>>>>> "Codexx" == Codexx <jensbacher@hotmail.com> writes:
Codexx> Martin "Jørgensen" wrote:
>>>>>>> "Codexx" == Codexx <jensbacher@hotmail.com> writes:
-snip-
>> Når ikke andet er aftalt: Stævnes der ikke i sælger-landet?
Codexx> Det kan man ikke sige generelt. Der er to ting der må
Codexx> kigges på:
Codexx> 1) Om retten er stedlig kompetent (dvs. spørgsmålet om
Codexx> værneting). Det afgøres nationalt efter Retsplejelovens
Codexx> regler og for EU-lande af domskonventionen. (kort sagt)
Codexx> Hovedreglen er at der skal stævnes ved /sagsøgtes/ bopæl,
Codexx> men det supleres af en række yderligere regler, den mest
Codexx> vigtige er reglen om opfyldelsesværneting jf. artikel 5.1
Codexx> i domskonventionen:
Codexx> "En person, der har bopæl på en kontraherende stats
Codexx> område, kan sagsøges i en anden kontraherende stat: 1. i
Codexx> sager om kontraktsforhold, ved retten på det sted, hvor
Codexx> den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er
Codexx> opfyldt eller skal opfyldes;"
Codexx> Hvis retten når frem til at den er kompetent er næste
Codexx> spørgsmål så hvilke lands retsregler der skal benyttes til
Codexx> at behandle sagen (spørgsmålet om lovvalg). I DK vil det
Codexx> som du skriver blive afgjort med løsørekøblovvalgsloven. I
Codexx> Tyskland gælder vistnok nogle tilsvarende regler. ------
Codexx> Det er vigtigt man altid /først/ afgør om retten er
Codexx> kompetent til at behandle sagen og /derefter/ afgør hvilke
Codexx> retsregler retten skal bruge.
Ok, tak for det.
Codexx> Hvis vi tager dit eksempel med dansk sælger som ønsker at
Codexx> hæve køb overfor tysk køber er udgangspunktet altså at
Codexx> køberen skal stævnes ved sit hjemting i Tyskland, men at
Codexx> den tyske ret så sandssynligvis skal anvende dansk ret
Codexx> (dvs. CISG). Såfremt leveringsstedet for sælger var i DK
Codexx> (for eksempel fordi køber selv afhentede varerne) kan der
Codexx> dog alternativt stævnes i DK i medfør af art. 5.1.
Og det er så fordi "pengeskyld er bringeskyld" i Danmark så derfor er
opfyldelsesstedet hos kreditor, går jeg udfra?
Iøvrigt mærkeligt. Jeg kan se at resten af EU er uenig i den
metode. Fra:
http://www.business.aau.dk/jura/kompendier/Finansieringsret/finansieringsret_af_erik_werlauff.pdf
side 14: "modsat det øvrige EU: pengeskyld er henteskyld". Der kan man
bare se. Mærkeligt, når man er vant til at høre/læse det første
>> >> Har jeg ret i at art. 64 siger at den danske sælger slet
>> ikke >> behøves at lave ejendomsforbehold i varerne fordi hvis
>> køber >> ikke betaler i kreditkøb så kan sælger hæve og
>> forlange varerne >> retur? Det var da noget af en forskel
>> ift. handel internt i >> DK... Det tror jeg er rigtigt... Men
>> hvad nu:
>> >>
>> >> A) I tilfælde af udebleven betaling, skal man så give en
>> ekstra >> frist efter art. 63 ?
>>
Codexx> Sælger KAN, men SKAL ikke.
>>
>> Så køber kan altså ikke tvinge sælger til at vente lidt med
>> betalingen? F.eks. 14 dage... 1 måned eller so...
Codexx> Nej da, det ville jo betyde sælger kunne komme i alvorlige
Codexx> likviditetsmæssige problemer. Det er iøvrigt helt
Codexx> tilsvarende den danske købelovs § 28 stk 1.:
Så igen. Det er ikke helt analogt fordi jeg prøvede at finde noget ala
§ 28, stk. 2 i CISG og det vist findes ikke. I kreditkøb er det jo §
28, stk. 2 der gælder men i CISG behøves kreditor ikke at tage
forbehold for at kunne hæve... hmm?
Codexx> § 28. Betales købesummen ikke i rette tid, eller træffer
Codexx> køberen ikke i rette tid foranstaltning, hvorpå
Codexx> købesummens betaling beror, har sælgeren valget imellem at
Codexx> fastholde og at hæve købet. Er forsinkelsen af uvæsentlig
KBL: Sælger kan ikke hæve købet uden ejendomsforbehold - det kan man
åbenbart i CISG. Det er da en væsentlig forskel ift. dansk lov?
