---

Hej

Har man som privatperson lov til at fastsætte huslejen for en
udlejningsejendom efter eget skøn - dvs. vilkårligt lavt (eller højt)?
F.eks. at fastsætte lejen til at være det samme som drift-omkostningerne,
dvs. ekslusiv realkredit-ydelse (jeg er klar over at det umiddelbart lyder
som en dårlig forretning

Hvad hvis det er et selskab der ejer ejendommen? Må et interessentskab køre
med driftunderskud i mange år (det ku' jo være at ejendommens potentielle
værdistigning er selskabets fundament)?

Mvh
Michael

NB: Jeg spørger både skattejuridisk og almen juridisk.

---

"Michael Thybo Jørgensen" <no@way.dk> skrev i en meddelelse
news:f2ed62$m1k$1@news.al.sw.ericsson.se...
> Hej
>
> Har man som privatperson lov til at fastsætte huslejen for en
> udlejningsejendom efter eget skøn - dvs. vilkårligt lavt (eller højt)?
> F.eks. at fastsætte lejen til at være det samme som drift-omkostningerne,
> dvs. ekslusiv realkredit-ydelse (jeg er klar over at det umiddelbart lyder
> som en dårlig forretning

Lejen må ikke overstige et lovligt niveau, hvilket i lejelovsmæssig forstand
er det samme som andre lignende lejemål i området koster.
Hvis det ikke er nok til at dække drift mv. er det for så vidt bare
ærgerligt for udlejer.

/Per

---

[snip]
> Lejen må ikke overstige et lovligt niveau, hvilket i lejelovsmæssig
> forstand er det samme som andre lignende lejemål i området koster.
> Hvis det ikke er nok til at dække drift mv. er det for så vidt bare
> ærgerligt for udlejer.
>
> /Per

Så langt så godt. Men må man fastsætte en vilkårlig lav husleje?

Mvh
Michael

---

"Michael Thybo Jørgensen" <no@way.dk> skrev i en meddelelse
news:f2ekqu$pdg$1@news.al.sw.ericsson.se...
> [snip]
>> Lejen må ikke overstige et lovligt niveau, hvilket i lejelovsmæssig
>> forstand er det samme som andre lignende lejemål i området koster.
>> Hvis det ikke er nok til at dække drift mv. er det for så vidt bare
>> ærgerligt for udlejer.

Sååååååååååå, hvad med LL § 4 stk 5?
Og budgettet består af mere end lejeværdi, der er også driftudgifter.
>>
>> /Per
>
> Så langt så godt. Men må man fastsætte en vilkårlig lav husleje?

I lejelovshenseende kan der fastsættes en hvilken som helst lavere husleje
end den lovmæssigt højeste leje.
Og skulle der være en skattefidus i det, hvorfor så blande sig.

Fra lejeloven § 4:
Stk. 3. En lejeaftale anses for indgået på lovens vilkår i det omfang, der
ikke udtrykkeligt er fastsat andet i aftalen.

Stk. 4. Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det beløb,
der er rimeligt under hensyn til det lejedes værdi, jf. § 47, stk. 2, eller
§ 47 a.

Stk. 5. Ønsker udlejeren at opkræve en leje, hvor afkastet beregnes efter §
9, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, skal det
fremgå af lejeaftalen, hvornår den aftalte leje senest er fastsat efter § 7
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, samt i aftalen
skønsmæssigt angives størrelsen af den leje, der maksimalt kan beregnes for
lejemålet på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse. Det skal tillige
fremgå, om den aftalte leje er nedsat i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene.

§ 47. Er lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren under
iagtagelse af § 66 forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt
under hensyn hertil. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der
bort fra:

a) lejeforhøjelser efter §§ 58, stk. 3, og 62 b og forbedringer efter §§ 46
a, stk. 3, og 62 b,

b) lejeforhøjelser efter § 63 b og forbedringer, der er udført for beløb
omfattet af § 63 a,

c) lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter §
60 i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af
11. august 1993,

d) lejeforhøjelse og forbedringer efter § 60, stk. 3-6, i lov om byfornyelse
og boligforbedringer,

e) lejeforhøjelse og forbedringer efter lov om byfornyelse,

f) lejeforhøjelser uden fradrag af tilskud og forbedringsarbejder med hertil
knyttede nødvendige følgearbejder efter lov om privat byfornyelse, og

g) forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med udlejerens
tilladelse.

Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet støtte
efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og boligforbedring, finder
reglen i litra c dog ikke anvendelse.

Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., skal der foretages en
sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller
området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art,
størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Ved sammenligningen
ses bort fra lejemål, der er forbedret efter § 62 b, samt lejemål omfattet
af kapitel VIII A, § 53, stk. 3-5, og lov om privat byfornyelse samt kapitel
5 i lov om byfornyelse. Ligeledes ses bort fra lejemål i ejendomme, der er
omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring,
hvortil der efter samme lovs § 67, stk. 2, er meddelt bindende tilsagn efter
udgangen af 1994, medmindre lejemålet er beliggende i en ejendom, der er
omfattet af en beslutning, hvor by- og boligministeren har tilladt, at
bestemmelserne om lejefastsættelse i kapitel VII i lov om byfornyelse og
boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993, fortsat
finder anvendelse efter udgangen af 1994. Der ses tillige bort fra lejemål i
ejendomme, som er omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse.



Boligreguleringsloven. (lov om midlertidig regulering af boligforholdene)

§ 8. De nødvendige driftsudgifter omfatter udgifter til skatter, afgifter,
renholdelse, administration og forsikring i det omfang, det er rimeligt
under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter. De nødvendige
driftsudgifter omfatter endvidere de beløb, der afsættes til vedligeholdelse
m.v. efter § 22 i lov om leje og §§ 18 og 18 b i denne lov.

§ 9. Til afkastning af ejendommens værdi afsættes på budgettet et beløb, der
ikke må overstige 7 pct. af den ejendomsværdi, der er fastsat pr. 1. april
1973 ved 15. almindelige vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 2. I stedet for en afkastning efter reglen i stk. 1 kan udlejeren i
ejendomme, der tages i brug efter 1963, som afkastning beregne et beløb, der
ikke må overstige rimelige ydelser på sædvanlige langfristede prioritetslån,
der er optaget til finansiering af ejendommens opførelse, med tillæg af en
passende forrentning af den resterende del af den rimelige anskaffelsessum
med fradrag af lejerindskud. Som passende forrentning anses:

Ibrugtagelsesår

Pct.

1964

8

1965-69

10

1970-73

12

efter 1973

14


Stk. 3. I stedet for afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for
ejendomme finansieret med indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån som afkastning beregne den rente, udlejeren
løbende betaler på indekslån optaget til finansiering af ejendommens
opførelse med tillæg af 4 pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan
endvidere beregne en forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum
efter fradrag af lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt.,
reguleres med samme procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet
reguleres.

Stk. 4. For ejendomme taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og
udlejes af udlejere omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme
beløb i afkastning som beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom
finansieret med størst muligt indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om
indeksregulerede realkreditlån.

Stk. 5. Er der i perioden 1. januar 1964 -1. april 1973 gennemført
lejeforhøjelser for forbedringer, kan afkastningen beregnes med indtil 7
pct. af ejendomsværdien ved den seneste almindelige vurdering forud for
forbedringens gennemførelse med tillæg af en afkastning af den rimelige
forbedringsudgift, beregnet efter reglerne i stk. 2, således at tidspunktet
for forbedringens ibrugtagelse er afgørende for forrentningsprocentens
størrelse.

Stk. 6. Såfremt ejendommen er opdelt i ejerlejligheder efter 15. alm.
vurdering, beregnes afkastningen på grundlag af en forholdsmæssig andel af
ejendomsværdien ved 15. alm. vurdering.

Stk. 7. Til det beregnede afkast kan udlejeren for 1995 og fremover lægge et
beløb svarende til 1/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt
pr. m² bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske
installationer, jf. § 8, ved udgangen af 1994. Beløbet reguleres en gang
årligt med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet
efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det
finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.

---

"Jubii" <gruntsaver@jubii.dk> skrev i en meddelelse
news:464ae79f$0$52122$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Michael Thybo Jørgensen" <no@way.dk> skrev i en meddelelse
> news:f2ekqu$pdg$1@news.al.sw.ericsson.se...
>> [snip]
>>> Lejen må ikke overstige et lovligt niveau, hvilket i lejelovsmæssig
>>> forstand er det samme som andre lignende lejemål i området koster.
>>> Hvis det ikke er nok til at dække drift mv. er det for så vidt bare
>>> ærgerligt for udlejer.
>
> Sååååååååååå, hvad med LL § 4 stk 5?

