/ Forside / Karriere / Penge / Investering / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
Rådgivning om investeringsforeninger.
Fra : Sune T. Traberg


Dato : 28-06-01 23:23

Hej bruger af nyhedsgruppen.

Besøg http://www.abacusnetfinans.dk

Jeg er interesseret i kommentarer - positive som
negative - til webstedet.

Webstedet giver rådgivning om investering i
investeringsforeninger.

Rådgivningen er baseret på en matematisk model der gav opfinderen
Nobelprisen i økonomi for idéen i 1990 og bruges af professionelle
pengeforvaltere.

Den grundlæggende idé til siden, har sit udgangspunkt i
det fænomen at man som oftest opfordres til at investerer i
investeringsbeviser i ABC-invest når man er kunde i ABC-bank.

Specielt hvis man er en mindre kunde. (Hatten i hånden kunde!)

Og hvad der er måske endnu mere besynderligt er, at når man
spørger om investeringsråd i ABC-bank filial X, så skal man fx investere
i ABC-invest afdeling Danske aktier, men stiller man det samme spørgsmål
i en anden filial så er svaret måske ABC-invest afdeling Amerikanske aktier.

Der er altså noget der ikke stemmer her!

Det der ikke stemmer er, at bankerne ikke har nogen interesse i at rådgive
den mindre investor, der stiller alt for mange (uvidende) spørgsmål og
dermed
tager tid. Det kan der ikke tjenes ret mange penge på. Derfor er
rådgivningen
derefter. I bedste fald mangelfuld og uengageret.

Dette skulle webstedet gerne råde bod på. Så den mindre investor kan rådgive
sig selv på et meget kompetent niveau, uden skelen til hvilken bank han
eller hun
er kunde i.

Men se selv efter hvor dine investeringsforeninger ligger. Så kan du jo
pludselig
stille nogle spørgsmål din bank-/investeringsrådgiver nok får noget svært
ved
at svarer fornuftigt på. For der er en meget stor forskel på hvordan de
forskellige
investeringsforeninger klarer sig.

Du undre dig måske over hvorfor det ikke er gratis at få et investeringsråd.
Det
skyldes ganske enkelt at ingen kan arbejde gratis inden for deres fag.
Kvalitet
koster, og vil altid koste noget. Det er ikke koster noget, er sjældent af
nogen
synderlig værdi. Sådan er det bare - også på internettet.

Venlig hilsen

Sune Traberg



 
 
Anders Mork (01-07-2001)
Kommentar
Fra : Anders Mork


Dato : 01-07-01 10:44

Hej Sune!

Flot website som du har faaet banket sammen. Jeg sad og kiggede lidt paa
graferne, men vil gerne vide lidt mere om hvordan du beregner tallene. Jeg
gaar ud fra at risikoen er beregnet som en eller anden form for
standardafvigelse paa afkast i forrige kvartal og afkastet som forskellen
mellem koebs og salgspriser i hhv. begyndelsen og slutningen af forrige
kvartal. Har du korrigeret for udbyttebetalening i de investeringsforeninger
der goer det? Hvordan ville man kunne bruge din model til at vaelge de
investeringsforeninger der giver det bedste risiko/afkast forhold over tid?
Jeg mener, selvom man vaelger de portefoeljer som du betegner som efficiente
er der saa nogen garanti for at de altid ville vaere de mest efficiente?

../Anders



Sune T. Traberg (02-07-2001)
Kommentar
Fra : Sune T. Traberg


Dato : 02-07-01 22:57

Hej Anders

Tak for din respons.

Ja, der er indregnet et forventet udbytte for de foreninger der udbetaler
udbytte. Det forventede udbytte er lig det seneste udbetalte udbytte. - Det
siger teorien er den mest korrekte forventning at have. Det kan man så være
enig eller uenig i, men det er den rationelle forventning.

Mht. porteføljernes optimalitet over længere tid, kan man ikke sige noget
helt præcist. Modellen er som sådan kun optimal for én periode der er lig
med den tidsperiode der mellem afkastberegningerne. I beregningerne i
modellen er der anvendt et interval på en uge. Teoretisk, vil det sige at
porteføljerne kun er optimale én uge.

Det er natuligvis helt urealistisk at justere ens portefølje hver uge.
Derfor er den kvalificerede tommelfingerregel at man skal checke ens
nuværende portefølje ca. hvert kvartal. Når der er "gang i den" på børserne
bør man checke éns portefølje oftere. Udfra det princip at man reber sejlene
når det tyder på storm, og sætter alle sejl når det tyder på gunstig vind.
Hvor tæt man vil gå til vinden afhænger af hvor risikovillig man er.

Konklusionen er altså at man skal holde øje med sin portefølje kvartalsvis
og ellers lade være at pille ved sammensætningen i denne periode.

Årsagen til at modellen kun anvendes på børsnoterede investeringsforeninger
er, at det er her man kommer tættest på de forudsætninger modellen hviler
på, hvorfor porteføljerne er robuste overfor udsving i det globale
aktiemarked. Dvs. porteføljerne forbliver optimale under normale
markedsbevægelser og dermed egnet for alle os der ikke besider information
der kan give et forspring og måske en tur i fængsel ;-(

Skæpcis, er en fornuftig attitude at have til alt og alle der tilbyder råd
om investeringer på børsen. I tilfældet Abacus Net Finans er der ingen
"kaffegrums læsning" kun rå matematik og statistik. Og det virker i længden.
Det vil enhver der har prøvet at spille skak mod en computer kunne bekræfte.
Det er djævelsk svært at banke en computer i mange spil. I hvertfald for mig


Jeg håber ovenstående har givet dig svar på dine spørgsmål.

