Hej.
Jeg er ved at oversætte en slutbruger-licensaftale fra engelsk, men jura
er ikke mit speciale, så jeg kan ikke helt gennemskue, om det jeg
skriver gi'r mening.
Hvad siger I til dette (handler om et stykke software) - det er nok
specielt punkt 2 og 3 jeg er usikker på:
1. Din software-licens er ikke-eksklusiv og uoverdragelig, og softwaren
må kun installeres og benyttes på én (1) computer. Der skal købes
yderligere licenser for hver computer, denne software installeres på.
Denne software må kun benyttes af dig til ikke-kommercielle og
personlige forml.
2. Du accepterer, at denne software sælges "som den er og forefindes"
uden anbringender, garantier eller forpligtelser af nogen art, at det er
dit fulde ansvar at afveje risici og fordele ved at benytte softwaren,
at [firmanavn] ikke afgiver og fremsætter nogen form for anbringender,
garantier eller forpligtelser for så vidt angår nøjagtigheden,
pålideligheden eller rigtigheden af nogen tal eller andre oplysninger,
der er genereret eller vil blive genereret af softwaren, herunder
beregnere og andre værktøjer, og at [firmanavn] ikke afgiver nogen
stiltiende garanti for salgbarhed, egnethed til et bestemt formål eller
ikke-krænkelse af tredjemands rettigheder som følge af sædvane, brug
eller handelsskik, og at du afgiver løfte om kun at benytte , eller lade
denne software benytte på en måde, der er i fuld overensstemmelse med
gældende lov.
3. I intet tilfælde er [firmanavn] ansvarlig for skader forårsaget af
brugen af denne software, herunder, men ikke begrænset til, ethvert tab,
tabt indtægt eller manglende fortjeneste, eller for dokumenterede
erstatningskrav, indirekte skader eller følgeskader, indirekte tab eller
bodserstatning uanset deres årsag og uafhængig af ansvarsgrundlag.
I intet tilfælde kan [firmanavn] 's erstatningsansvar over for dig,
uanset om det er kontraktmæssigt, hidhører fra erstatningsforpligtende
retsbrud uden for kontrakt (også omfattende uagtsomhed) eller andet,
overstige det beløb, du har betalt for softwaren eller US $1,00.
4. Modificering, reverse engineering, reverse compiling eller
adskillelse af denne software forbydes udtrykkeligt.
Denne software er licenseret som ét samlet produkt.
Dets bestanddele må ikke opdeles til brug på mere end én (1) computer.
Mikkel
--
"At first just a rustle of canvas
And the gentlest breath on my face
But a galloping line of white horses
Said that soon we were in for a race"
Sting - The Wild Wild Sea
www.mzh.dk