Erik D wrote:
> Jeg mindes ikke at have set noget overhovedet, som hedder Chroma
> subsampling. Men jeg har rodet lidt med chromatisk abberation. Har
> disse ting noget med hoinanden at gøre ?
Nej. Det ene er en parameter ved JPEG, det andet er et optisk fænomen.
Når man gemmer en JPEG, bliver den gemt i blokke, der som udgangspunkt
er 8x8 pixels. De enkelte pixels bliver opfattet som intensitet og
farve, der behandles adskilt. Man kan vælge at en af disse dele gemmes
med en lavere opløsning, så de 8 pixels strækkes ud på 16 (eller 32)
pixels. Det kan man gøre både for vandret og lodret.
Almindelige digitalkameraer, dvs. dem med Bayer-filter[1], producerer
næsten alle JPEGs, hvor farvedelen (chroma) er strukket ud på over 16x8
pixels, eller 2x1 af udgangspunktet (det var en fejl jeg skrev 1x2
tidligere). Grundet teknikaliteter ved Bayer-tingen, der går over min
forstand, får man omtrentligt intet ekstra ud af at gemme med 1x1.
Chroma subsampling stilles uafhængigt af den overordnede kompressions-
faktor, men har stor betydning for filstørrelsen. Der er en del
programmer, der ikke giver mulighed for at stille det eksplicit, men
som skifter mellem 2x2, 2x1 og 1x1, alt afhængigt af hvad man sætter
kompressionsfaktoren til.
[1]
http://en.wikipedia.org/wiki/Bayer_filter
--
JPEGCrops 0.7.4 beta - Tabsfri beskæring af JPEG billeder -
http://ekot.dk/JPEGCrops/