§4, Stk. 5.

For lokaler som nævnt i stk. 4 skal det endvidere udtrykkeligt specificeret
fremgå af lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgår i
varmeregnskabet. Stk. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.


(Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse...)

Hvor er relevansen til spørgsmålet?

/Per

---

"per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:464b0475$0$48622$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> (Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse...)
>
> Hvor er relevansen til spørgsmålet?

Aner det ikke, for jeg har ikke citeret det.
>
> /Per
>

---

"Jubii" <gruntsaver@jubii.dk> skrev i en meddelelse
news:464b4104$0$52094$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
> news:464b0475$0$48622$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> (Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end beboelse...)
>>
>> Hvor er relevansen til spørgsmålet?
>
> Aner det ikke, for jeg har ikke citeret det.

Næh, men du har henvist til LL §4, stk. 5, som jeg citerer, så alle akn være
med.
Hvad mente du var relevant ved henvisningen?

/Per

---

"per christoffersen" <pc@FJERNcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:464b58a5$0$7233$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Jubii" <gruntsaver@jubii.dk> skrev i en meddelelse
> news:464b4104$0$52094$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
>> news:464b0475$0$48622$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>> (Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end
>>> beboelse...)
>>>
>>> Hvor er relevansen til spørgsmålet?
>>
>> Aner det ikke, for jeg har ikke citeret det.
>
> Næh, men du har henvist til LL §4, stk. 5, som jeg citerer, så alle akn
> være med.
> Hvad mente du var relevant ved henvisningen?

Nu tager du gas på mig.

Det var et svar til dette:
>> Lejen må ikke overstige et lovligt niveau, hvilket i lejelovsmæssig
>> forstand er det samme som andre lignende lejemål i området koster.
>> Hvis det ikke er nok til at dække drift mv. er det for så vidt bare
>> ærgerligt for udlejer.

Stk 5 viser at det ikke er korrekt svaret.
Michaels svar dækkes kun af stk 4.

>
> /Per
>

---

"Jubii" <gruntsaver@jubii.dk> skrev i en meddelelse
news:464c014a$0$52162$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "per christoffersen" <pc@FJERNcomonto.dk> skrev i en meddelelse
> news:464b58a5$0$7233$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>
>> "Jubii" <gruntsaver@jubii.dk> skrev i en meddelelse
>> news:464b4104$0$52094$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>>> "per christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:464b0475$0$48622$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>> (Stk. 4. For lokaler, der udelukkende anvendes til andet end
>>>> beboelse...)
>>>>
>>>> Hvor er relevansen til spørgsmålet?
>>>
>>> Aner det ikke, for jeg har ikke citeret det.
>>
>> Næh, men du har henvist til LL §4, stk. 5, som jeg citerer, så alle akn
>> være med.
>> Hvad mente du var relevant ved henvisningen?
>
> Nu tager du gas på mig.
>
> Det var et svar til dette:
>>> Lejen må ikke overstige et lovligt niveau, hvilket i lejelovsmæssig
>>> forstand er det samme som andre lignende lejemål i området koster.
>>> Hvis det ikke er nok til at dække drift mv. er det for så vidt bare
>>> ærgerligt for udlejer.
>
> Stk 5 viser at det ikke er korrekt svaret.

Stk. 5 gælder kun for udleje af rum der ikke anvendes til beboelse, jvf,.
stk. 4.

/Per

---

On Wed, 16 May 2007 12:02:06 +0200, Michael Thybo Jørgensen
<no@way.dk> wrote:

>Så langt så godt. Men må man fastsætte en vilkårlig lav husleje?

Min far købte en ejerlejlighed som han udlejede til min søster til
kostpris..

Skattevæsenet ringede til ham og bad ham sætte huslejen op til et
realistisk niveau for hvis han gav en for lav husleje så gik de jo
også glip af penge.

Derudaf må jeg udlede at enten er svaret NEJ det må man ikke eller
også har skattevæsenet i den pågældende sag opført sig forkert.

Henrik

---

Henrik Madsen skrev:
> On Wed, 16 May 2007 12:02:06 +0200, Michael Thybo Jørgensen
> <no@way.dk> wrote:
>> Så langt så godt. Men må man fastsætte en vilkårlig lav husleje?

> Derudaf må jeg udlede at enten er svaret NEJ det må man ikke eller
> også har skattevæsenet i den pågældende sag opført sig forkert.

Jeg kan understøtte svaret. En bekendt ejer en ejendom med flere
lejligheder, hvor han selv bebor en af dem. Han indlogerer sin gamle mor
i en ledig lejlighed uden at kræve betaling. Han modtager så senere et
brev fra skattevæsenet med krav om beskatning af en fiktiv lejeindtægt.
Så den er god nok - man må ikke forære noget væk, hvis man ikke også
forærer skattevæsenet noget :)

--
Kurt Lund

---

"Kurt Lund" <lund@fabel.dk> skrev i en meddelelse
news:464b107c$0$2976$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg kan understøtte svaret. En bekendt ejer en ejendom med flere
> lejligheder, hvor han selv bebor en af dem. Han indlogerer sin gamle mor i
> en ledig lejlighed uden at kræve betaling. Han modtager så senere et brev
> fra skattevæsenet med krav om beskatning af en fiktiv lejeindtægt.

Det krav har Skat vel kun hvis han reelt har modtaget leje uden at opgive
det?

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.martinshjemmeside.dk/

---

Martin Højriis Kristensen skrev:
> "Kurt Lund" <lund@fabel.dk> skrev i en meddelelse
> news:464b107c$0$2976$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Jeg kan understøtte svaret. En bekendt ejer en ejendom med flere
>> lejligheder, hvor han selv bebor en af dem. Han indlogerer sin gamle mor i
>> en ledig lejlighed uden at kræve betaling. Han modtager så senere et brev
>> fra skattevæsenet med krav om beskatning af en fiktiv lejeindtægt.
>
> Det krav har Skat vel kun hvis han reelt har modtaget leje uden at opgive
> det?
>

Nej.

--
Kurt Lund

---

"Kurt Lund" <lund@fabel.dk> skrev i en meddelelse
news:464b62f1$0$6746$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Det krav har Skat vel kun hvis han reelt har modtaget leje uden at opgive
>> det?
> Nej.

Jævnfør?

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.martinshjemmeside.dk/

---

Martin Højriis Kristensen skrev:
> "Kurt Lund" <lund@fabel.dk> skrev i en meddelelse
> news:464b62f1$0$6746$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>> Det krav har Skat vel kun hvis han reelt har modtaget leje uden at opgive
>>> det?
>> Nej.
>
> Jævnfør?

Kildeskatteloven.

---

"Jonas Kofod" <news@jlkofod.dk> skrev i en meddelelse
news:464b8d35$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
>>>> Det krav har Skat vel kun hvis han reelt har modtaget leje uden at
>>>> opgive det?
>>> Nej.
>> Jævnfør?
> Kildeskatteloven.

Vil du citere den relevante paragraf?

--
Martin Højriis Kristensen
http://www.martinshjemmeside.dk/

---

Martin Højriis Kristensen skrev:
> "Jonas Kofod" <news@jlkofod.dk> skrev i en meddelelse
> news:464b8d35$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>> Det krav har Skat vel kun hvis han reelt har modtaget leje uden at
>>>>> opgive det?
>>>> Nej.
>>> Jævnfør?
>> Kildeskatteloven.
>
> Vil du citere den relevante paragraf?

De relevante paragraffer skal i høj grad ses udfra de praktiske forhold
de mere åbne formuleringer i loven giver udslag i. Som du kan se
andetsteds i tråden har Alexbo allerede citeret de konkrete bestemmelser
fra SKAT. Det giver derfor ingen mening at efterskrive side op og side
ned af den omfattende lov. Men den ligger frit på retsinfo og det
overordnede princip er at alt indkomst er skattepligt - reel som fiktiv
indkomst.

---

"Kurt Lund" skrev

> Jeg kan understøtte svaret. En bekendt ejer en ejendom med flere
> lejligheder, hvor han selv bebor en af dem. Han indlogerer sin gamle mor i
> en ledig lejlighed uden at kræve betaling. Han modtager så senere et brev
> fra skattevæsenet med krav om beskatning af en fiktiv lejeindtægt.
> Så den er god nok - man må ikke forære noget væk, hvis man ikke også
> forærer skattevæsenet noget :)

Det sidste må man nu gerne, og da navnlig til sin mor.

