---

Sandsynligheder som stats-ingeniører ikke forstår

Svenskere har i årtusinder brugt birkebark til tagdækning - ofte tykke
lag der er isolerende som rockwool og fæstes af lange lige rafter der
går fra tagrende til tagryg hvor de krydser, ligesom knægtene øverst
på et dansk stråtag.



En typisk rafte er 6 cm i diameter og en sådan var ved tagryggen gået
løs fra den overkrydsende rafte på den modsatte side af taget, og en
hysterisk kvinde forlangte reparation, selvom trafikken under
tagrenden var minimal.

Ejeren argumenterede, at der var en ud af tusind sandsynlighed for at
storm fik raften til at glide ned langs tagets 45 grader hældning og
at en forbipasserende netop samtidig skulle gå under tagrenden var
lige så usandsynligt, og at raften skulle falde med en spids ende mod
personens øje var lige så usandsynligt, og i trafik tager alle let på
en ud af en milliard sandsynligheder.



Historien er analog med hysteri vedr at fylde hulrum mellem skifertag
og profilbrædder op med flamingo - sandsynligheden for at brand opstår
er pr år 1:1000, og for at brædderne så brænder gennem er 1:1000, og
at brandens ødelæggende omfang på det stadie bliver værre ødelæggende
end ellers er 1:1000.



Så de der udformer brandregulativer er usle skadedyr, og at de ikke
har magt som agt til at gøre overtrædelse strafbar, er en velsignelse.