Med venlig hilsen

Sune Traberg




Anders Andersen (03-07-2001)
Kommentar
Fra : Anders Andersen


Dato : 03-07-01 23:15

Hej Sune

Det er en masse arbejde du har lagt i denne side og den er meget pæn

Jeg har et par spørgsmål:

Risiko-aksen: er det std. afvigelsen? eller Variansen?

Afkast/Std. dev. (standardafvigelsen)tror jeg ikke holder.

Lad os tage et eksempel:

Uni-invest e-business vil have et forventet afkast på -18% pr kvt med en
std. dev på 90%
Afkastet har for en 1 1/4 år været -60% det giver vist ikke -18%pr. kvt.
Std. dev er endvidere ikke så høj.

Jeg synes at siden giver et fint indblik i W. Sharpe´s og Markowitzes
modeller, men jeg stiller mig tvivlende over for anvendeligheden af disse på
den måde du har stillet det op.

Det gælder endvidere, at historisk afkast ikke kan bruges til beregning af
fremtidigt afkast. Tænk blot på marts 2000 hvor IT-boblen sprang.

www.ifr (investeringsforeningsrådet) opereres med std.dev på min 3 år, du
bruger kun 52 uger

Endvidere er jeg meget kritisk over for brug af forventet afkast / forventet
Std. dev. hvis periodelængden er under 5 år. Volatiliteten på de enkelte
papirer for en periode på 52 uger er nærmest ubrugeligt.

Endvidere bør du lægge et link ind til "W. Sharpe"

Det kunne være sjovt med lidt back-test af dine beregninger for at se om de
holder og om forslagene er gode.
Endvidere kunne det være godt med en følsomhedsanalyse (f.eks en VaR
analyse) så man kan indlægge sin portefolio og se hvormeget ens estimerede
tab maksimalt -med en given sandsynlighed- kan blive.

Omkring obligationsbeholdninger er det min opfattelse, at du bør indlægger
disse. Risikoen er selvfølgelig begrænset, men man får et bedre redskab,
hvis man skal optimere sin portefolio da korrelationskoefficienten mellem
aktier og obligationer spiller ind her ( teoretisk burde den være positiv -
men jeg tror den i praksis er negativ. Dette kan give nogle spændende
reultater med lavere risiko)

Slutteligt: Hvor har du fået data fra? Fondsbørsen?

Venlig hilsen

Anders Andersen

Sune T. Traberg <stt@vip.cybercity.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9hgam6$b55$1@news.cybercity.dk...
> Hej bruger af nyhedsgruppen.
>
> Besøg http://www.abacusnetfinans.dk
>
> Jeg er interesseret i kommentarer - positive som
> negative - til webstedet.
>
> Webstedet giver rådgivning om investering i
> investeringsforeninger.
>
> Rådgivningen er baseret på en matematisk model der gav opfinderen
> Nobelprisen i økonomi for idéen i 1990 og bruges af professionelle
> pengeforvaltere.
>
> Den grundlæggende idé til siden, har sit udgangspunkt i
> det fænomen at man som oftest opfordres til at investerer i
> investeringsbeviser i ABC-invest når man er kunde i ABC-bank.
>
> Specielt hvis man er en mindre kunde. (Hatten i hånden kunde!)
>
> Og hvad der er måske endnu mere besynderligt er, at når man
> spørger om investeringsråd i ABC-bank filial X, så skal man fx investere
> i ABC-invest afdeling Danske aktier, men stiller man det samme spørgsmål
> i en anden filial så er svaret måske ABC-invest afdeling Amerikanske
aktier.
>
> Der er altså noget der ikke stemmer her!
>
> Det der ikke stemmer er, at bankerne ikke har nogen interesse i at rådgive
> den mindre investor, der stiller alt for mange (uvidende) spørgsmål og
> dermed
> tager tid. Det kan der ikke tjenes ret mange penge på. Derfor er
> rådgivningen
> derefter. I bedste fald mangelfuld og uengageret.
>
> Dette skulle webstedet gerne råde bod på. Så den mindre investor kan
rådgive
> sig selv på et meget kompetent niveau, uden skelen til hvilken bank han
> eller hun
> er kunde i.
>
> Men se selv efter hvor dine investeringsforeninger ligger. Så kan du jo
> pludselig
> stille nogle spørgsmål din bank-/investeringsrådgiver nok får noget svært
> ved
> at svarer fornuftigt på. For der er en meget stor forskel på hvordan de
> forskellige
> investeringsforeninger klarer sig.
>
> Du undre dig måske over hvorfor det ikke er gratis at få et
investeringsråd.
> Det
> skyldes ganske enkelt at ingen kan arbejde gratis inden for deres fag.
> Kvalitet
> koster, og vil altid koste noget. Det er ikke koster noget, er sjældent af
> nogen
> synderlig værdi. Sådan er det bare - også på internettet.
>
> Venlig hilsen
>
> Sune Traberg
>
>



Sune T. Traberg (04-07-2001)
Kommentar
Fra : Sune T. Traberg


Dato : 04-07-01 23:10

Hej Anders

Tak interessen og kritikken.

Vedrørende dine spørgsmål:

Risiko-aksen (x-aksen) viser standardafvigelsen. Dvs. den efficient rand er
hyberbolsk i sin matematiske facon. Lærebøgerne tegner ofte randen som
kvadratisk, dvs.
x-aksen beskriver variansen. Nok fordi det ser pænere ud!