Men hvis man ejer en udlejningsejendom skal man betale skat af den leje man
kunne have fået ved at udleje til markedslejen.
Det vil sige både af den lejlighed man selv bor i, og de lejligheder man
lader andre bo gratis i.

Men hensyn til moderens lejlighed er det samme problemstilling som de
såkaldte forældrekøbslejligheder, lader man barnet bo gratis, betaler man
skat af den skønsmæssige ansatte leje.

Den pågældene kunne have opkrævet leje af sin mor, og samtidig foræret hende
ca. 55.000 kr årligt, så ville moderen bo gratis, men lejeindtægten tilfaldt
ejendomme.

Jeg har indsat nogle klip fra SKAT neders

mvh
Alex Christensen

Hvis du som ejer af en udlejningsejendom selv bor i en af lejlighederne,
skal du medregne en egen lejeindtægt. Det er det beløb, som lejligheden
kunne udlejes til ved udleje til en fremmed lejer. Egen lejeindtægt er
personlig indkomst og indgår i regnskabet for ejendommen. Du har ret til
fradrag for samtlige driftsudgifter på ejendommen - også vedrørende den
lejlighed, som du selv bor i.

-------------

Når du udlejer til dit barn, er der dog visse forhold, du skal være
opmærksom på vedr. fastsættelse af den leje, dit barn skal betale.

Hvis du fastsætter lejen lavere end markedslejen, vil du blive beskattet af
et beløb (den såkaldte objektive lejeværdi) svarende til markedslejen. Du
kan derfor ikke hjælpe dit barn økonomisk ved at fastsætte en leje under
markedslejen, uden at det får skattemæssige konsekvenser. Du skal således
betale skat af både den betalte - lave - leje og af det ikke-betalte beløb,
der udgør forskellen mellem den betalte leje og markedslejen.

Ved markedslejen forstås den lovlige leje, der kan opnås ved udlejning af
ejendommen til en ikke nærtstående person efter lejelovgivningens
almindelige regler.

---

"Michael Thybo Jørgensen" <no@way.dk> skrev

> Har man som privatperson lov til at fastsætte huslejen for en
> udlejningsejendom efter eget skøn - dvs. vilkårligt lavt (eller højt)?

Nej.

Jeg har indsat nogle klip fra SKAT neders

mvh
Alex Christensen

Hvis du som ejer af en udlejningsejendom selv bor i en af lejlighederne,
skal du medregne en egen lejeindtægt. Det er det beløb, som lejligheden
kunne udlejes til ved udleje til en fremmed lejer. Egen lejeindtægt er
personlig indkomst og indgår i regnskabet for ejendommen. Du har ret til
fradrag for samtlige driftsudgifter på ejendommen - også vedrørende den
lejlighed, som du selv bor i.

-------------

Når du udlejer til dit barn, er der dog visse forhold, du skal være
opmærksom på vedr. fastsættelse af den leje, dit barn skal betale.

Hvis du fastsætter lejen lavere end markedslejen, vil du blive beskattet af
et beløb (den såkaldte objektive lejeværdi) svarende til markedslejen. Du
kan derfor ikke hjælpe dit barn økonomisk ved at fastsætte en leje under
markedslejen, uden at det får skattemæssige konsekvenser. Du skal således
betale skat af både den betalte - lave - leje og af det ikke-betalte beløb,
der udgør forskellen mellem den betalte leje og markedslejen.

Ved markedslejen forstås den lovlige leje, der kan opnås ved udlejning af
ejendommen til en ikke nærtstående person efter lejelovgivningens
almindelige regler.

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:464b7f79$1$7609$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "Michael Thybo Jørgensen" <no@way.dk> skrev
>
>> Har man som privatperson lov til at fastsætte huslejen for en
>> udlejningsejendom efter eget skøn - dvs. vilkårligt lavt (eller højt)?
>
> Nej.

Jo, den fastsatte leje har intet med skat at gøre. Det kan være en opgørelse
mellem ejeren og skat, men ikke en ulovlig leje for lejer så længe lejen
ikke overskrider maks leje.
>
> Jeg har indsat nogle klip fra SKAT neders
I lejer/ejer-henseende ligegyldig.
>

---

"Jubii" <gruntsaver@jubii.dk> skrev

> Jo, den fastsatte leje har intet med skat at gøre. Det kan være en
> opgørelse mellem ejeren og skat, men ikke en ulovlig leje for lejer så
> længe lejen ikke overskrider maks leje.


Citater fra spørgsmålet

"Har man som privatperson lov til at fastsætte huslejen for en
udlejningsejendom efter eget skøn - dvs. vilkårligt lavt (eller højt)?
----
NB: Jeg spørger både skattejuridisk og almen juridisk."

Der blev så vidt jeg kan læse ikke spurgt om konsekvenserne for lejeren.
Ordet skattejuridisk udlægger jeg som med skattemæssige konsekvenser.

mvh
Alex Christensen

---

"alexbo" <alexbo@email.dk> skrev i en meddelelse
news:464c102e$0$21927$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Jubii" <gruntsaver@jubii.dk> skrev
>
>> Jo, den fastsatte leje har intet med skat at gøre. Det kan være en
>> opgørelse mellem ejeren og skat, men ikke en ulovlig leje for lejer så
>> længe lejen ikke overskrider maks leje.
>
>
> Citater fra spørgsmålet
>
> "Har man som privatperson lov til at fastsætte huslejen for en
> udlejningsejendom efter eget skøn - dvs. vilkårligt lavt (eller højt)?
> ----
> NB: Jeg spørger både skattejuridisk og almen juridisk."
>
> Der blev så vidt jeg kan læse ikke spurgt om konsekvenserne for lejeren.
> Ordet skattejuridisk udlægger jeg som med skattemæssige konsekvenser.
>
> mvh
> Alex Christensen
>
>
>
Og almen juridisk udlægger jeg som lejeloven.
Nogen har blandet ejer-lejerforhold ind i svar om skattemæssige forhold.
Og her slutter jeg.

---

On 17 May, 00:23, Jonas Kofod <n...@jlkofod.dk> wrote:

[klip]

> > Vil du citere den relevante paragraf?
>
> De relevante paragraffer

Findes ikke.

Det helt klare udgangspunkt i dansk skatteret, er, at man ikke kan
beregne skat af en fikseret indtægt, jf. U 1998.584 H.
Statsskattelovens § 4, stk. 1 giver netop kun hjemmel til at beskatte
realiserede indtægter.

Hertil er der en bred undtagelse ift. hovedaktionærdispositioner, jf.
Ligningslovens § 2. Den gælder dog ikke for familiemæssige
interessefælleskab.

Højesteret har dog givet hjemmel til en undtagelse på lejeområdet, jf.
U 2003.150 H, således, at man netop (kun) kan fiksere
huslejeindtægter, dog kun mellem parter i interessefællesskab.

Skattemanden på Kbh uni. mener vist, at der i Statskatteloven er
generel hjemmel til at fiksere indtægter, men han tager selvsagt fejl,
jf. skatteguruen, Jan Pedersen (Aarhus Uni).

---

On 17 Maj, 00:23, Jonas Kofod <n...@jlkofod.dk> wrote:

[klip]

> > Vil du citere den relevante paragraf?
>
> De relevante paragraffer

(jeg er ikke sikker på at min første indlæg kom frem, så jeg prøver
igen)

Udgangspunktet i dansk skatteret, at der ikke er nogen generel
fikserings hjemmel i Statskattelovens § 4, jf. U 1998.584 H. Det
følger direkte af at SL § 4 kun vedrører realiserede indtægter.
Beskatning af fikseret vederlag kræver en særlig hjemmel.

En sådan særlig hjemmel til at fiksere huslejeindtægter findes nu, jf.
nu U 2003.150 H, der fortolker SL § 4b således.

En anden særlig hjemmel er ligningslovens § 2 om transfer
pricingreguleringer. Der udtrykkelig vedrører vilkårskorrektion i
dansk skatteret ved kontrollerede dispositioner. Inden for LL § 2's
anvendelsesområde kan der derfor i dag
ske korrektion.