Codexx> betydning, kan købet dog ikke hæves. I handelskøb anses
Codexx> ENHVER forsinkelse for væsentlig.
Jep...
>> >> eller
>> >>
>> >> B) Kan sælger hæve med det samme efter art. 25?
>>
Codexx> Forudsat betingelserne i art. 25 for at statuere væsentlig
Codexx> misligholdelse er opfyldt, må S kunne hæve omgående.
>>
>> Jeg kender ikke andre betingelser end dem i ordlyden til
>> art. 25. Umiddelbart vil jeg sige at manglende betaling altid
>> er væsentlig misligholdelse.
Codexx> Det vil jeg også mene.
>> >> Hvad hvis den tyske køber går konkurs inden betaling. Får
>> det >> danske firma så nogensinde sine varer at se? Skal det
>> danske >> firma mon på nogen måde tage forbehold i varerne for
>> at sikre >> sig bedst?
>>
Codexx> Tysk konkursret er sgu ikke lige mit speciale...
>>
>> Jeg er overbevist om at tysk lov ikke er relevant, ej heller i
>> konkurs fordi ellers er der da ikke megen logik i det (men
>> måske tager jeg fejl)... CISG gælder fordi vi følger
Okay, jeg har læst lidt om det på tyskret.dk og i tilfælde af konkurs,
har du faktisk ret i at det er tysk konkurslov der gælder. Men efter
at have læst lidt, er jeg 99,9% sikker på at der i tysk lov findes
noget fuldstændigt analogt til vores KL § 82: "Hvad der tilhører
3. mand udleveres til den berettigede" så derfor ændrer det ikke
noget. Det er mit gæt at en lignende regel som i § 82, er fælles i EU
(hvis ikke flere steder). Reglen kommer sikkert fra EU et
sted... hmmm..
>> sælgerlandets lovgivning. Så i stedet for del 2 gælder den
>> danske AFTL eksempelvist. hmmm... Mærkelig situation... Der er
>> åbenbart ikke noget der hedder ejendomsforbehold i CISG (det
>> var det der startede min undren)... Spørgsmål: Hvordan tolker
>> du art. 64?
>> ------- A) Der er altid et "automatisk" ejendomsforbehold efter
>> CISG... F.eks. når køber ikke betaler... Ligesom i DK tilhører
>> varerne sælger (også selvom køber går konkurs).
>>
>> B) Der er aldrig "et ejendomsforbehold" i CISG bortset fra at
>> når køber ikke betaler kan sælger hæve handlen. Går køber
>> konkurs er det synd for sælger... Ejendomsretten er
>> overgået. -------
Codexx> Jeg vil mene B). der er f.eks. intet der tyder på at
Codexx> sælger skulle kunne vindicere videresolgt gods fra 3. mand
Codexx> i medfør af CISG. Jeg må lige have fundet en kommenteret
Codexx> udgave af loven....
Hmmm. Jeg tror du har ret efter at have læst lidt på tyskret.dk
(hovedsageligt). Men det er dog en væsentlig forskel ift. den danske
lovgivning, at man selv i kreditkøb og efter at varen er overgivet til
køber, kan hæve.... Er du ikke enig? Det studsede jeg godtnok lidt
over...
>> Det er lidt mærkværdigt... Jeg syntes godt CISG kunne have
>> noget om ejd. forbehold eller tilsvarende i sig... Men det
>> tyder jo på at A) gælder....
>>
>> Giver det mon overhovedet mening at aftale ejendomsforbehold i
>> varen når man bruger CISG? Det tror jeg ikke giver mening, så
>> det tyder jo på at A) gælder...
Codexx> Du kan læse en længere smøre set med tyske briller her:
Codexx>
http://www.tyskret.com/dansk/handel/ejendom/ejdjur.html
Jeps... Nu er min fortolkning at som du selv skrev er det B) der
gælder og da CISG er deklaratorisk skal man huske at aftale
ejendomsforbehold for at sikre sig mod konkurs. Men det er sådan set
også den *ENESTE* grund til at lave ejendomsforbehold fordi selv i
kreditkøb kan man jo hæve.... Meget mærkværdigt/uvant...
Hvad syntes du om min fortolkning om at når intet er aftalt i
kreditkøb (og CISG gælder) så er den eneste grund til at lave
ejendomsforbehold, at sikre sin ret overfor andre kreditorer i
tilfælde af konkurs?
Best regards
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen -
http://www.martinjoergensen.dk