Vedrørende fx Uni-invest e-business og afkast/std.afv. er der ikke andet at
sige end
både afkast og std. har været som figuren/rulletabellen viser. Jeg kan godt
forstå du er skeptisk
men det er sådan tallene er når der anvendes ugentlige afkast data. Det
giver een
standardafvigelse. Laver man beregningerne på fx månedsbasis får du jo en
anden
standardafvigelse. Som fx Investeringsforeningsrådet gør.

Hvis du vil have mit udgangspunkt kan du blot dividere afkast og std. med 13
(uger)
så har du det uge afkast/std. jeg beregner.

I relation til beregningerne generelt, har jeg fortaget en afvejning af dels
de teoretiske statistiske
krav, og dels ønsket om aktualitet. Anvender man månedsdata bliver nogle af
observationerne
meget gamle og indeholder derfor ikke megen aktuel information. Der er nogle
der forsøger at
omgå dette problem ved at vægte dataene. Det har jeg valgt ikke at gøre, da
der ikke er nogen
forskning der peger på det er en bedre løsning end mere aktuelle data.

Kærnen i problemet med fx 52 afkast-observationer og hvor lang tid der
bør/skal være mellem hver
kursobservation er der ingen der kan svare på. Det eneste man kan gøre er at
holde sig inden for
de statistiske krav. Jeg har valg at holde mig inden for Normalfordelings
minimumskrav hvilket
er mere restriktivt en modelkravene som ikke kræver normalitet af
afkastfordelingen.

Hvis man skal kritisere anvendelsen af data for 52 uger skal det være - som
tidligere nævnt -
at porteføljerne kun, i teoretisk forstand, er gyldige i een uge. Nemlig
tidsperioden mellem to
observationer.

Jeg har overvejet (og delvis prøvet) at anvende Fouier-analyse på
afkastdataene for at finde
nogle signifikante/optimale tidsperioder. Det er en mulighed, men det giver
varierende længder af
afkastdata for hver enkelt investeringsforening hvilket gør det matematisk
umuligt at
beregne kovariansmatricen, da kravet her er alle variable skal have samme
antal observationer.

Der er altså ikke nogen entydig løsning på problemet ! Konklusionen er altså
at jo kortere
tidperiode mellem observationerne jo højere model dynamik og vice verca.

Da volatiliteten på aktiebørserne generelt er øget det seneste 10-15 år,
(kapitalliberaliseringer?)
taler det alene for at vælge en mere dynamisk modelversion.

Mine erfaringer med modellen det godt seneste år er, at den efficiente rand
er temmelig robust
fra uge til uge. Dels flytter randen sig ikke ret meget og ændre ikke
hældning og endelig er der
ikke nogen nævneværdig ændring af af portføljeindholdet eller vægtene heraf
fra uge til uge.

Hvad er var specielt interessant at se i foråret 2000 var, hvor hurtigt
modellen rebede sejlene da
det for alvor gik nedad på verdens børser. Årsagen hertil, skal jo netop
især findes i at der
anvendes uge-observationer. Havde man været vaks ved havelågen havde man
undgået de helt
store skrammer, men dog fået nogle småskrammer i form af et negativt afkast.

Modellen afspejler de facto ganske godt den dynamik der er på det globale
aktiemarked.

Med hensyn til W. Sharpe, er det jo kun Sharpe Indekset der anvendes på
webstedet
og ikke andet. Derfor er hans teori ikke synderlig relevant for forståelsen
af websiden. Og
egentlig bunder hans forsimplede teori i hovedsagen på i den manglende
beregningskapacitet på
opfindelsestidspunktet i 1963.

For historiske datas vedkommende har du ret når det gælder den enkelte
investeringsforening.
Hvorvidt det også gælder for porteføljer af investeringsforeninger, er jeg
noget ulden ved at svare
på så det bliver et; Nja! For jeg ved det faktisk ikke.

Vil du læse om netop dette emne er der en glimrende aktuel rapport
udarbejdet af FSA UK
i PDF format her: http://www.fsa.gov.uk/pubs/occpapers/op09.pdf

Konklusionen heri giver dig ret mht. enkelt investeringsforeninger. Men det
viste vi jo godt i
forvejen .

Mht. test er det en lang proces. Men der er jo skrevet 10.000ér af
videnskabelig artiker om
netop dette og konklusionen er vel nærmest inkonklusiv -sådan generelt set.

Jeg har dog testet modellen siden uge 23 sidste år og en aggresiv investor
der forventer et
årligt afkast på 30 % (ca. 3 gange så aggresiv som den langsigtede
markesportefølje) har,
da tabet var størst, haft et negativt afkast på 9,5 % på sin portefølje. I
samme periode faldt
KFX indekset ca. 20-22 %. Så modellen gør det ikke så dårligt som fx det
danske marked,
når markedet falder, selv om man er temmelig risikovillig.

En anden pudsig ting jeg bemærkede var af Sparinvest Provinsbanker begyndte
at indgå i
porteføljerne i januar 2001 og at porteføljevægten øgedes som ugerne gik. Da
Midtbank så
blev opkøbt af Handelsbanken steg investeringsforeningen som en raket, da de
lå inde med
en del Midtbank aktier. Det er da pudsigt at modellen fanger den slags. Men
det kan jo være en
tilfældighed?

