/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Kina
Fra : birmit


Dato : 08-02-07 18:12

Vi skal på ferie til Kina i 3 uger i april/maj, min søn er flyttet til
Shanghai i december, er der nogen, der har nogle gode oplevelser derfra og
andre steder omkring, de syntes vi skal opleve, håber at hører fra jer.

--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 1343 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.



 
 
J (09-02-2007)
Kommentar
Fra : J


Dato : 09-02-07 09:34

On Thu, 8 Feb 2007 18:11:58 +0100, "birmit" <birgith@lund.mail.dk>
wrote:

>Vi skal på ferie til Kina i 3 uger i april/maj, min søn er flyttet til
>Shanghai i december, er der nogen, der har nogle gode oplevelser derfra og
>andre steder omkring, de syntes vi skal opleve, håber at hører fra jer.
>

Jeg tænker imiddelbart på 'De gule bjerge'.

http://www.cits.dk/kina/sym.htm

De ligger tæt på Shanghai.

De er som et lakbillede. Som bekendt kendte kina ikke til
olie-malerier. I Vietnam lærte de det først da franskmændene kom.
Lakbilleder laves med flere lag lak i forskellig farve, og så skraber
man. Tid er der nok af.

Vejrmæssigt er det vist svært at få godt vejr der i de Gule bjerge.

Jeg skal snart derover af, men måtte droppe bjergene, - da jeg skal
med en grupperejse.

mvh

John

Kurt Friis Hansen (09-02-2007)
Kommentar
Fra : Kurt Friis Hansen


Dato : 09-02-07 15:09

On Thu, 8 Feb 2007 18:11:58 +0100, "birmit" <birgith@lund.mail.dk>
wrote:

>Vi skal på ferie til Kina i 3 uger i april/maj, min søn er flyttet til
>Shanghai i december, er der nogen, der har nogle gode oplevelser derfra og
>andre steder omkring, de syntes vi skal opleve, håber at hører fra jer.

Først og fremmest bør I spørge Jeres søn. Han har sikkert en del
interessante - og brandaktuelle - forslag. Han har yderligere den
fordel, at han kender Jer og Jeres interesser.

Der er de ganske traditionelle (men rigtigt gode oplevelser), som en
tur med Maglev toget fra Pu Dong lufthavnen mod byen, en tur op i ét
eller flere af "kæmperne" på Pu Dong siden af Huang Pu floden og -
naturligvis - den obligatoriske (!!!) slentretur op og ned ad "The
Bund"; promenaden langs floden. Har man én gang kigget over mod Pu
Dong siden, forstår man, hvordan et "rigtigt panorama" skal se ud for
en verdensmetropol.

Både en dagtur (gerne solskin) og en aftentur er værd at tage med. Go'
tid er ingen dårlig ide. En aftentur på floden er heller ikke uden sin
charme - især en varm forårs/forsommeraften efter mørkets frembrud.

Glem ikke at book'e en aften med kinesisk akrobatik. Det er en
oplevelse, ingen bør gå glip af. Spænding i tredje potens afløst af
fornemste ynde afløst af... Vurdér selv. I får jo muligheden.

Indkøbsgaderne, China Town, den franske bydel, Yu Yuan haven og
"tehuset" hører også med. Hvorfor ikke book'e én eller to
standardture, hvor en guide leder Jer gennem højdepunkterne på en
fornuftig og seriøs måde?

I får også mulighed for at opleve alle mulige og umulige varianter af
det kinesiske køkken. Det er hverken kedeligt eller dårligt. Er man
indstillet på at prøve sig frem, venter der garanteret en række pænt
store kulinariske oplevelser. Prøv jer frem. Naturligvis med
spisepinde. Det bli'r livet ikke kedeligere af...

I kan finde KFC, Mövenpick og alle de andre kendte steder. Men hvem
fa'en ta'r til Kina for at spise i en "un-food-kæde", som findes
tilsvarende "overalt" på kloden

Shanghai er så stor (rundt regnet 20 millioner indbyggere), så levende
og så fyldt med interessante muligheder, at I sagtens kan få tiden til
at gå. Problemet er nok mere at få tid til "sønnike"... smil

Prøv evt. at bladre i Lonely Planets "Best of Shanghai". Den rummer de
vigtigste grundoplysninger med en pæn detaljeringsgrad; og så er den
tynd, har gode kort og finder plads i en inderlomme.

Check evt. også for hel- eller halvdagsture til den nære omegn af
Shanghai.

>--------------------------------------------------------------------------------
>Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
>Den har indtil videre sparet mig for at få 1343 spam-mails
>Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
>Hent en gratis SPAMfighter her.
>

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste