---

Emballage-klynk

fra gigtpatienter

Leddegigt plager nogle få % af pensionister, og de er nu organiseret
om, at industrien skal tvinges til at gøre dagligvarer lette at åbne
uden saks.

Jeg har altid lært mine børn at åbne alt med tænderne, hvis ikke kniv
eller saks er ved hånden, og et nyt agurkeglas med vakuum i, kan gøres
håndåbneligt med en mønt.

Jeg synes, at firmaerne er irriterende perfektionistiske mht alt for
tyk plastik om fx pålæg, men nutidens klynk fra en kreativt
problemopfindende godhedsindustri er et værre problem.

To af de mødre, jeg har boet sammen med i årevis har været
fysioterapeuter og lært mig om ergonomi, og jeg har været ansat på
ergoterapeut-skolen som kemiunderviser og suget til mig af viden på
læreværelset. I Malawi besøgte min kone og jeg en brite, der på sit
hospitalsværksted lavede proteser til spledalskhedspatienter Der er
masser af hjælpemidler, hvormed selv folk med amputerede lemmer kan
udføre alle hverdagens krav , og hvis der var marked for det, så kunne
lolitadukker og kunstige skeder motoriseres til håndfri onani-brug.
Hvor er problemet?

Markedet har løsninger på alt. Private maskiningeniører (som min far)
er så kloge, som statsansatte er dumme.

---

Hej Bo
Det er jo ikke kun ledegigtpatienter, der har problemer med emballagen...
Ganske almindelige mennesker med slidgigt i fingrene kan have mange
problemer.
Nu kan man naturligvis have den holdning, at de jo bare kan bruuge en saks
eller en kniv til at åbne tingene med.
Men hvorfor ikke lægge ud med at diskutere, hvorfor produkter skal
emballeres, så de ikke kan åbnes?
Hvorfor ikke diskutere, hvorfor der i mange tilfælde anvendes
dobbeltemballering - hvorfor skal der folie uden om et tætsluttende glas?

men måske hører diskussionen mere retteligt hjemme i dk.forbruger


"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
news:0iqoh.218$W51.43@fe167.usenetserver.com...
> Emballage-klynk
>
> fra gigtpatienter
>
> Leddegigt plager nogle få % af pensionister, og de er nu organiseret
> om, at industrien skal tvinges til at gøre dagligvarer lette at åbne
> uden saks.
>
> Jeg har altid lært mine børn at åbne alt med tænderne, hvis ikke kniv
> eller saks er ved hånden, og et nyt agurkeglas med vakuum i, kan gøres
> håndåbneligt med en mønt.
>
> Jeg synes, at firmaerne er irriterende perfektionistiske mht alt for
> tyk plastik om fx pålæg, men nutidens klynk fra en kreativt
> problemopfindende godhedsindustri er et værre problem.
>
> To af de mødre, jeg har boet sammen med i årevis har været
> fysioterapeuter og lært mig om ergonomi, og jeg har været ansat på
> ergoterapeut-skolen som kemiunderviser og suget til mig af viden på
> læreværelset. I Malawi besøgte min kone og jeg en brite, der på sit
> hospitalsværksted lavede proteser til spledalskhedspatienter Der er
> masser af hjælpemidler, hvormed selv folk med amputerede lemmer kan
> udføre alle hverdagens krav , og hvis der var marked for det, så kunne
> lolitadukker og kunstige skeder motoriseres til håndfri onani-brug.
> Hvor er problemet?
>
> Markedet har løsninger på alt. Private maskiningeniører (som min far)
> er så kloge, som statsansatte er dumme.
>
>
>