On 13 Feb 2007 05:26:06 -0800, "Janus" <newsgroup@hjerteknuser.dk>
wrote:
>Men problemet er at Jens BÅDE er fedladen OG rødhåret.
>
>Hvordan får jeg refereret til både Signalement-ID '2' og '3' oppe Mand-
>tabellen ved Jens?
>
>Håber I forstår hvad jeg mener. Jeg har forsøgt at forklare det
>enkelt. Jeg er faktisk slet ikke igang med at lave lige netop sådan en
>database.
Lige nu har du et mange-til-en-forhold. Flere personer kan have den
samme egenskab. Men én person kan ikke have flere egenskaber.
Du er interesseret i et mange-til-mange-forhold (hvor en person kan
have flere egenskaber, og en egenskab kan deles af flere personer). I
praksis opretter man en mellemliggende tabel mellem Mand og
Signalement, fx M_S_Relation. Du fjerner så tilsvarende Signalement
fra Mand-tabellen
Mand:
ID | Navn
1| Jens
2| Hans
3| Mads
Signalement:
ID | Kendetegn
1 | Almindelig
2 | Fedladen
3 | Rødhåret
M_S_Relation:
Mand_ID | Signalement_ID
1 | 2
1 | 3
2 | 1
3 | 1
Du kan nu join'e fra Mand over M_S_Relation til Signalement.
--
- Peter Brodersen
Kendt fra Internet