Mht. obligationer er der jo nogle få medtaget i modellen. Nemlig de der er
børsnoterede. Hvorvidt
der er vundet noget ved at tage alle øvrige unoterede med er tvivlsomt efter
min mening,
sålænge der der trods alt er nogle få at vælge imellem. Og du kan jo se de
ligger ganske tæt
ifht. de aktiebaserede foreninger. Desuden vil jeg gerne være med til at
fremme at handelen med
investeringsforeningsbeviser foregår over børsen og ikke over skranken. (Jeg
ved godt det er
skattemæssige årsager der gør at de obligationsbaserede foreninger ikke er
noteret)

Mht. data ja så har jeg dem fra Fondsbørsen, hvor data sælges på CD-rom'er.

Jeg ikke sikker på jeg forstår hvad du mener med "tvivlende overfor
anvendeligheden".
Anvendeligheden skulle netop gerne være et kærnepunkt for den almindelig
private investor.
Sammenholdt med hvilken rådgivning den mindre private investor ellers
tilbydes, hvad enten
der skal betales for rådgivningen eller ej.

For hvad er alternativet for den mindre investor ? Rådgivning ved skranken i
et pengeinstitut ?
Hvad ville du selv vælge?

Med venlig hilsen

Sune Traberg

PS:
For de der har orket at læse så langt, vil jeg lige minde om at Abacus Net
Finans er et
websted der tilbyder analyse af investeringsforeninger og
porteføljerådgivning til hr. og fru Danmark. Og som sådan
derfor er nødt til at have en mere pædagogisk indfaldsvinkel, da det netop
er idéen at man
skal kunne få et kvalificeret og kompetent råd uden at skulle have studeret
økonomi det ene
eller andet sted for at kunne forstå rådet og have tillid til rådgivningen.






Anders Mork (12-07-2001)
Kommentar
Fra : Anders Mork


Dato : 12-07-01 08:14

> Mine erfaringer med modellen det godt seneste år er, at den efficiente
rand
> er temmelig robust fra uge til uge. Dels flytter randen sig ikke ret meget
> og ændre ikke hældning og endelig er der ikke nogen nævneværdig ændring af
> af portføljeindholdet eller vægtene heraf fra uge til uge.

Vil det hermed sige at du kan konkludere at over det sidste aars tid har der
vaere enkelte investeringsforeninger som stort set hele tiden har vaeret paa
den efficiente rand og derfor alt andet lige vil vaere de bedste
investeringer mht. afkast og risiko?

> Hvad er var specielt interessant at se i foråret 2000 var, hvor hurtigt
> modellen rebede sejlene da det for alvor gik nedad på verdens børser.

Hvad var det helt praecist du saa? Aendrede standardafvigelserne paa
afkastene eller aendrede afkastene sig? Fik det de investeringsforeninger
der foer var de mest efficiente til at vaere mindre efficiente eller var
rangfordelingen den samme men den efficiente rand anderledes?

> Havde man været vaks ved havelågen havde man undgået de helt
> store skrammer, men dog fået nogle småskrammer i form af et negativt
afkast.

Hvad sagde modellen at man skulle have gjort? Gaa i kontanter eller f.eks. i
investeringsforeninger med speciel fokus paa olie, gas, elektricitet?

> Modellen afspejler de facto ganske godt den dynamik der er på det globale
> aktiemarked.

Hvis dine beregninger foerer til at du kan lave en tabel over de
investeringsforeninger der oftest ligger paa den efficiente rand kunne jeg
forestille mig at det ville vaere et godt udgangspunkt for at vaelge den/de
investeringsforeninger som man ville vaere interesseret i.

> For historiske datas vedkommende har du ret når det gælder den enkelte
> investeringsforening. Hvorvidt det også gælder for porteføljer af
> investeringsforeninger, er jeg noget ulden ved at svare
> på så det bliver et; Nja! For jeg ved det faktisk ikke.

Undskyld, men jeg kan ikke lige erindre hvad jeg spurgte om?

> Jeg har dog testet modellen siden uge 23 sidste år og en aggresiv investor
> der forventer et årligt afkast på 30 % (ca. 3 gange så aggresiv som den
> langsigtede markesportefølje) har, da tabet var størst, haft et negativt
> afkast på 9,5 % på sin portefølje. I samme periode faldt
> KFX indekset ca. 20-22 %. Så modellen gør det ikke så dårligt som fx det
> danske marked, når markedet falder, selv om man er temmelig risikovillig.

Hvordan ville denne agressive investor bruge modellen i sit portefoeljevalg?

> Jeg ikke sikker på jeg forstår hvad du mener med "tvivlende overfor
> anvendeligheden".

Jeg antager at du argumenterer for at den fornuftige investor hele tiden
soerger for at holde sin portefoelje paa den efficiente rand, men hvad med
transaktionsomkostningerne? Det var derfor jeg foreslog at en tabel over de
investeringsforeninger der oftest ligger paa den efficiente rand, ville
vaere et godt udgangspunkt, saaledes at man ud fra det kunne bruge modellen
til at vaelge den forening der alt efter ens risikovilje performer bedst.

> For hvad er alternativet for den mindre investor ? Rådgivning ved skranken
i
> et pengeinstitut ? Hvad ville du selv vælge?

Jeg er selv moderat tilhaenger af hypotesen om det efficiente marked, saa
hvis jeg skulle spare op over laengere tid, ville det bedste nok vaere at
koebe en investeringforning der passivt foelger et index som f.eks. KFX. Det
skulle give et afkast paa 7-10% p.a. Men, jeg mener din model ville vaere et
godt udgangspunkt for at vaelge de bedste investeringsforeninger inden for
en given sektor, hvis man allerede havde en ide om hvilken risikoprofil man
havde og selv var interesseret i at finde de sektorer, hvor man mente at der
ville vaere gode muligheder for vaekst.

