Den 14-06-07 21.12 skrev Mads Pedersen følgende:
> I parantes skal det bemærkes, at jeg meget, meget stærkt formoder, at min
> arbejdsplads selvfølgelig har styr på sådan noget med at betale
> KODA-afgifter (er det ikke det det hedder?) og den slags.
Det kan du ikke tillade dig at gå ud fra, medmindre det er sædvane på
arbejdspladsen, at der bruges musik til træningen. Skulle der blive
problemer med KODA, er det nu nok arbejdsgiveren, det vil gå ud over -
men det vil sikkert smitte af på dig. Det vil ganske givet være en god
ide lige at tjekke med arbejdsgiveren, om det er ok at bruge musik.
Med hensyn til din private kopiering, kan du se Pers svar. Med hensyn
til virksomhedens/institutionens kopiering, så kræves det, at der er
indgået en aftalelicens. Se §§ 14 og 50 i Ophavsretsloven:
http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A2006/0076329.htm
Jeg ved ikke, om en sådan aftalelicens tillader kopiering fra dine
private cd'er, men det vil fremgå af licensen.
FUT: dk.videnskab.jura. Det betyder, at svar på dette indlæg automatisk
dirigeres til juragruppen, og dermed ikke havner i musikgruppen.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Tips og tricks til sikkerhedskopiering.
http://kimludvigsen.dk