On 21 Apr., 10:13, "Malene P" <malenek...@hotmail.com> wrote:
>
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4363462/
>
> Malene P
Vi kan brokke og beklage os 1000 gange og nedsætte den kriminelle
lavalder til 0 år. Det vil ikke hjælpe en pind før at vi får de unge
overbevidst om at et liv uden kriminalitet er noget som de har kontrol
over, imens at et liv i kriminalitet er noget, som samfundet fører
kontrol med. Hvis de skal bestemme over deres eget liv, så skal de
holde sig væk fra kriminalitet.
Meget ofte glemmer vi i debatten omkring disse unge den vigtigste
ressource i barnets liv - deres forældre. Hvor er de henne? Hvorfor
indtager disse forældre ikke den autoritetsrolle i barnets liv, som
langt de fleste børn har forældre som gør?
Måske er tiden kommet til at zoome ud fra barnet og rette
opmærksomheden mod hele familien. Hvad er der galt med strukturen hos
denne ene familie? Hvorfor respekterer barnet ikke sine forældre?
Hvorfor har de tabt status?
Løsningen ligger efter min mening også i at involvere familien og det
kan man gøre via en nul-tolerance kurs - uden at sænke den kriminelle
lavalder. Se:
http://www.center-validering.dk/RRN.htm
Når den første lovovertrædelse er konstateret - enten via at barnet
måtte have lavet en eller at familien har unddraget sig
undervisningspligten ved at barnet bliver væk uden at familien har
meddelt kommunen at de underviser selv - så skal barnet møde på
kommunen til en slags retssag hvor at en forsamling af jurister og
sagsbehandlere vil være tilstede. Her vil sagen blive gennemgået på en
pædagogisk måde og barnet vil få lov til at fortælle sin version af
sagen. Der vil så blive afsagt en dom og familien - især barnet skal
så leve en stramt styret dagligdag i et stykke tid. Det offentlige vil
kompensere forældrenes arbejdsgiver og afsætte aflastningspersonale
til søskende, hvis det skønnes nødvendig. Forældre med misbrug i
lettere grad, som ikke kræver indlæggelse, vil blive bedt om at blive
tvangsmedicineret, hvis barnet ikke skal bo et andet sted frem over.
Hvis en familie ikke møder op, så kan kommunen under den nuværende
sociallov antage at familien ikke har interesse i at hjælpe det truede
barn og derfor vil de have et magtmiddel, som hedder tvangsfjernelse.
Tiden, som barnet skal være i systemet, skal afspejle den
lovovertrædelse, som de har begået. Fordi at det er børn, som vi taler
om, omsættes 1 måned til en uge. Dvs. skulle en voksen sidde inde i 3
måneder, skal barnet være i programmet i 3 uger. Der er et
minimumsophold på 2 uger og lovovertrædelser som vil udløse bøde, vil
betyde 2 uger i programmet.
Barnet vil få udleveret tøj (kedeldragt til brug imens at barnet
deltager i programmet, T-shirt, sweat-shirt til skolebrug (Det gør det
nemmere at lokalisere dem), en journal og nogle opgaver de skal svare
på. Forældrene får udleveret en sikkerhedsvest, som de skal bære imens
at de fungerer som vagt for deres eget barn i programmet.
Programmet skal bygge på de ressourcer, som vi allerede har idag.
Forældrene skal bringe barnet til en bestemt folkeskole i kommunen kl.
5 om morgenen, hvor at skoletaske og lektier vil blive checket af. Er
alt i orden, så får barnet den første af to smileyer for den
pågældende dag. Derefter går alle børn og forældre en tur på en time
for at samle appetit til morgenmaden og få lidt af overskudskrudtet
hos de udiagnosiserede damp-børn fyret af. Efter gåturen står det på
morgenmad, hvorefter at forældrene kører barnet i skole.
I skoletiden vil personalet stikke hovedet ind af døren til barnets
klasse for at vise at der bliver holdt øje med dem. Hvis barnet
opfører sig ordentligt, så er det nok med et OK-signal fra læreren.
Der skal blot være tale om en synlig kontrol.
Efter skole transporterer det offentlige barnet til den folkeskole,
som ligger lokaler til programmet. Tiden frem til kl. 15 bruges til
lektielæsning og udfyldelse af deres personlige journal. Forældrene
møder inden kl. 15 og når alle er fremme går alle en tur på en time
igen. Kl. 16 står det enten på en halv times undervisning/foredrag
eller på affaldsopsamling. Kl. 16.30 samles de til gruppeterapi (Nogle
dage er det kun børnene, som deltager i gruppeterapien, imens at
forældrene bliver undervist i opdragelse, andre dage er det 3-4
familier pr. gruppe). Inden at de går hjem bliver hvert barn bedt om
at redegøre for, hvorfor at de har fortjent dagens anden smiley.
Om lørdagen bruges formiddagen på affaldsafsamling i max. 2 timer
(Arbejdstilsynets max. grænse for arbejdetid for denne aldersgruppe)
eller en marathon familieterapi session. Derefter er der
diplomudskrivning for de børn som har udstået deres tid i programmet.
3 sure smileyer betyder en ekstra dag i programmet. Efter programmet
vil en terapeut ringe familien op periodisk for at barnet skal have
muligheden for at drøfte eventuel tilbagefald med denne.
Deltagelse i programmet skal naturligvis ikke figurere på
straffeattesten. Jeg har valgt at forkorte programmet til RRN, som
står for:
* Respekt (for autoriteter dvs. loven, forældrene)
* Rehabilitering (En barn med en uudviklet hjerne er ikke ødelagt for
resten af livet, fordi at de træder ved siden af. De skal blot lære at
en handling altid medfører en konsekvens - positiv eller negativ.)
* Ny chance (De skal betale deres gæld til samfundet og så skal vi
acceptere dem som ligeværdige medborgere igen)
Programmet er inspireret af et tilsvarende program i Florida (STAR).
Link til dette program, finder du på min webside. STAR programmet
rummer nogle fejl, som de i lyset af nogle selvmord baseret på PTSD af
at være for længe i et program.
Vi har i vores nuværende lovgivning muligheder for at gribe ind
overfor mindreårige kriminelle. Vi behøver ikke en egentlig
nedsættelse af den kriminelle lavalder. Men som altid er det viljen
som mangler og så glemmer vi at uddanne forældrene.
Mvh
C.Overgaard