Det ville vaere interessant hvis du kunne koere samtlige aktier paa det
danske marked igennem den samme model, da det ville vaere af stor interesse,
hvis man er interesseret i at vaelge enkeltaktier.

../Anders




Sune T. Traberg (14-07-2001)
Kommentar
Fra : Sune T. Traberg


Dato : 14-07-01 23:52

Nærværende diskusion vedrører webstedet www.abacusnetfinans.dk
Af endnu ukendte årsager, er de tidligere indlæg blevet slettet fra
nyhedsgruppen eller forsvundet i cyberspace!


Anders Mork <anders_mork@iname.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9ijiko$9b0$1@sunsite.dk...
> > Mine erfaringer med modellen det godt seneste år er, at den efficiente>
rand> > er temmelig robust fra uge til uge. Dels flytter randen sig ikke ret
meget> > og ændre ikke hældning og endelig er der ikke nogen nævneværdig
ændring af> > af portføljeindholdet eller vægtene heraf fra uge til uge.> >
Vil det hermed sige at du kan konkludere at over det sidste aars tid har
der> vaere enkelte investeringsforeninger som stort set hele tiden har
vaeret paa> den efficiente rand og derfor alt andet lige vil vaere de
bedste> investeringer mht. afkast og risiko?

Delvist. Obligationsinvesteringsforeningerne har over hele perioden indgået
med varierende vægt hen over året. Derimod "dryssede" aktieforeningerne
ligeså stille af den efficiente rand. Det skete ved at vægtene blev mindre
og mindre som ugerne gik for til sidst at gå i nul. Samtidigt hermed var der
andre investeringsforeninger der blev "indfaset" blot med den modsatte
rækkefølge. Altså først med en lille vægt og siden en større.
Da det globale marked faldt, blev den efficiente rand stadig fladere. Altså,
faldt det optimalt mulig afkast samtidigt med at opnåelsen heraf blev mere
og mere kostbar i form af øget risiko.


> > Hvad er var specielt interessant at se i foråret 2000 var, hvor hurtigt
> > modellen rebede sejlene da det for alvor gik nedad på verdens børser.
>
> Hvad var det helt praecist du saa? Aendrede standardafvigelserne paa
> afkastene eller aendrede afkastene sig? Fik det de investeringsforeninger
> der foer var de mest efficiente til at vaere mindre efficiente eller var
> rangfordelingen den samme men den efficiente rand anderledes?


Det der sket var at den efficient rand fladede ud, som beskrevet ovenfor.
Over ugerne, indeholdt den efficient rand stadigt foreningerne fra de
tidligere uger. Med en smule ændrede vægte. Men ikke meget. Underforstået,
ikke nok til at man burde lægge porteføljen om. Hele afkast/risko
udfaldsrummet sænkede sig bare. Sådan groft sagt.


> > Havde man været vaks ved havelågen havde man undgået de helt
> > store skrammer, men dog fået nogle småskrammer i form af et negativt
> afkast.
>
> Hvad sagde modellen at man skulle have gjort? Gaa i kontanter eller f.eks.
i
> investeringsforeninger med speciel fokus paa olie, gas, elektricitet?


Det bliver ret hurtigt halv indviklet at forklare, så alle har en chance for
at følge med i vor diskusion. Men jeg prøver!
Vi antager du allerede har valgt en optimal portefølje der jo har det
afkast/risiko forhold du finder passende. Så sker der det, at markederne
falder over en bred kam. Dvs. de fleste investeringsforeninger berøres. I
henhold til den herefter beregnede efficiente rand er det afkast/risiko
forhold du tidligere fandt passende ikke længere en valgmulighed. Da den
efficiente rand har flyttet sig nedad og er blevet fladere. Din nuværende
portefølje er derfor ikke længere optimal i relation til den risiko du
hidtil har været villig til at løbe for at få det valgte afkast. Antager vi
igen, at du vil fastholde din afkast/risikovillighed er du nød til at
revidere din portefølje. Dine valgmuligheder er herefter den nu mindre
gunstige efficiente rand. Finder du ikke de nye afkast/risiko forhold
attraktive skal du gå kontant. I modellen vil det ca. svare til at du er
villig til at acceptere et sikkert afkast (risikoen er nul) på ca. 1 pct.
per kvartal pt.

Jeg kender ingen investeringsforening der overvejende satser på "utilities"
eller lignende. De investeringsforeninger der erstattede de hidtidige
foreninger på den efficiente rand var bl.a. nogle af Value Invest
foreningerne og Spar Invest. Jeg fandt det selv besynderligt at så små
foreninger pludseligt dukkede op. Men det har jo efterfølgende vist sig det
er de foreninger er blandt de der har klaret sig bedst til dato i 2001.

> > Modellen afspejler de facto ganske godt den dynamik der er på det
globale
> > aktiemarked.
>
> Hvis dine beregninger foerer til at du kan lave en tabel over de
> investeringsforeninger der oftest ligger paa den efficiente rand kunne jeg
> forestille mig at det ville vaere et godt udgangspunkt for at vaelge
den/de
> investeringsforeninger som man ville vaere interesseret i.
>
Det er der ingen idé i, da der ret sikkert vil gå lang tid, inden en
forening der indgår i én periode vil indgå i en senere periode. En periode
er sådan ca. mellem 3-4 månder og 8-9 måneder. Men se neden for.

