Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:
> On 2006-12-31 09:42:06 +0100, "Jørgen Tietze" <jtietze@gmail.com> said:
>
> > Ikke dårligt! Tak for input, opslagsværket er nu installeret og det
> > virker væsentlig bedre end cdromudgaven - lækkert!
>
> Har der været en cd-rom-udgave? Jeg har Den Store Danske Encyklopædi på
> computeren, og den er lidt træg om at starte op, men ellers fungerer
> den fint. Virker Gyldend5als DVD Leksikon kvikkere? Er der meget nyt i
> den? Kan det betale sig at købe den, når man har encyklopædien? Jeg vil
> jo gerne støtte det, hvis der bliver lavet leksika, der kan bruges på
> en Mac.
Hastighedsmæssigt kører DVD-udgaven væsentligt hurtigere (ca. halv
opstartstid). Også selve søgningen har de nu også fundet ud af at lave,
så den fungerer ved normal hastighed. Jeg mener nu at det havde været
mere rimeligt om Gyldendal lavede en opdatering fra cdrom til
dvd-udgave, da der egentlig blot er tale om små forbedringer.
Angående indholdet, så formoder jeg at det tekstmæssigt er stort set det
samme. Der er dog billeder, video og mulighed for interaktion. Under
hvalfangst kan man f.eks. se lille film på seks et halvt minut, med en
vågehval der blive splittet ad i Godhavn. Talen er grønlandsk og ikke
tekstet. Under Godhavn er der dog ingen reference til filmklippet, så
det er måske ikke så forfærdeligt gennemarbejdet/ indarbejdet.
I fuldtekstsøgning kan man udvælge artikler udfra enkelte eller
kombinationer af forskellige multimedieegenskaber: billeder (12376),
tekstbokse (2197; f.eks. under sild - en fangsttabel
,
interaktiviteter (548), videoer (393), kort (3100) og lyd (1383).
For mange opslagsord er der i de fleste tilfælde tre tekster som
omhandler det samme, men i forskellig længde og med forskelligt indhold.
Det er vældig sjovt at se forskellene, men jeg er lidt skeptisk overfor
denne funktion, da det er måske mere er interessant eller »smart« frem
for brugbar... Det er nemlig ikke altid at denne funktion virker, enten
fordi artiklerne ikke findes i alle tre leksika eller fordi det af og
til fungerer lidt kontraintuitivt (brugerflade bugs) når der skiftes
mellem de tre opslagsværker. Det er i hvert fald tydeligt at der ikke er
tænkt så meget over hvordan det ske for at det fungerer smart og
brugbart.
En anden særhed er at billeder kan flyttes ud af et "vindues synsfelt"
og fordi der ikke er nogen scrollbars i vinduet, kan billedet ikke
findes igen hvis man slipper det udenfor synsfeltet. Men heldigvis
gemmer vinduer ikke deres indstillinger, så man kan jo bare åbne et nyt
En sidste særhed er at man har valgt at understrege nogle ord i
artiklerne, som åbner et nyt vindue med artiklen for dette ord. Alle
andre ord kan man dobbeltklikke på for at lave en søgning med dette ord
og evt. (hvis der findes en artikel med ordet) springe til den relevante
artikel. Hvorfor der skal åbnes et nyt vindue (som hverken husker
position eller størrelse) er mig en gåde, trykker man flere gange på et
understreget ord åbnes der et nyt vindue pr. klik, hvilket jeg ser lidt
som en uskik. Som resultat af dette kan man dobbeltklikke på et
understreget ord med følgende resultat: Åbne 2 vinduer med samme artikel
og gå til ordets artikel i hovedvinduet
Bortset fra at brugerfladen er lidt sær og ikke er gennemtænkt, så er
det alt i alt et mere brugbart opslagsværk (især pga. den øgede
hastighed). Der er klart en del forbedringer fra encyklopædien, men jeg
hopper ikke op og ned i stolen. Gyldendal kunne godt lave nogle
opdateringer/ fejlrettelser.
~ Jørgen