On 3 Jan 2007 16:37:42 -0800, "Martin" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>Jeg hørte i dag Holger K i radion kalde de vestlige soldater, der med
>stor selvopofrelse forsøger at sætte en smule skik på
>terror-muhamsere, for "korsriddere".
>
>Jeg studsede lidt over det bin Laden udtryk, for jeg havde nok før
>tænkt at venstrefløjen sympatiserede med al Queda, men ikke at de var
>allierede.
SF har forklaringsproblemer
<<<<<
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4165784
Socialisme og hokus pokus
Af Bent Jensen, professor, dr. phil, Syddansk Universitet, Odense
Efter først at have ydet en omfattende og langvarig indsats i Stalins
Sandhedsministerium har Gert Petersen brugt endnu længere tid på at
flygte fra denne fortid - men uden nogensinde at foretage et klart
brud, skriver dagens kronikør.
Gert Petersen er en typisk venstreintellektuel og i mange henseender
en eksemplarisk repræsentant for dette fænomen, som i så høj grad har
medvirket til at mudre vandene og at gøre sort til hvidt i
fundamentale spørgsmål.
Efter først at have ydet en omfattende og langvarig indsats i Stalins
Sandhedsministerium, har han brugt endnu længere tid på at flygte fra
denne fortid - men uden nogensinde at foretage et klart brud.
Tværtimod har han udfoldet store anstrengelser på at forsvare og
bortforklare ting, som ikke intellektuelt eller moralsk kan forsvares
eller bortforklares.
Hans drengeårs forvildede sværmeri for nazismen skal ikke bebrejdes
ham, og det har heller ingen gjort. Men at han senere som voksent
menneske i årevis forsøgte at lyve sig fra det, var ikke alene dumt,
men også stærkt kritisabelt. Langt, langt mere alvorligt er dog hans
lange, lidenskabelige forsvar for stalinismen - dette brutale og
destruktive system, som hvilede på løgn og undertrykkelse, men af Gert
Petersen og hans kammerater i den stalinistiske internationale blev
præsenteret som højdepunktet af menneskelig fuldkommenhed.
Netop for venstreintellektuelle, som hævdede og hævder at være
besjælet af både humanisme og videnskabelig indsigt, var det fatalt at
underkaste sig dette både brutale og stupide system og dets religion,
marxismen-leninismen.
Men det var det, Gert Petersen gjorde. Han stillede sin pen til
rådighed for Kreml og skrev i 1940erne og 1950erne en række artikler
til Land og Folk om de herlige nye tider i de østeuropæiske
folkedemokratier og den sovjetiske besættelseszone i Østtyskland.
Han var begejstret for den »anti-fascistiske opdragelse«, der blev
gennemført i den sovjetiske zone »i den anti-imperialistiske lejr«,
hvor folket havde taget magten - »en republik, der må og skal omfatte
hele Tyskland«.
Forbundsrepublikken kaldte han derimod den vesttyske
"splittelsesstat", hvor Hitler-tiden fortsat prægede skolesystemet.
Vesttyskland var på vej til »et nyt 1933«.
I de socialistiske politistater og under det kommunistiske diktatur i
Kina var der anderledes muntert. "Bulgariens vej fra slaveri til
frihed" hed en artikel, "Kinas ansigt forandres" hed en anden.
I Sovjetunionen kunne Gert Petersen ligesom de andre stalinistiske
ideologer se "mennesker af en ny type". Selv den ringeste i Stalins
Sovjet stod "på et højere udviklingstrin" end flertallet af de
mennesker, der henslæbte deres liv i udbyttersamfundene. Under Stalins
ledelse blev socialismens folk ført "frem mod en stadig mere strålende
fremtid."
Den slags nonsens er forsøgt (bort)forklaret med formodninger om, at
kommunistiske intellektuelle som Gert Petersen var i besiddelse af en
særlig "futuristisk optik", så de ikke forholdt sig til den virkelige
virkelighed, men til en kommende, abstrakt virkelighed.