> > For historiske datas vedkommende har du ret når det gælder den enkelte
> > investeringsforening. Hvorvidt det også gælder for porteføljer af
> > investeringsforeninger, er jeg noget ulden ved at svare
> > på så det bliver et; Nja! For jeg ved det faktisk ikke.
>
> Undskyld, men jeg kan ikke lige erindre hvad jeg spurgte om?

Du fremførte at hidtidige afkast ikke kan sige noget som helst om fremtidige
afkast.
Jeg henviste til en rapport fra www.FSA.gov.uk der giver dig ret.
Konklusionen i rapporten er bl.a. at investeringsforeninger der har gjort
det godt i et år, som hovedregel gør det dårligere en gennemsnittet det
følgende år. Men det er konkluderet mange gange før, så det er der ikke
noget nyt i.
Men porteføljemodellen vælger jo heller ikke investeringsforeninger efter
hvilke der har det højeste afkast. Men der imod de der har det bedste
forhold mellem afkast og risiko, samtidigt med der tages hensyn til
"gyngerne og karusellen" princippet i form af kovariansen mellem de
forskellige foreninger.
>
> > Jeg har dog testet modellen siden uge 23 sidste år og en aggresiv
investor
> > der forventer et årligt afkast på 30 % (ca. 3 gange så aggresiv som den
> > langsigtede markesportefølje) har, da tabet var størst, haft et negativt
> > afkast på 9,5 % på sin portefølje. I samme periode faldt
> > KFX indekset ca. 20-22 %. Så modellen gør det ikke så dårligt som fx det
> > danske marked, når markedet falder, selv om man er temmelig
risikovillig.
>
> Hvordan ville denne agressive investor bruge modellen i sit
portefoeljevalg?
>
Er det et test spørgsmål? He, He. Investoren ville investere i
markedsporteføljen og geare sin investering ud ad kapitalmarkedslinien.
Dvs. han ville låne et eller andet beløb. Fx 4 gange det beløb der rådes
over og placere lånet i markesporteføljen og derefter holde på hat og
briller. Du kan læse om dette emne - kapitalmarkedslinien (CML) - på
linkssiden - punktet Datachimp.

> > Jeg ikke sikker på jeg forstår hvad du mener med "tvivlende overfor
> > anvendeligheden".
>
> Jeg antager at du argumenterer for at den fornuftige investor hele tiden
> soerger for at holde sin portefoelje paa den efficiente rand, men hvad med
> transaktionsomkostningerne? Det var derfor jeg foreslog at en tabel over
de
> investeringsforeninger der oftest ligger paa den efficiente rand, ville
> vaere et godt udgangspunkt, saaledes at man ud fra det kunne bruge
modellen
> til at vaelge den forening der alt efter ens risikovilje performer bedst.

På grund at transaktionsomkostningerne, skal man kun omlægge porteføljen når
den afviger med en eller anden procentdel fra den aktuelle efficiente rand.
Dette gælder i såvel opadgående som nedadgående retning. Hvad denne procent
skal være er jo lidt op til én selv. Men en 20-30 pct. vil være et
kvalificeret gæt.
Man skal ikke vælge én men flere investeringsforeninger. Netop de der ligger
på den efficiente rand. Du kan jo selv se at risikoreduktionen ifht. de
enkelte foreninger er ret voldsom. I mange tilfælde 80-90 pct. Skulle en
enkelt investeringsforening ligge meget tæt på den efficient rand kan du dog
nøjes med at vælge den. Men jeg vil anbefale du holder godt øje med den for
de enkelte foreninger kan flytte sig en del i løbet af 2 til 3 måneder.

>
> > For hvad er alternativet for den mindre investor ? Rådgivning ved
skranken
> i
> > et pengeinstitut ? Hvad ville du selv vælge?
>
> Jeg er selv moderat tilhaenger af hypotesen om det efficiente marked, saa
> hvis jeg skulle spare op over laengere tid, ville det bedste nok vaere at
> koebe en investeringforning der passivt foelger et index som f.eks. KFX.
Det
> skulle give et afkast paa 7-10% p.a. Men, jeg mener din model ville vaere
et
> godt udgangspunkt for at vaelge de bedste investeringsforeninger inden for
> en given sektor, hvis man allerede havde en ide om hvilken risikoprofil
man
> havde og selv var interesseret i at finde de sektorer, hvor man mente at
der
> ville vaere gode muligheder for vaekst.
>

Personligt er jeg tilhænger af markedeshypotesen i den semi-efficiente form.
Du og jeg kan ikke "vinde" over dealerne. De stabler de bedste "brædder" til
sig selv og deres arbejdsgiver. Hvilket den seneste sag der (juni 2001),
angiveligt, har fundet sted iblandt porteføljeforvalterne i øh hmmm, - lad
os kalde den - Spanske Bank og Spanske Invest. Kender du ikke historien fra
pressen, gjorde de kort fortalt det at de fulgte Spanske Invest´s
obligations foreningers obligationsbeholdning i realtid via deres
computersystem. Derved kunne de se om investeringsforeningen var korrekt
prissat på Fondsbørsen. Herved havde de et forspring de udnyttede. Når
investeringsforeningerne var for billig, ifht. de helt aktuelle priser,
købte de og vice versa. Det var underligt nok ikke ulovligt! Men personerne
der lavede forretningerne er overgået til andet arbejde i banken iflg.
pressen.

Jeg kan desuden forstå du mener du kan gøre det bedre en modellen ved at
være selektiv. Jeg tvivler. Men det er jo dit valg. Jeg tilbyder blot hvad
videnskaben foreslår. Det kan man jo så tro på eller lade være.


> Det ville vaere interessant hvis du kunne koere samtlige aktier paa det
> danske marked igennem den samme model, da det ville vaere af stor
interesse,
> hvis man er interesseret i at vaelge enkeltaktier.
>
Det er jeg ikke i tvivl om kunne være af stor interesse. Men da omsætningen
på Kbh's Fondsbørs for 70-75 % vedkommende er koncentreret på KFX papirer og
ikke-KFX aktier kan være hammrende illikvide, vil det være helt hen i skoven
at udlede noget som helst af eventuelle porteføljeberegninger. For priserne
er ofte ikke reelle på mange aktier.

For en del år siden lavede jeg porteføljeberegninger alene på KFX aktierne
for af se om der var arbitragemuligheder mellem en efficient portefølje af
KFX aktier og KFX futures. Jeg fik aldrig testet muligheden fuldt ud. Så jeg
kan ikke helt vurdere om der er en mulighed nu. Men spreadet på KFX futurene
er stadig alt for stort til det er værd at bruge ret meget krudt på at
undersøge muligheden. Men hvis det nogensinde skulle ske at spreadet kom ned
i "mulehårs" størrelse vil jeg da overveje at genoptage beregningerne.

Mvh

Sune



Anders Mørk (15-07-2001)
Kommentar
Fra : Anders Mørk


Dato : 15-07-01 09:27

>> Hvordan ville denne agressive investor bruge modellen i sit
>> portefoeljevalg?

> Er det et test spørgsmål? He, He. Investoren ville investere i
> markedsporteføljen og geare sin investering ud ad kapitalmarkedslinien.
> Dvs. han ville låne et eller andet beløb. Fx 4 gange det beløb der rådes
> over og placere lånet i markesporteføljen og derefter holde på hat og
> briller. Du kan læse om dette emne - kapitalmarkedslinien (CML) - på
> linkssiden - punktet Datachimp.

Tjah, det var vel et testspørgsmål... Jeg har selv eksperimenteret en
del med gearing i alle afskygninger og er kommet til den konklusion af
gearing ved f.eks. at låne baseret på værdien af ens portefølje er et fint
værktøj, men samtidig et tveægget sværd. Selvom man via en model kan beregne
at man på lang sigt vil have et overnormalt afkast ved brug af gearing er
det afgørende at man har 'brede skuldre' finansielt set, for at ens
låneomkostninger er så lave som muligt og at man har mulighed for at sidde
tålmodigt og betale afdrag på gælden også når man har modvind på de
finansielle markeder. Sagt på en anden måde, mener jeg at hovedkonklusionen
i al litteraturen om det efficiente marked er god nok. Jo større afkast man
vil have, så større risiko må man acceptere. Evnen til at bære risiko er dog
asymmetrisk fordelt i markedet. De store spillere kan holde til at blive
presset ud i tovene i meget længere tid end de små spillere.

> Du og jeg kan ikke "vinde" over dealerne. De stabler de bedste
> "brædder" til sig selv og deres arbejdsgiver. Hvilket den seneste sag der
>(juni 2001), angiveligt, har fundet sted iblandt porteføljeforvalterne i øh
>hmmm, - lad os kalde den - Spanske Bank og Spanske Invest. Kender
>du ikke historien fra pressen, gjorde de kort fortalt det at de fulgte
>Spanske Invest´s obligations foreningers obligationsbeholdning i realtid
>via deres computersystem. Derved kunne de se om
>investeringsforeningen var korrekt prissat på Fondsbørsen. Herved havde >de
et forspring de udnyttede. Når investeringsforeningerne var for billig,
>ifht. de helt aktuelle priser, købte de og vice versa. Det var underligt
nok >ikke ulovligt! Men personerne der lavede forretningerne er overgået til
>andet arbejde i banken iflg. pressen.

Jeg er enig i din hovedkonklusion om at man som privat investor/spekulant
ikke kan vinde over dealerne, der har langt bedre værktøjer til deres
rådighed. Når de store banker laver index arbitrage kan de pga. lavere
transaktionsomkostninger gå efter profitable handler når forskellen mellem
den teoretiske værdi af en future på et index og værdien af den
underliggende portefølje f.eks. pga. udbyttebetalinger ligger mere end 0,5%
fra hinanden. For private investorer vil transaktionsomkostninger + spread
være i størrelseordenen 3-5%, hvilket gør en kolossal forskel.

Et sidste spørgsmål er hvilken software du bruger til beregningerne? Jeg har
adgang til data for amerikanske aktier og vil gerne lege lidt med en
tilsvarende model med disse data som input. Er det hjemmebrygget talknusning
eller et statistikprodukt a la SAS, SPSS som du bruger?

../Anders



Sune T. Traberg (17-07-2001)
Kommentar
Fra : Sune T. Traberg


Dato : 17-07-01 23:58

> Tjah, det var vel et testspørgsmål... Jeg har selv eksperimenteret en
> del med gearing i alle afskygninger og er kommet til den konklusion af
> gearing ved f.eks. at låne baseret på værdien af ens portefølje er et fint
> værktøj, men samtidig et tveægget sværd. Selvom man via en model kan
beregne
> at man på lang sigt vil have et overnormalt afkast ved brug af gearing er
> det afgørende at man har 'brede skuldre' finansielt set, for at ens
> låneomkostninger er så lave som muligt og at man har mulighed for at sidde
> tålmodigt og betale afdrag på gælden også når man har modvind på de
> finansielle markeder. Sagt på en anden måde, mener jeg at
hovedkonklusionen
> i al litteraturen om det efficiente marked er god nok. Jo større afkast
man
> vil have, så større risiko må man acceptere. Evnen til at bære risiko er
dog
> asymmetrisk fordelt i markedet. De store spillere kan holde til at blive
> presset ud i tovene i meget længere tid end de små spillere.

Ja, gearing er et glimrende værktøj når man gerne vil tjene penge i en fart.
Men jeg kan forstå du, som jeg, har gjort den erfaring, at man skal passe
morderligt godt på. Jeg har både tjent og tabt en del på den konto!. Det
væsentligste problem, som du også er inde på, er netop likviditetselementet
når ens forretninger går en imod i en periode. Man skal kunne betale
renterne på gearingen i en længere periode. Uden det er muligt at realisere
et afkast på ens portefølje.
Min erfaring er, at når markedet går en imod, skal man fastsætte en
realisationsprocent. Når jeg har tabt x % realiserer jeg hele porteføljen.
Man skal følge denne regel benhårdt og ubarmhjerteligt. Ellers har man ikke
muligheden for at komme igen, når markederne retter sig. Du kender sikkert
historien om LTCM og hvad der kan ske for selv Nobelprismodtagere der
hårdnakket tror de har forstand på markedsmekanismerne og at markedet nok
skal rette sig. Det er en meget, meget lærerig historie. Kender du ikke
historien bør du søge information om den på fx www.FT.com. Der er der
artikler der virkelig "steger" novicer ifht markedet, men med en imponerende
akademisk baggrund.
>

> Jeg er enig i din hovedkonklusion om at man som privat investor/spekulant
> ikke kan vinde over dealerne, der har langt bedre værktøjer til deres
> rådighed. Når de store banker laver index arbitrage kan de pga. lavere
> transaktionsomkostninger gå efter profitable handler når forskellen mellem
> den teoretiske værdi af en future på et index og værdien af den
> underliggende portefølje f.eks. pga. udbyttebetalinger ligger mere end
0,5%
> fra hinanden. For private investorer vil transaktionsomkostninger + spread
> være i størrelseordenen 3-5%, hvilket gør en kolossal forskel.

Mht. til værktøjer er du nu pga. internettet tættere på dealerne en du måske
tror. Køber du realtidsdata hos fx. www.Infotecnet.com er du faktisk på
omdrejningshøjde med dealerne på visse områder.

Jeg har faktisk lavet en del arbitrage for en bank jeg arbejdede i. Men det
var mellem pengemarkedet og obligationsmarkedet. Den arbitrage der var tale
om kunne "almindelige" mennesker også tjene på hvis de kendte muligheden.
Men disse muligheder varede naturligt nok sjældent mere en nogle timer. Så
man skulle have sine "creditlines" klar hvis muligheden skulle kunne
udnyttes. Men vi taler om minimum kr. 10 mio. eller mere for at få en
fortjeneste på måske kr. 30-50.000, hvilket jævnligt fik os til at afstå fra
at lave forretningen, pga. kapitalbindingen i en længere periode. 1-2
måneder måske. I dette tidsrum kunne man så ikke lave andre forretninger med
de kr. 10 mio. Og det var ikke altid lige hensigtsmæssigt. Da der jo løbende
opstår meget gunstige handelsmuligheder i markedet, man kunne tjene mere på
end det mere beskedene beløb.

Min erfaring siger, at man kun skal spekulere i ultralikvide markeder med
det mindst mulige spread som fx USD/EUR i valuta og EuroBund
obligationsfutures. Alt andet skal man holde sig fra. Som fx KFX futures.
Det er en helt godnat future at handle. Jeg har på fornemmelsen dealerne
griner langt, larmende og længe hver gang der gennemføres en sådan handel.

> Et sidste spørgsmål er hvilken software du bruger til beregningerne? Jeg
har
> adgang til data for amerikanske aktier og vil gerne lege lidt med en
> tilsvarende model med disse data som input. Er det hjemmebrygget
talknusning
> eller et statistikprodukt a la SAS, SPSS som du bruger?

Både ja og nej. Jeg bruger Excel ver. 4.0 ! (Excel 2000 har underligt nok
ikke samme kapacitet mht. matricestørrelse, det er besynderligt, men fakta?)
til at forberede dataene til beregningen af QP algoritmen. Jeg laver
statistisk analyse i et glimrende statistikprogram der hedder Statistica og
endelig laver jeg selve beregningerne i et matematikprogram der hedder
Mathmatica med et tilkøbt modul der kan lave bl.a. QP-beregninger med
alverdens følsomhedsanalyser.
Jeg bestemt ikke tage modet fra dig, men du kan vente dig nogle lange dage
for at få tingene op at stå. Beregningerne er meget komplicerede at
gennemføre, når man skal lave det hele selv fra bunden. Så god arbejdslyst.

Mvh

Sune



Frithiof A. Jensen (29-08-2001)
Kommentar
Fra : Frithiof A. Jensen


Dato : 29-08-01 21:32


"Sune T. Traberg" <stt@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9j2ftn$155g$1@news.cybercity.dk...

Private, der vil geare deres investeringer er efter min mening bedst tjent
med at købe call optioner på det underliggende aktiv - det begræser risikoen
til den indskudte kapital ;-9



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177497
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408492
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste