[trods den måske lidt tendentiøse intro, er dette alene ment som et
oplæg til en juridisk diskussion
].
Sagen om allofmp3.com har vist, at de danske ISPer tilsyneladende ikke
har den store interesse i at "kæmpe" for et frit internet. Det er måske
forståeligt, da deres opgave er at maksimere overskuddet til
aktionærerne. Men det går ud over kunderne, som gradvist får forringet
det produkt, som de betaler for.
Derfor kunne det være interesant at belyse, om internetkunderne kan gøre
sig til part i den næste retssag fra IFPI/APG lejren mod en ISP?
(biintervent hedder det vist?). Formålet kunne f.eks. være at fremlægge
det bevismateriale, som kunne være udslagsgivende i domstolens vurdering
af om et givent website har et betydeligt "lovligt" formål eller ej
(eksempel af "overdrivelse fremmer forståelsen" typen: bruges Google kun
til at søge efter piratkopier af film på diverse BitTorrent netværk,
eller har Google også andre anvendelser?).
ISPerne har vanskeligt ved at gøre dette, da de blot transporterer
trafik, og IFPI/APG lejren kan i sagens natur kun forventes at fremlægge
de argumenter, som taler for deres sag. Domstolene tager formentlig kun
hensyn til de argumenter, som parterne selv fremlægger, så problemet er
netop at der mangler en part i sagen (internetkunderne).
Det er selvfølgelig urealistisk at den enkelte internetkunde gør dette,
men en forening, lad os kalde den "Foreningen til kamp for et frit
internet i et frit Danmark", kunne måske gøre dette på vegne af dens
medlemmer (internetkunder hos de forskellige ISPer).
Spørgsmålet til $$$ er selvfølgelig om den danske lovgivning giver
mulighed for dette? [jeg er ikke jurist, så jeg vil selv afholde mig fra
en give en vurdering, da det bliver rent gætteri
]
Mit indlæg er bl.a. inspireret af denne sag fra USA
http://www.eff.org/IP/Video/Newmark_v_Turner/
(men dansk retspraksis er naturligvis ikke identisk med amerikansk, så
jeg regner ikke med at eksemplet kan bruges til særligt meget, udover
illustration af ideen).
--
Jesper Lund