Endelig indeholder de forskellige kapitalgevinstbeskatningslove, EBL §
3, KGL § 34, ABL § 9 og AFL § 49 hjemmel til vilkårskorrektion ved
gave eller arveforskud, ved overdragelse af de konkrete aktiver, de
enkelte love regulerer. Handelsværdien skal anvendes som købs- og
salgssum, uanset den konkrete overdragelsessum.

---

xxxfoo@gmail.com skrev:
> On 17 Maj, 00:23, Jonas Kofod <n...@jlkofod.dk> wrote:
>
> [klip]
>
>>> Vil du citere den relevante paragraf?
>> De relevante paragraffer
>
> (jeg er ikke sikker på at min første indlæg kom frem, så jeg prøver
> igen)
>
> Udgangspunktet i dansk skatteret, at der ikke er nogen generel
> fikserings hjemmel i Statskattelovens § 4, jf. U 1998.584 H. Det
> følger direkte af at SL § 4 kun vedrører realiserede indtægter.
> Beskatning af fikseret vederlag kræver en særlig hjemmel.
>
> En sådan særlig hjemmel til at fiksere huslejeindtægter findes nu, jf.
> nu U 2003.150 H, der fortolker SL § 4b således.
>
> En anden særlig hjemmel er ligningslovens § 2 om transfer
> pricingreguleringer. Der udtrykkelig vedrører vilkårskorrektion i
> dansk skatteret ved kontrollerede dispositioner. Inden for LL § 2's
> anvendelsesområde kan der derfor i dag
> ske korrektion.
>
> Endelig indeholder de forskellige kapitalgevinstbeskatningslove, EBL §
> 3, KGL § 34, ABL § 9 og AFL § 49 hjemmel til vilkårskorrektion ved
> gave eller arveforskud, ved overdragelse af de konkrete aktiver, de
> enkelte love regulerer. Handelsværdien skal anvendes som købs- og
> salgssum, uanset den konkrete overdragelsessum.

Fikserede er ikke det samme som fiktive.

---

On 17 Maj, 12:28, Jonas Kofod <n...@jlkofod.dk> wrote:

[klip]

> Fikserede er ikke det samme som fiktive.

Jeg taler om den samme situation som den Kurt Lund anførte. Hans
bekendt blev beskattet af en fiktiv indtægt. Eller sagt med andre ord
skattevæsenet fikserede en indtægt. I denne sammenhæng er det samme
mening.

---

xxxfoo@gmail.com skrev:
> On 17 Maj, 12:28, Jonas Kofod <n...@jlkofod.dk> wrote:
>
> [klip]
>
>> Fikserede er ikke det samme som fiktive.
>
> Jeg taler om den samme situation som den Kurt Lund anførte. Hans
> bekendt blev beskattet af en fiktiv indtægt. Eller sagt med andre ord
> skattevæsenet fikserede en indtægt. I denne sammenhæng er det samme
> mening.

Men skattevæsenet fikserer mange andre indtægter end lige for "gaveleje"
så jeg kan ikke helt blive klog på den præcise betydning af den
Højesteretsdom.

---

On 18 May, 17:28, Jonas Kofod <n...@jlkofod.dk> wrote:

[klip]

> Men skattevæsenet fikserer mange andre indtægter end lige for "gaveleje"
> så jeg kan ikke helt blive klog på den præcise betydning af den
> Højesteretsdom.

Hvis du læste mit indlæg så ville du allerede kende svaret.

Udgangspunktet i dansk skatteret er, at der ikke er hjemmel til at
fiksere en indtægt, eller mao. "beskatte en fiktiv indtægt".

Visse undtagelser har lovhjemmel, og skattevæsenet kan kun fiksere
indtægter, hvis forholdet er omfattet af en undtagelse. f.eks. LL § 2
eller SL § 4, litra b, jf. huslejefikseringsdommen.

Så nej, skattevæsenet fikserer ikke en masse andre indtægter, de
fiksere kun indtægter i det omfang der er hjemmel.

---

[snip]
Mange tak for mange gode svar. Jeg er nogenlunde sikker på hvordan sagen
stiller sig i forhold til lejeloven, men der hersker tilsyneladende ikke
bred enighed om hvordan relevante paragraffer spiller sammen (eller måske
snarere IKKE spiller sammen...) i forhold til de skattemæssige konsekvenser,
så jeg tror jeg vil spørge direkte ved skattevæsenet.

Men tak alligevel

Mvh
Michael