De løgnagtige skildringer af det lykkelige og harmoniske liv under
Stalin og efterfølgere var altså ikke løgnagtige. Og tilhængerne af
det sovjetiske voldsregime var alligevel ikke tilhængere af det
sovjetiske voldsregime. Hvis man kan finde trøst i den slags hokus
pokus forklaringer - som jo også kan bruges om nazisters rosenrøde
skildringer af livet i Tyskland under Hitler - siger jeg velbekomme.
Gert Petersen lagde også mange intellektuelle kræfter i tidsskriftet
Dialog, som blev skrevet og læst af kommunistiske intellektuelle. Der
var dog ingen dialog med ideologiske modstandere - kun konfrontation
og udskældning.
I egen selvforståelse repræsenterede Dialog det sande demokrati,
fremskridtet og humanismen. Det ville arbejde for en videreførelse af
de europæiske humanistiske traditioner, hed det i en programerklæring.
Man ville bekæmpe den nedbrydning af den humanistiske tradition og den
forarmelse af det danske samfund, som angiveligt fandt sted med
"hensynsløs voldsomhed". Derfor ville Dialog støtte den "front", som
følte, at samfundet var på vej mod en afgrund, der truede med at
opsluge enhver.
Ordet "følte" var velvalgt. Det var følelseslogik, og ikke rationel
analyse med respekt for virkeligheden, der prægede Dialogs mange og
lange artikler. Det faste omkvæd i nummer efter nummer var
modstillingen af det dekadente, opløste, syge og aggressive Vesten på
den ene side, og det livskraftige, sunde, optimistiske og fredelige
Østen - dvs. Sovjetunionen, folkedemokratierne og det kommunistiske
Kina på den anden side.
Stalin havde jo selv sagt, at den kapitalistiske verden var dømt til
undergang. Her herskede usikkerhed og frygt, ytringsfriheden var
begrænset, demokratiet blev indskrænket og samfundet militariseret.
I kontrast hertil kunne Dialog fortælle om "Det fredeligt opbyggende,
uimodståeligt fremadskridende liv i det socialistiske samfund", som
frembragte "stærke, leende mennesker". Gert Petersen skrev selv
begejstret om, hvordan folket i de socialistiske stater udgjorde en
politisk-moralsk enhed præget af samfølelse og fællesskab. Her fandtes
"det helstøbte" og "socialistiske menneske". Stalins egne platheder
blev andægtigt citeret.
Den slags hysterisk-religiøst sludder fyldte Gert Petersens
intellektuelle tidsskrift. Kz-lejre fandtes kun under kapitalismen,
mens de reelt eksisterende kz-lejre i de socialistiske stater ikke
eksisterede. Justitsmord fandt kun sted under kapitalismen, mens de
reelt stedfindende skueprocesser, hængninger og masseterror i de
socialistiske stater ikke fandt sted. Korea-krigen var iværksat af det
fascistiske USA, ikke af det socialistiske Nordkorea, som reelt havde
indledt erobringskrigen med Stalins tilladelse.
Hvis man kritiserede kommunismen, deltog man ifølge Gert Petersen & Co
i nazismens kulturfjendtlige propagandabrøl. Men det var jo dem selv,
der var formørkede propagandabrølere.
En skønne dag, efter den socialistiske massemorders død, udstedte
Moskva pludselig parolen, at Stalin ikke længere skulle lovprises. Det
skabte omfattende forvirring, grænsende til fortvivlelse i bl.a. Gert
Petersens stalinistiske hoved.
Han havde jo stridt og stræbt for stalinismen så længe og så ihærdigt.
Man kan følge hans fortvivlede krumspring i Dialog og andre steder.
(Jeg vil henvise til min bog "Stalinismens fascination" for en
omfattende dokumentation af disse ting).
Det var selvfølgelig en umulig øvelse. Han og hans kammerater var jo
kompromitteret til bunds intellektuelt og moralsk lige som dem, der
havde besunget det brune folkemordsregime. Men på papiret er alt
muligt for marxistiske taskenspillere. Og hokus pokus fik Gert
Petersen det til at se ud, som om han alligevel havde haft ret, mens
"højre" som altid havde uret.
Og det er så den melodi, der er blevet sunget lige siden. Selv om
Sovjetunionen og de andre socialistiske stater ikke strålede så klart
som under Stalin, var den virkeliggjorte socialisme dog alligevel
langt bedre end kapitalismen - alle problemer og forbrydelsers
urmoder. USA var hovedfjenden, ikke Sovjetunionen.
Gert Petersen og SF stod da også for stort set samme politik som DKP i
forhold til NATO, EF, Vesttyskland (som var kryptonazistisk) og
nationaliseringer, men man gjorde sig efterhånden til dels fri af den
sovjetiske terminologi.
I SFs principprogram fra 1980 er imperialismen, kapitalismen, USA, EF,
OECD, Valutafonden og NATO stadig de store forbrydere og årsag til
alverdens problemer. Endnu i 1980erne gik Gert Petersen i rette med
dem, der sagde, at DKP var redskab for Sovjetunionen. Det kunne ikke
bevises!
Det er altid "højre", der bringer Gert Petersens blod i kog, mens
kommunismens forbrydelser altid søges bortforklaret. I en bog fra 1984
skrev han patetisk om "højre-offensiven" mod alle afvigende meninger.
(Det er ikke lige sådan, jeg husker den tid!), om en "fanatisk
antisovjetisme", som bl.a. den nuværende udenrigsminister Per Stig
Møller skulle have givet udtryk for. »Højre-fanatismen« udgjorde
simpelthen »farer for demokratiet«.
Gert Petersen brugte udtrykket "rasende" om Henrik Stangerup. »Højres
frækhed er bundløs«, »der er ikke grænser for højres skamløshed og
frækhed«. »Højdepunktet af frækhed« var, at "højre" antydede
lighedstegn mellem nazismen og kommunismen. Gert Petersen kunne altså
endnu ikke se de totalitære træk i kommunismen.
Ved samme tid var hans udenrigspolitiske agitation og SFs politik
næsten ikke til at skelne fra den sovjetiske: Reagan var værre end
Hitler og ville udrydde alle europæere enten med atombomber eller
giftgas.
Nu er der kun nogle sørgelige rester af Gert Petersens elskede
socialisme tilbage i Nordkorea og Cuba. Den vesttyske
"splittelsesstat" blev ikke nazistisk, men den østtyske socialistiske
kasernestat brød sammen under befolkningens oprør og er blevet
genforenet med det vestlige demokrati.
Hans optimistiske illusioner om kapitalismens sammenbrud og
socialismens nødvendige indførelse i Danmark brast.
Mon han stadig som i 1980erne mener, at vi kan hente inspiration hos
massemorderen Lenin? Da Sovjetunionen er forsvundet, kan det
sovjetiske system jo næppe som i 1987 blive »en inspiration for den
samlede socialistiske bevægelse«.
Gert Petersen er nu tilhænger af EF og ser vist også med mildere øjne
på NATO. SF betyder stadig Socialistisk Folkeparti, men hvad betyder
egentlig "socialistisk" nu om dage?
<<<<<<
>Se også:
>
http://www.skattetryk.dk/2006/08/07/holger-k-sf-mogens-lykketoft-s-frank-aaen-enh-og-hizbollah
>
>Er de danske der stemmer på disse bavianer egentlig klar over hvor
>rabiate de er - jeg tror og håber det ikke, for ellers ser det ikke
>rart ud.
>
>Det er en tragisk gentagelse af den alliance mellem socialister og
>fundamentalister, der var førte frem til shahens fald (og derpå
>socialisternes fald) og som nu er kulmineret i Ahmedinejads omfattende
>financiering af terrorister, holocaustbenægtelse, Israeludryddelses-
>og atombombe-program.
socialister har aldrig været kræsne i valg af politiske
sengekammerater
og gennem 60'erne 70'erne og noget af 80'erne var der en sand valfart
af alle danske socialistiske politikere til USSR og DDR for at trykke
nogen af verdens værste dikatorer i hånden og oprette venskabelige
forbindelser med dem
at disse folk og deres efterkommere overhovedet tillader sig at pege
fingre ad andre viser lidt om hvilken bande selvfede hyklere
socialister i virkeligheden er
--
Mennesket er et mærkeligt væsen. Det kan ikke læse skriften på muren,
før det står med ryggen mod den
/Adlai E. Stevenson/