagelse er ikke alene lavere end andres,
den er også lavere end i lande som Tyskland.

PvdA [Partij van de Arbeid = socialdemokrater]-leder Wouter Bos var -
da han endnu var i oppositionen - den første at plædere for, at man
giver nye (arbejds-) migranter retten til hollandske sociale ydelser
først senere. De forrige Balkenende-kabinetter ville ikke vove sig til
det, og den akteulle har heller ingen planer i denne retning. Den
hollandske socialstat vil ved udbygning af indvandringsmulighederne
have en permanent attraktiv virkning, frem for alt på migranter, som i
hvert fald har små professionelle perspektiver.

Den fortsatte udvidelse af EU mod øst giver flere og flere europæere
(og måske snart også tyrkere) adgang til Holland. Desuden vil Bryssel
muliggøre adgangen til EU for ikke-europæere. Derudover er det
brysselske regler som sørger for, at såvel østeuropæere som andre
migranter får ret på hollandske sociale ydelser. Med mindre man
afgører, at nye migranter bliver udelukket fra socialstaten - så vidt
muligt -, vil socialmigrationen tiltage. Det eneste alternativ er så en
almindelig forminskning af socialstaten.


4 Indvandring forhindrer integration af de herværende indvandrere

Indvandrere konkurrerer på arbejdsmarkedet fremfor alt med de allered
herværende indvandrere, som så ved første blik er i en dårligere
situation. I Holland med den (for) høje lovlige minimum-løn leder dette
til fordrivningen af disse mennesker fra arbejdsmarkedet. Ny
indvandring fra mindre udviklede lande kommer at belaste socialt svage
kvarterer yderligere, 'sorte' skoler bliver endnu sortere.

Når etniske populationer bliver større, tiltager chancen for dannelsen
af 'parallele samfund'. Når omfanget og koncentrationen af etniske
populationer tiltager, bortfalder integrationstrykket. Modtagende lande
har overfor store indvandrergrupper også en mere negativ holdning end
overfor små. Også dette underminerer integrationen ved fortsat
indvandring.


5 Fortsat indvandring ødelægger samfundets kohæsion

En stærk tilstrømning af indvandrere 'med andre kulturer og vaner'
leder til'samfundsmæssige spændinger og tab på social kohæsion',
således konstaterer mange forskere, noget som experter fra praktiken
har vist siden længe. Som reaktion på det synes 60 % af hollænderne, at
der er for mange udlændinge - kun 1 % synes, at der er for få. Britiske
undersøgelser viser også, at næsten halvdelen af allochtonerne [selv!]
synes, at der er for mange allochtoner.

I følge en bred definition er allerede 18 % af den hollandske
befolkning af udenlandsk oprindelse, hvorfra mere end halvdelen stamer
fra ikke-vestlige lande. I Holland er der, relativt set, så mange
indvandrere som i USA. Etniske concentrationer kan lede til en
fornemmelse at blive 'rendt over ende', til idéen at være fremmed i det
eget land.

Desuden har den etniske concentration i de store byer og visse
kvarterer i de sidste ti år stærkt tiltaget, fremgår det af Jaarrapport
Integratie 2005. 2004 var der allerede flere end 450 kvarterer med mere
end en kvart ikke-vestlige allochtoner. Næsten halvdelen af disse
kvarterer ligger i de store byer.


6 Indvandring ledsages af import af fjendtlige holdninger

Ikke alle indvandrere har en positiv indstilling til det hollandske
samfund. Desuden medfører de modsætninger fra deres eget land. Mange
mohammedanere synes at have forståelse for attentater som dem i USA
2001 og mordet på Theo van Gogh 2004. Desuden afviser mange
mohammedanere vestlige værdier som den demokratiske retsstat og
ligeberettigelsen af kvinder og homos. Assimilering, sådan som den
hidtil har været sædvanlig i USA, afvises almindeligt i hollandske
mohammedanerkredse.

Halvdelen af tyrkere og marokkanere i Holland synes, at det vestlige
samfund ikke passer sammen met det mohammedanske, fremgår det af
Jaarrapport Integratie 2005. Efterretningstjenesten AIVD advarer
permanent, at de unge mohammedaners radikalisering fortsætter
uformindsket, lige sådan som afvisningen af den demokratiske retsstat.
Sådan nogen holdninger kan på længre sigt underminere retsstaten, vist
når ledende kræfter af det hollandske samfund er tilbøjelige til
eftergivenhed. Man må betvivle om anti-vestlige holdninger ville blie
mindre udprægede, hvis uddannelsesniveauet af (nye) indvandrere fra
islamitisk hus stiger.

Indvandring kan også ledsages ved import af konflikter på andre steder
i verden, såvel som ved forsøg at påvirke den hollandske
indenrigspolitik. Exsempler er den tyrkisk-kurdiske og den
tyrkisk-armenske konflikt, og forsøg af hollandske arabere at dreje den
hollandske Orient-politik til fordel for Palæstina og arabiske regimes.


7 Indvandring skader 'levbarheden'

Holland er det fuldeste land i den vestlige verden, og de fleste
hollændere vil ikke have et endu fuldere land. Men ny og videregående
indvandring medfører, at landet bliver fuldere og det forhåndenværende
rum aftager. Dette ledsages af pres på natur og milieu, længre bilkøer,
fuldere tog, problemer med vandet og mangel på land for huse, firmaer
og flyvepladser. Mange mennesker på ét sted ville også kunne forstørre
spændinger i samfundet. Et fuldere Holland kan også have negative
økonomiske konsekvenser, beregnede den amsterdammer økonom Joop Hartog
2002. Livet bliver dyrere i et fuldt land, også fordi mangelen på plads
driver husprisene op.


8 Indvandring leder til underbenyttelse af mennesker

Udvandring ledsages af et tab på mennesklig kapital. At nogen er god på
sit fag hjemme, betyder endnu ikke at han umiddelbart kan fortsætte på
samme niveau i det nye land. Indvandrere har ikke landstypiske
kendskaber eller erfaringer og har altid en sproglig ulempe. Ofte
savner de et netværk, og de er ikke vant til de specifikke hollandske
codes.

Indvandring fra et fattigt land vil for vedkommende ofte føre til en
indtægtsforbedring. Men spørgsmålet er hvad han derved opnår, hvis han
i sit land var kirurg og i Holland ikke kommer længre end at køre taxa.
Chancerne til at opnå noget i det nye land er meget større, hvis
afstanden hvad som angår sprog, kultur og religion er mindre store. Det
er ingen fordel for dem, der kommer fra Afrika eller Orientet.


9 Indvandring hindrer innovation

Firmaer, som ikke kan eller vil modernisere deres produktionsproces,
fordrer ofte at kunne importere (billige) abejdskræfter, for at kunne
holde deres omkostninger lave og derved at kunne konkurrere. Men to
haagse plankontorer (Sociaal en Cultureel Planbureau, Centraal
Planbureau) advarede det andet Balkenende-kabinet allerede 2004 ikke at
gentage fejlene fra fortiden. 'I perioden 1960 til 1985 holdtes
brancher - som i den internationale konkurrence havde strukturelle
problemer (blandt andet skibsbygning og tekstil) - for længe og i
sidste ende forgæves i live ved billig gæstearbejde. Også fremover
forbliver det vigtigt at tidligt identificere de brancher, som forsøger
at hævde sig strukturelt ved lavtuddannede indvandrere (med lave lønne)
mod den internationale konkurrence. At fortsætte for længe på en
uholdbar specificeringsvej mindsker den almindelige konkurrencdygtighed
af den hollandske økonomi.' Det er alvorlige advarsler til dem fra fx
land- og trædgårdsbygning og kødsektorn, som mener at kunne overleve
ved at indskyde importeret arbejde.


10 Indvandring bidrager til kriminalitet

Man går ud fra godt 18 % kriminalitet hos de marokkanske mænd mellem 18
og 24, og hos antillanerne af samme aldersgruppe er det godt 13 %. Det
er betydeligt mere end hos deres autochtone alderskammerater, som når
mindre end 4 %, fremgår det af Jaarrapport Immigratie 2005. Halvdelen
af tilfælder af mord og drab går på regning af vestlige [formodentlig
surinamere, antillanere] og ikke-vestlige allochtoner, mens de udgør
mindre end 20 % af befolkningen. Tyrkere, surinamere og antillanere
står oven på listen, fremgår det af en Elsevier-undersøgelse over mord
og drab.

Den hollandske fængselpopulation består til mere af halvdelen af
mennesker, der ikke er født i Holland. Hvis man tæller dem med, hvor én
af forældrene ikke er hollandsk, er fangernes allochtone andel endnu
større.

De transnationale kontakter af indvandrere letter også den
internationale forbrydelse. Så er migranter ofte involveret i
nakrotikahandel, kvindehandel, pengevask, våbensmugleri,
menneskesmugleri og kriminelle afregninger. Den overstore del af
'hollandske' fanger i udlandet, flere end totusinde, er indvandrere,
som næppe behærsker det hollandske sprog.


11 Indvandring gør invandrere ulykkligere

At flytte til et andet land er ofte en smertefuld proces. Indvandrere
føler sig ofte ingen steder hjemme mere. Arbejdsmigranter fra lande som
Polen og Filipinerne ser, hvor forbindelsen til familien lider af deres
fravær.

Hollandske marokkanere og deres børn rives frem og tilbage mellem
Marokko og Holland. Ældre marokkanere ville gerne rejse tilbage, men
deres børn og de sociale ydelser holder dem fast i Holland. De
marokkanske ungdommer rives frem og tilbage mellem den medbragte kultur
og Holland og lider i følge direktør Sadik Harchaoui - selv marokkaner
- fra det multikulturelle institut Forum ofte af skitsofreni.
Tilbagevenden er heller ikke attraktiv, fordi det kan ses som uærefuld.


12 Indvandring hjælper ikke herkomstlandene

Indvandring fra fattige lande anbefales af udviklingshjælpens vægtere,
for at hjælpe herkomstlandene. Arbejdsmigranterne fra disse lande
sender tilbage penge, hvorved de hjælper deres land. Og når de vender
tilbage, bringer de kendskaber med, som de kan hjælpe deres land med,
lyder argumentationen. Denne argumentation duer ikke. Lande som
Filippinerne og Marokko holder sig vist nok delvis på benene ved hjælp
af anvisningerne (på verdensplan ca 220 mia euro), men de udvikler sig
ikke. Desuden taber underudviklede lande således ofte deres bedste
kræfter. Mest smertefuld er eksporten af læger og plejersker fra det
ved aids og andre sygdomme plagede Afrika.

Igangsættelsen af 'circulær migration' af tidsvise migranter, som
bringer penge og kendskaber tilbage til deres hjemland - ideer, som i
Bryssel og Den Haag holdes i live - vil ligeledes vise sig som
illusion. Dette er den samme tankefejl, som dannede grundlag for det
mislykkede gæstearbejde til Holland fra slutningen af tredserne.



-------------------



Artikelen indeholder - ved siden af nogen fotos og grafikker - også tre
kasser med supplerende oplysninger om enkelte aspekter, som allerede er
nævnt i artikelen. En sag skulle fremhæves:

*EU planlægger at åbne indvandringskontorer i Vestafrika...*

Jeg synes, at det er blevet tydeligt fra artikelen: Hos vores politiske
'elite' råder der lignende gruppeidiotiske forhold som ved hoffet af
kejseren fra H C Andersens eventyr 'Kejserens nye klæder'. Den får sin
eksistensberettigelse fra 68ernes rådne ideologiske affald. Kom den
11.9. til antiislam-demonstrationen i Bryssel, for at vise vores
'elite' hvad vi synes om den!





--
No third-world immigration to the western world! Many danes think the
same, see e g

http://www.dendanskeforening.dk/index.asp?id=27 .

Don't surrender, keep on fighting !!!