/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Spørgsmål omkring formue
Fra : Henrik 4100


Dato : 20-05-07 16:19

Hej Gruppe

Jeg har lige talt med min mormor, som bekymre sig en del over følgende
problem.

Hun og hendes mand er kommet godt op i årene og har ikke evigheder igen her
på jorden, min morfar er begyndt at blive en smule sløj og hun har prøvet at
spørge ind til hvordan med økonomi (som min morfar åbenbart styre med hård,
og meget gammeldags, hånd)
De mangler på ingen måde penge som det ser ud nu.
Men.
Min mormor bekymre sig om, at en stor del at deres formue står udelukkende i
en bank med min morfar som ejer af konto, dette er beløb på ca 1,9
millioner, hvordan de er fordelt ved jeg ikke, men nogen står i obligationer
og andre på min morfars pension ( hun mener at der er tale om en pension
hvor han får noget ud om måneden og noget hvert år)
Der ud over har de en fælles konto i en anden bank, men begge som ejer, her
står en mindre beløb, på ca 400.000,-
De har en betalt hus med en ejendomsvurdering på 2,3 millioner - begge som
ejere, den egentlig handelsværdi er nok nærmere 3,5 millioner.
Det er hvad min mormor har fortal om deres økonomi.
De har været gift i 29 år, og begge er kommet ind i ægteskab uden nogen
penge.
Min Mormor har for mange år siden arvet min oldefar og oledmor, men et, som
hun udtrykte det, meget stort beløg, disse penge er brugt på at betale hus
ud og en del penge er brugt på obligationer på den konto som står i min
morfars navn.

Håber at i kan følge med så langt

Nu til hendes egentlige bekymring.
Hvis min morfar kommer på plejehjem, hvad så med den formue som står i hans
navn, hvad med den,er han "ene" hersker over den?
Koster ophold på plejehjem en del at den persons indtægt, eller er der et
faktisk beløb der skal betales hver md.
Min mormor er nemlig bekymret for at hun måske ikke selv kan sidde i huset,
hvis min morfar ikke velvilligt betaler til hende.
Hvad er mulighederne?
Hvad er reglerne?

Det skal siges at som det ser ud nu, skal han ikke på plejehjem, men i denne
alder, 84 år, kan der jo ske hurtige ændringer.
Og hvis vi nu kan "fjerne" en bekymring fra min mormor, ville det lette
hendes hverdag.
Og NEJ. ifølge min mormor, vil min morfar ikke høre tale om at "hans"
kontoer skal flyttes, eller at hun skal sættes på som medejer, som hun siger
han er ufattelig gammeldags, hvad økonomi angår.

På forhånd tak for hjælpen.
Henrik



 
 
Carsten Riis (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 20-05-07 16:48

Henrik 4100 skrev den 20-05-2007 17:19:
> Hej Gruppe
>
> Jeg har lige talt med min mormor, som bekymre sig en del over følgende
> problem.
>
......

> Og NEJ. ifølge min mormor, vil min morfar ikke høre tale om at "hans"
> kontoer skal flyttes, eller at hun skal sættes på som medejer, som hun siger
> han er ufattelig gammeldags, hvad økonomi angår.


Så længe de er gift, så kan det godt være, at de forskellige konti står
i din morfars navn, men i princippet er det vel fælleseje.
Formuen er - jf. din beskrivelse - opbygget i fællesskab.


Derudover vil jeg da mene, at de to snart skal gå igang med at bruge
hhv. dele ud af deres formue. For husk....den sidste skjorte har ingen
lommer.
Og så snart vi taler arv, så går staten ind og tager en haps igen.



--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

mfn (20-05-2007)
Kommentar
Fra : mfn


Dato : 20-05-07 19:04


> Derudover vil jeg da mene, at de to snart skal gå igang med at bruge
> hhv. dele ud af deres formue. For husk....den sidste skjorte har ingen
> lommer.
> Og så snart vi taler arv, så går staten ind og tager en haps igen.

Jeg kom til at tænke på et eksempel: En person ligger for døden. Personen
har et stort indestående i en bank. Bør denne person egenligt ikke henvende
sig til syn bank og bede om hele beløbet i kontanter? Det er han vel i sin
gode ret til? - altså så staten ikke "hapser" af pengene når først døden så
indtræffer? - og hvis man bor på plejehjem, sælge ud af hvad man ellers
måtte have af ejendom - huse - biler - både og hvad man nu ellers kan eje.
Og så gemme beløbet "under madrassen" så er der vel ikke meget at komme
efter i arveafgift? Eller hvad?



Maria Frederiksen (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 20-05-07 19:27

> Og så gemme beløbet "under madrassen" så er der vel ikke meget at komme
> efter i arveafgift? Eller hvad?

Arvingen kan dog få lidt problemer med at redegøre for hvorfra pengene
stammer - og flere arvinger kan ende i et ganske voldsomt slagsmål. Folk er
slået ihjel for mindre end en million.

Mvh Maria



Martin Højriis Krist~ (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 20-05-07 19:32

"mfn" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46508d8e$0$934$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Og så gemme beløbet "under madrassen" så er der vel ikke meget at komme
> efter i arveafgift? Eller hvad?

Der skal betales arveafgift uanset hvordan midlerne opbevares.

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.martinshjemmeside.dk/



Anders Mølbjerg Lund (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Anders Mølbjerg Lund


Dato : 20-05-07 20:53


"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> skrev i en meddelelse
news:46509407$0$152$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "mfn" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:46508d8e$0$934$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> Og så gemme beløbet "under madrassen" så er der vel ikke meget at komme
>> efter i arveafgift? Eller hvad?
>
> Der skal betales arveafgift uanset hvordan midlerne opbevares.
>

Skal der også betales aveafgift af ting? Hvis ikke, så kunne man jo
invistere i et par Edvard munk'ere og en håndfund picasso'ere.

Mvh
Anders Kund



Martin Højriis Krist~ (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 20-05-07 21:04

"Anders Mølbjerg Lund" <06amlSLETDETTE@nanostud.aau.dk> skrev i en
meddelelse news:4650a740$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> Skal der også betales aveafgift af ting?

Ja, arveafgift svares af boets værdi.
Det hedder faktisk boafgift i den nye lov.

§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på
15 pct til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig.
Stk 2. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct af den del af
værdierne, som tilfalder andre end
a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,
b) afdødes forældre,
c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle,
uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,
d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år
før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med
afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles
bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i
en ældrebolig,
e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,
f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende
periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet
fyldte 15 år og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos
afdøde sammen med plejebarnet.
Stk 3. Der skal endvidere betales en tillægsboafgift på 25 pct af den
del af værdierne, hvortil der er knyttet betingelser, som bevirker, at
det ikke inden afgiftens betaling vides, om værdierne kan blive
omfattet af tillægsboafgiften.
--
Martin Højriis Kristensen
http://www.martinshjemmeside.dk/



Carsten Riis (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 20-05-07 21:51

mfn skrev den 20-05-2007 20:03:
>> Derudover vil jeg da mene, at de to snart skal gå igang med at bruge
>> hhv. dele ud af deres formue. For husk....den sidste skjorte har ingen
>> lommer.
>> Og så snart vi taler arv, så går staten ind og tager en haps igen.
>
> Jeg kom til at tænke på et eksempel: En person ligger for døden. Personen
> har et stort indestående i en bank. Bør denne person egenligt ikke henvende
> sig til syn bank og bede om hele beløbet i kontanter? Det er han vel i sin
> gode ret til? - altså så staten ikke "hapser" af pengene når først døden så
> indtræffer? - og hvis man bor på plejehjem, sælge ud af hvad man ellers
> måtte have af ejendom - huse - biler - både og hvad man nu ellers kan eje.
> Og så gemme beløbet "under madrassen" så er der vel ikke meget at komme
> efter i arveafgift? Eller hvad?
>
>
Uanset om pengene er i kontanter eller inde på en bank, så skal der
betales arveafgift af pengene.


--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.

Kim2000 (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Kim2000


Dato : 20-05-07 22:09


"mfn" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46508d8e$0$934$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Derudover vil jeg da mene, at de to snart skal gå igang med at bruge
>> hhv. dele ud af deres formue. For husk....den sidste skjorte har ingen
>> lommer.
>> Og så snart vi taler arv, så går staten ind og tager en haps igen.
>
> Jeg kom til at tænke på et eksempel: En person ligger for døden. Personen
> har et stort indestående i en bank. Bør denne person egenligt ikke
> henvende
> sig til syn bank og bede om hele beløbet i kontanter? Det er han vel i sin
> gode ret til? - altså så staten ikke "hapser" af pengene når først døden
> så
> indtræffer? - og hvis man bor på plejehjem, sælge ud af hvad man ellers
> måtte have af ejendom - huse - biler - både og hvad man nu ellers kan eje.
> Og så gemme beløbet "under madrassen" så er der vel ikke meget at komme
> efter i arveafgift? Eller hvad?
>

Bestemt og personligt ville jeg nok også gøre det på den måde, hvis man da
har valget. Det ændre dog ikke på det er skatteunddragelse.

Mine forældre gjorde så det modsatte da de blev gamle, de belånte alt, købte
ALT på afbetaling og havde så vidt jeg husker 12 kreditkort. Jeg behøver vel
ikke nævne at da min far så døde var der en enorm gæld, men sådan går det
når man bruger 20.000 om måneden og har 2 gange folkepensionm så kommer der
jo stille og roligt en gæld. Personligt tror jeg nu det var en stærk
medvirkende årsag til han døde, formentlig 5-6 måneder før korthuset ville
kolapse, så anbefales kan det ikke.

mvh
Kim



Henrik 4100 (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Henrik 4100


Dato : 20-05-07 20:28


"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:46506db7$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
> Så længe de er gift, så kan det godt være, at de forskellige konti står i
> din morfars navn, men i princippet er det vel fælleseje.
> Formuen er - jf. din beskrivelse - opbygget i fællesskab.
I princippet?, kan der være tale om andet? eller afhænger det kun af hvordan
formuen er opbygget?
Ellers så langt så godt.
Nyt senarie:
Min morfar kommer på plejehejm, han "vil" ikke dele ud af "sin" formue (han
er flink, men godt nok en gammel stædig rad) Hvad nu?
Kan min mormor bare henvende sig i "min morfars" bang og bede om
udbetalinger?, eller skal han give tilsagn om dette?


>
>
> Derudover vil jeg da mene, at de to snart skal gå igang med at bruge hhv.
> dele ud af deres formue. For husk....den sidste skjorte har ingen
> lommer.
> Og så snart vi taler arv, så går staten ind og tager en haps igen.
Ja, det syntes min mormor også, men det er min morfar altså ikke særlig
lydhør over for.
De penge står godt på kontoen, og der skal ikke bruges flere end de
akkumulere.

mvh
Henrik



Henning Sørensen (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 20-05-07 22:22

On 20 Maj, 17:48, Carsten Riis <carsten.r...@gmail.com> wrote:
> Så længe de er gift, så kan det godt være, at de forskellige konti står
> i din morfars navn, men i princippet er det vel fælleseje.
> Formuen er - jf. din beskrivelse - opbygget i fællesskab.


Spørgsmålet om fælleseje er først interessant i forbindelse med enten
separations- eller dødsskifte. Så længe ægteskabet består, er der
særråden og særhæften, således at når kontoen står i morfars navn så
er det helt enkelt morfars penge og dermed morfar som råder over
pengene. Det er endda ikke helt uproblematisk at bare flytte et større
pengebeløb fra morfar til mormor eller bare sætte mormors navn på
kontoen og dermed flytte kontoen fra morfars ejendom til lige sameje,
idet det i så fald vil kræve gaveægtepagt.

Så med andre ord, vil morfar ikke hjælpe mormor med penge fra hans
konto, så har hun problemer...

Den situation er der dog taget højde for lovgivningen ved at pålægge
ægtefællerne gensidig underholdspligt, hvilket betyder at mormor har
krav på et kontant beløb fra morfars opsparing hvis hun ikke selv har
midler til at opretholde en efter deres forhold rimelig levefod. Ud
fra de sparsomme oplysninger tør jeg ikke sige hvorvidt mormors ønske
om at blive siddende i huset såfremt morfar rykker på plejehjem må
anses som rimeligt. Når der er fælles konto med et kontant beløb bør
hun nok have "spist" sin halvdel af kontoen først, men igen skal der
flere oplysninger til for at vurdere hvorvidt det er tilfældet - især
er det vigtigt at vide noget om hvordan det kontante beløb er opstået.
Og så skal man være opmærksom på at der ikke er mulighed for at tvinge
morfar til at betale et beløb hver måned så længe ægteskabet består,
og lovens bestemmelse er derfor svær at gennemtvinge.

Det samme gælder for så vidt morfars "egen" konto, igen er det vigtigt
at prøve at kigge på hvordan et så stort beløb kan blive samlet
sammen. Men det er nok svært at komme ret langt i den proces....

I forhold til arven som er brugt på at nedbringe gælden i huset har
din mormor et umiddelbart krav på halvdelen af beløbet fra din morfar,
hvilket også først reelt har betydning på skiftet ved enten separation
eller skilsmisse. Ud fra de sparsomme oplysninger det igen svært at
vurdere hvor meget den indskudte arv betyder (tal er en herlig ting i
denne sammenhæng), så derfor kan du alene bruge at din mormor har krav
på at få halvdelen af pengene af morfar på separations- eller
dødsskifte.

Hvis morfar ender på plejehjem og din mormor står med de økonomiske
smerter ser det med andre ord ud til at hun kan blive tvunget til at
gennemtvinge skiftet ved at kræve separation. Dermed opløses
formuefællesskabet og de to ægtefæller stilles lige økonomisk (ud fra
dine oplysninger ser det ud til at de begge vil have et positivt
resultat på bundlinien når boet skal deles). Det er et frygteligt råd
at måtte give din mormor efter så mange års ægteskab, men ikke desto
mindre er det den eneste mulighed hun har for at sætte pres på morfar.
Og det kan jo også være at alene truslen om at gennemtvinge skiftet,
som umiddelbart lyder til at blive rigtigt dyrt for morfar, kan bløde
den gode mand op så han sikrer sin mangeårige hustru en rimelig
levefod i de sidste år - hvilket han jo også har pligt til efter loven
for så vidt at han har midlerne til det....

Men som sagt skal der bruges mange flere oplysninger om pengestrømme,
værdier osv for at kunne give et fuldstændigt fyldestgørende svar....

Håber det hjalp - ellers må du jo spørge igen )

Mvh

Henning


Henrik 4100 (20-05-2007)
Kommentar
Fra : Henrik 4100


Dato : 20-05-07 23:14


"Henning Sørensen" <hesor@vejle.dk> skrev i en meddelelse

>Men som sagt skal der bruges mange flere oplysninger om pengestrømme,
>værdier osv for at kunne give et fuldstændigt fyldestgørende svar....

>Håber det hjalp - ellers må du jo spørge igen )

Det var i hvert fald et brugbart svar.
Jeg taler lidt med mormor omkring dette, og rådet må jo være at hun opsøger
en advokat, specielt en tid inden, det kan komme så vidt at min morfar
kommer på plejehjem, ikke at det i øjeblikket ser ud til det, men som min
mormor siger, de få af deres venner der stadig er tilbage, er det et, over
gennemsnittet, billede der tegner sig, og hun har set en veninde gå i grus
over dette, så jeg kan sagtens forstå hendes bekymringer.
Lidt irreterende med at den gamle rare morfar skal være så gammeldags.

som et sidste sumlement, så er meget stor del af deres formue, bygget på arv
fra hendes forældre, min morfars forældre var fattige som kirkerotter,
hvilket nok også er med til at min morfar holder sådan på pengene.
Jeg kan jo lige spørge hende omkrg arvens størrelse, det kan have en stor
betydning for hendes fremtd?

mvh
Henrik



Henning Sørensen (21-05-2007)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 21-05-07 18:19

On 21 Maj, 00:14, "Henrik 4100" <I...@mail.her> wrote:
> "Henning Sørensen" <h...@vejle.dk> skrev i en meddelelse
>
> >Men som sagt skal der bruges mange flere oplysninger om pengestrømme,
> >værdier osv for at kunne give et fuldstændigt fyldestgørende svar.....
> >Håber det hjalp - ellers må du jo spørge igen )
>
> Det var i hvert fald et brugbart svar.
> Jeg taler lidt med mormor omkring dette, og rådet må jo være at hun opsøger
> en advokat, specielt en tid inden, det kan komme så vidt at min morfar
> kommer på plejehjem, ikke at det i øjeblikket ser ud til det, men som min
> mormor siger, de få af deres venner der stadig er tilbage, er det et, over
> gennemsnittet, billede der tegner sig, og hun har set en veninde gå i grus
> over dette, så jeg kan sagtens forstå hendes bekymringer.
> Lidt irreterende med at den gamle rare morfar skal være så gammeldags.
>
> som et sidste sumlement, så er meget stor del af deres formue, bygget på arv
> fra hendes forældre, min morfars forældre var fattige som kirkerotter,
> hvilket nok også er med til at min morfar holder sådan på pengene.
> Jeg kan jo lige spørge hende omkrg arvens størrelse, det kan have en stor
> betydning for hendes fremtd?
>
> mvh
> Henrik

I det omfang hun har arvet indgår arven i hendes formue, også selv om
den er brugt til at nedbringe gælden i huset. Hvis kontantbeløb fra
arven er endt på morfars konto fordi de to i årenes løb har haft den
måde at styre økonomi på, er der tale om et lån med mindre der kan
tales om at pengene er en del af pengestrømmen mellem ægtefællerne for
at opfylde forsørgelsespligten. Der kan kun være tale om gave hvis det
enten er sædvanligt for dem at give den type gaver (det lader ikke til
at være tilfældet ud fra dine oplysninger) eller hvis der ligger en
gaveægtepagt.

Og hvad der er lånt, skal jo returneres. Det kan give et praktisk
problem at finde ud af præcis hvor mange penge, men ud fra dine
oplysninger lyder det til at mormor har et temmeligt stort krav på
morfar. Og det er klart at hans situation bliver ikke bedre af at han
ikke har indført større arvesummer, så med mindre han har haft et
forholdsvis vellønnet job kan han jo have svært ved at argumentere for
at der pludseligt er opbygget en stor formue i hans navn - ikke mindst
hvis større indskud på hans konto kan sættes i forbindelse med mormors
modtagelse af arv.

Derfor er det lidt vigtigt at sætte nogle tal på pengestrømmene i
ægteskabet - især de større enkeltbevægelser. Den almindelige daglige
"bytten penge" mellem ægtefællerne vil oftest blive anset for at være
opfyldelse af forsørgelsespligten. Det vil uden tvivl være en rigtig
god ide at mormor tager en time ved en advokat. Det koster måske nogle
hundrede kroner, men hvis det giver hende ro i sindet og samtidig
måske giver argumenter overfor morfar til at få tingene til at fungere
uden at man behøver at gennemtvinge skiftet ved en separation, så er
det trods alt en god investering.

I skal desuden være opmærksom på at som hovedregel indgår pensioner
ikke længere som en del af skiftet. Det betyder også at hvis mormor
ikke kan bevise at pensionsformuen er opbygget af lånte midler fra
hendes arvebeløb, så kan han faktisk have held til at holde beløbet
ude af skiftet. Og hvis det er et lån, hvilket betyder at han er
forgældet, så har han jo ikke noget at dele af og derfor indgår
mormors formue kun i ligedelingen - men han beholder sin gæld... og
dermed bliver matematikken lidt mere kompliceret og det kan derfor kun
anbefales at I tager papirerne under armen og finder en advokat som
kan give konkrete svar ud fra alle de relevante fakta. Dem har vi
selvfølgelig ikke her i gruppen...

Mvh

Henning




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste