God aften eksperter
Har googlet på "god forvaltningsskik" og har fundet en masse uden at blive
ret meget klogere - jeg er ikke jurist.
Mere konkret:
Jeg føler mig dårligt behandlet på egne og fruens vegne. Hun er fra et
ikke-Schengen-land. Vi mødte hinanden tilfældigt i Danmark okt. 2004, blev
gift 25. feb. 2005, indgav ansøgning om familiesammenføring 28. feb. samme
år, bevilget 19. aug. samme år med udløb 28. feb. 2007.
Forlængelse skal så søges 28. dec. 2006 - 28. feb. 2007. vi indgav
ansøgningen, forskiftsmæssigt på autoriset blanket til det lokale politi,
28. dec. 2006. Det er ved at være 5 måneder siden. Iflg.
Udlændinge/service/s
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Myndigheder/udlaendingeservice/servicemaal.htm
er målet for den slags sager 3 måneder, iflg. samme myndigheds
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/ophold/visum/sagsbehandlingstider.htm
"Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forlængelse af visum/ophold er i
øjeblikket 1-2 uger."
Der er ikke sket andet, end at vi efter 2 måneder fik en skrivelse hvor vi
under trusler om fængselsstraf og efterfølgende udvisning skulle skrive
under på at fruen ikke får bistandshjælp. (Fruen, der læser dansk godt, men
ikke lige juridisk dansk: "Hvorfor skal jeg nu i fængsel?"). Den forekommer
noget overflødig, eftersom vi ved begge tidligere ansøgninger har gjort
rede for økonomien, har garanteret min forsøgelse med et betydeligt
garantibeløb, har givet Udlængestyrelsen/-service ret til tjek hos kommunen
og skattevæsnet, og eftersom vi ved sidste ansøgning kunne godtgøre at
fruen har normalt arbejde og tjener en normal indkomst (og betaler normal
skat).
For en måned siden ringede jeg til samme myndighed, i sig selv særdeles
vanskeligt, uden at kunne få anden prognose end at at styrelsen/servicen
ikke manglede oplysninger, at der ikke var truffet afgørelse i sagen og at
det heller ikke blev inden for den næste uge "hvor vi alle sammen har fået
besked på at lave pas".
Sagen forekommer helt ukompliceret. Reglerne er klare, der er ingen
problemer med økonomi eller boligforhold, fruen har arbejde og har fulgt
sit kommnale integrationsprogram eksemplarisk, der er ingen grund til - og
har ikke været rejst mistanke om - proformaægteskab. (fx er der ingen
særlig aldersforskel).
Er det ikke uvæsentligt? Fruen har jo lovligt ophold sålænge sagen
behandles.
Nej! Ved rejse skal søges om Schengen-visum, hos Udlændingeservice. Det er
der også et skema til. Ved nævnte telefonopkald spurgte jeg om
sagsbehandlingstiden for det. Og fik svævende svar: "meget hurtigt",
"næsten fra dag til dag", "næsten direkte pr telefon" - ikke videre
overbevisende på baggrund af ovennævnte websiders vel lidet realistiske
angivelser.
Vi er rejseglade. Det akutte behov fik vi løst ved at lægge en uges rejse
20.-27. feb., umiddelbart før opholdstilladelsens udløb - og vælge rejsemål
derefter. Men da hun løb ind i kort arbejdsløshed i april og gerne ville
bruge den til at besøge sin datter i hjemlandet, opgav hun. Og nu vil jeg
gerne invitere fruen på en lille rejse i anledning af min forestående runde
fødselsdag ...
Hvis jeg sku' op på de høje nagler, ville jeg påstå at vi administrativt
berøves vores rejsefrihed. Flybilletter købes nu om dage ofte på tilbud og
med kort varsel.
Hvad er egentlig Udlædingeservices status? Den omtales skiftevis som
forvaltning og som domstol(slignende). Det forekommer mig at være et organ
med en magt uden fortilfælde og samtidig særdeles uigennemskueligt.
Er der noget jeg kan gøre for at genvinde vores ubekymrede rejsefrihed?
Indlægget er ikke politisk. Det anfægter ikke regeringens og folketingets
ret til at fastlægge udlængepolitik. Det handler alene om forvaltningen af
denne politk. Men grænsen er nok lidt flydende - i paranoide øjeblikke ser
jeg en tamilsag => udlændingesag.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk